Mallorca for finsmageren

Mallorca for feinschmeckere

På Mallorca behersker man virkelig madkunsten, og hele syv af øens restauranter er belønnet med en stjerne i Michelin Guiden!

Andreu Genestra

Her kan man tale om lokal mad! Til restauranten hører en 6.000 kvadratmeter have til med grøntsager, planter og frugttræer. Og olivenolien, som er uundværlig i det spanske køkken, stammer fra de olivenlunde, der står spredt ud foran restauranten.
Adresse: Hotel Predí Son Jaumell. Carretera Cala Mesquida, 1. Desvío Camino Son Moltó, 07580.Capdepera. Ring og book bord på +34 971 565 910 eller mail reservas@andreugenestra.com.

Jardin på Mallorca

Jardín

På restaurant Jardín serveres der autentisk Middelhavsmad, som er tilberedt af mesterkokken Macarena de Castros, der skaber unikke retter gennem et mix af traditioner og nytænkende metoder. Hver måned præsenteres en ny, velsmagende menu. Adresse: Tritones s/n, Puerto de Alcudia, 07410 Alcudia. Ring og book bord på +34 971-89 23 91.

Zaranda

På restaurant Zaranda blandes der smage, dufte og konsistenser til den ene elegante madkreation efter den anden. Restauranten har en naturskøn beliggenhed i Es Capdellá tæt på Palma. For en 100-eurolap får du en menu, som du sent vil glemme!
Adresse: Castell Son Claret, Carretera Es Capdellá-Galilea, km 1.7, 07196 Es Capdellá, Calvía. Ring og book bord +34 971-13 86 27.

Es Molí d'en Bou

Førsteklasses restaurant på Mallorcas østkyst, der åbnede dørene ved årtusindskiftet. Og helt fra starten har man haft den samme filosofi: at tilbyde kreative retter med et personligt præg baseret på det mallorcanske køkken. Her er der et højt serviceniveau og faste menuer med hele 18 udsøgte, små retter, gør besøget til en mindeværdig oplevelse.
Adresse: Carrer Liles s/n 07560 Sa Coma, Sant Llorec des Cardessar. Ring og book bord på +34-971 56 96 63.

Es Fum

På den eksklusive restaurant Es Fum kan du indtage middagen på terrassen og samtidigt beundre solnedgangen og havet. Her kan du få en 6-retters menu med blandt andet krabbe og havbars til omkring 130 euro - men det er til gengæld også virkelig lækkert. Adresse: Carretera Palma-Andratx 19, Costa d'en Blanes 07181 Palma. Ring og book bord på +34-971 62 96 29.

Simply Fosh

Dette er en moderne restaurant med rene smage. Den er beliggende i en bygning fra 1600-tallet midt i Palmas gamle bykvarter. Der er en fast menu ved frokost, og til middag kan gæster frit vælge blandt tre menuer, som afspejler restaurantens madlavningskunst og filosofi. Adresse: Carrer de la Missió, 7A - Palma. Ring og book bord på +34 971 720 114 eller mail reservas@simplyfosh.com.

Es Fum på Mallorca

Es Raco d’es Teix

Denne elegante restaurant ligger midt i den lille bjergby Deiá, ikke langt fra Puerto de Sóller. På restauranten er en fantastisk udendørs terrasse, og de serverer klassikere som lam, fiskesuppe og helstegt aborre med vild fennikel. Velbekomme! Adresse: Calle de Sa Vinya Vieja, 6 Deia. Ring og book bord på + 34-971 63 95 01.