Shopping

Shopping på Tenerife

På Tenerife har du mulighed for at gøre gode fund pga. de lave skatter. Se vores tips til de bedste tøjbutikker, unikke småbutikker, og selvfølgelig – de smukkeste kanariske souvenirs!

Gør en god handel!

På Tenerife findes der masser af shoppingområder, som har alt til fordelagtige priser. Modebutikkerne er en del billigere end hjemme – de mest kendte er Oasis, Americas Plaza, Safari, Gran Sur og San Eugenio – men der findes også masser af butikker med et mere blandet sortiment. Som regel åbner centrene kl. 10.00 om formiddagen og lukker kl. 22.00 om aftenen, uden siesta. Hør med din rejseleder om hvor de forskellige shoppingområder ligger.

Småt og godt

På gågaden i Los Cristianos finder du mange små og spændende lokale butikker. Gågaden starter ved den lille kirke, som i øvrigt også er et besøg værd. Når det gælder disse mindre butikker, skal du dog huske, at mange af dem har lukket nogle timer midt på dagen på grund af siesta.

Hvis du er ude efter noget mere lokalt, findes der mange markeder i området. I Los Cristianos er der marked hver søndag mellem kl. 09.00 og 14.00, og i Costa Adeje er der marked torsdag og lørdag, også mellem kl. 09.00 og 14.00. Her har du mulighed for at gøre rigtig gode fund! For tips om øvrige markeder på Tenerife, hør med Apollos rejseledere.

Parfume

Tenerife er et frihandelsområde (toldfrit), hvor du med fordel kan købe parfume til rigtigt gode priser, eftersom afgifter og moms er lavere end på fastlandet. Der findes masser af parfumebutikker, og du kan spare en hel del i forhold til samme produkter derhjemme.

Strelitzia – paradisblomsten

Hvis du vil have en anden velduftende vare med hjem, kan vi anbefale at tjekke den smukke strelitzia-blomst. Du kan bestille en hel kasse med strelitzia-blomster via din rejseleder, så længe du husker at gøre det senest 3 dage, inden du rejser fra Tenerife. Blomsterne kan holde sig friske i ca. tre uger efter hjemkomst, og er et fint minde til dig selv eller en skøn gave.

Køb noget velsmagende med hjem

Hvorfor ikke tage et bid af De Kanariske Øer med hjem? Jamón y Mojo er en spansk delikatessebutik, som har specialiseret sig i iberisk skinke (fra økologiske grise) og kanarisk mojo (en slags god sauce/dressing). Butikken støtter den spanske madkultur gennem sit brede udbud af forskellige marmelader, ost, vin, honning, kager, olie, eddike, oliven, chokolade og en masse andet småt og godt. Butikken ligger på hovedgaden i Los Cristianos. Adressen er Avenida Suecia 35, Los Cristianos. Tlf.: +34-674 736 901.

Strelitzia – paradisblomsten