1. Fly & hotel

  2. Værelsestype

  3. Tilvalg

  4. Oplysninger

  5. Bekræft

  6. Færdig

Bedømmelse af Tigotan Playa De Las Americas

Anmeldelserne er baseret på individuelle rejsendes indlæg på TripAdvisor (brugerside med rejser og hoteller). Disse personer kan have rejst med en anden arrangør eller individuelt. Apollo tager ikke ansvar for indhold eller udtalelser.

Gennemsnitlig bedømmelse

  • 4,5/5 Sted
  • 4,5/5 Søvnkvalitet
  • 4,5/5 Værelser
  • 4,5/5 Service
  • 4,5/5 Værdi
  • 4,5/5 Renlighed

82% af gæsterne anbefaler

1188 bedømmelser
Meget godt
 
753
Godt
 
296
Middel
 
88
Mindre godt
 
26
Dårligt
 
25

5 nyeste bedømmelser

27-10-2018

Indlæg af Lis L Vestsjælland, Danmark

Dejligt hotel

Dejligt hotel. Lækker morgenmads- og aftenbuffet med alt hvad hjertet begærer. Effektivt og smilende personale. Eneste minus er at værelset (307) vender ud mod / ligger over køkkenet hvorfra der er larm bl.a. fra ventilationen

 
17-05-2018

Indlæg af Thorvald C Mariager, Danmark

Dejligt at være tilbage igen,

Dejligt voksen hotel med meget fin service. Vi havde et smart Room med Exclusive halfbord, som kan anbefales. I Smart Room er der inkluderet adgang til Exclusive Lounge, hvor der er daglige aviser, soft drinks, kaffe og te samt snaks og div. drinks indtil spisetid. Jeg kan ikke give en objektiv vurdering af maden da jeg absolut ikke er til buffet, men der var meget forskelligt mad og min kone sagde det var godt. Restaurant Santa Rosa Grill var et dejlig sted, super mad og dejlig betjening. Betjeningen i buffet var også meget venlig og imødekommende selv om de havde travlt. Niveauet på maden i pool baren kunne tåle at blive lidt bedre. Hotellet kan anbefales til en dejlig afslapningsferie, bestil værelser ud mod pool siden. Vi var der på samme tid sidste år og kommer tilbage næste gang vi tager til Tenerife.

 
30-04-2018

Indlæg af nielsnicolaisen Sønderborg, Danmark

Skønt ophold !!

Hotellet er beliggende i kort gåafstand til centrum af Playa del las Americas. Værelserne er i en tilpas stor størrelse og der er en god seng og et godt badeværelse. Desværre har man sparet på møblerne i værelset. Det er ikke muligt at trække sig tilbage med en god bog på værelset idet der kun forefindes en meget hård stol samt et par plasticstole på balkonen at sidde på. Det er noget der virkelig trækker ned i vores optik. På værelset er der adgang til wifi som er ganske brugbart hvis man ikke har behov for at streame film og lign. Der er intet at udsætte på rengøringen, hverken på værelserne eller på hotellet som helhed. Alle personalegrupper er meget serviceminded og gør alt hvad de kan for at man kan holde en god ferie. Poolområdet er skønt og vandet er opvarmet til en temperatur så selv de mest vandforskrækkede hopper i. Maden er generelt rigtig god og der er et righoldigt udvalg og buffeten er anrettet så det hele ser lækkert og appetitlig ud. Kokke der står og skærer lækkert kød ud, forskellige fisk, ostebord samt lækre desserter og flere typer is og meget mere. Dog er der et par enkelte retter som ikke faldt i vores smag og andres tilsyneladende også, hvilket man tydelig kunne se på efterspørgslen. Pizza og lasagne smager ganske enkelt ikke godt, og vi har dem mistænkt for at købe disse som færdigretter ved supermarkedet og så måske lige smide lidt ekstra topping på. Til gengæld serverer de gode fadøl – vi har ikke én eneste gang prøvet at få serveret en ”doven” fadøl. Ros for det. Overordnet set havde vi et godt ophold. Ville vi komme her igen ? Ja, hvis turen går til Playa del las Americas en anden gang, kunne vi sagtens finde på at bestille dette hotel igen.

 
25-03-2018

Indlæg af Per G Ringkøbing, Danmark

Afslapnings ferie i marts

Lækker ny renoveret voksen hotel, med en god beliggenhed. Køkken og service er i top Lækkert pool område med solsenge der er i orden. Sørg for at ha` aftaler med hotellet på skrift, og bedst værelser mod pool på solsiden.

 
26-12-2017

Indlæg af Belledonna Denmark

Juleferie

Bor netop nu på dette formidable Hotel i suite 517 med exclusive halvpension. Mad mv er i en klasse for sig selv, alt super lækkert, venligt og smilende personale overalt. Eneste negative er at folk reserverer solstole på trods af hotellets politik om det modsatte. Så har nu ligget i skyggen på trods af at nabo liggestole i solen ikke har været benyttet endnu i dag hvor kl nu er 12. Det er bare ikke godt nok fra hotellets side.