Nationalparken Timanfaya

Lanzarotes smukke landskab

Her kommer en guide til dig, som dyrker skønheden. Lad dig inspirere af Lanzarotes smukke naturfænomen, som blandt andet består af storslåede nationalparker og grottesøer.
 

Kratersø

Ved El Golfo ligger der en smaragdgrøn kratersø, som hedder Charco de los Clicos, og som er adskilt fra havet af lavasand. Hvis du kører op ad bakken, så har du endnu en storslået udsigt og en oplevelse til dine ferieminder.

Olivensten

De små grønne sten, som bliver dannet ved et vulkanudbrud kaldes for olivinsten eller krysolit, som på græsk betyder guldsten. Det er mange steder, hvor du kan lede efter disse, f.eks. ved El Golfo eller i udkanten af La Geria i retning mod Teguise. Vi hjælper gerne til med at udpege disse steder på kortet.

Blomsterpragt

I februar, marts og april, når det er forår her på øen, så kan du opleve Blomsterbjerget. Det er en bjergvæg, som efter regnperioden blomstrer op med masser af farverige blomster. Hvis du kører mod Haria, så ser du blomsterpragten.

El Golfo

Los Hervideros

Los Hervideros grotter er en af Lanzarotes mest imponerende naturfænomener. Lanzarotes klippekyst blev skabt af enorme lavastrømme, som størknede, når det kolde havvand fejede ind. Da de mægtige bølger i Atlanterhavet ramte de sorte lavabjergarter, blev grotterne i Los Hervideros skabt. De består af to grotter adskilt af en naturlig søjle. Navnet betyder "kasserollerne" og kommer fra det skummende vand, der opstår, når bølgerne rammer klippevæggene.

Nationalparken Timanfaya

Nationalparken Timanfaya

Timanfaya dækker en fjerdedel af Lanzarotes overflade og er den næstbedste seværdighed på De Kanariske Øer. Lanzarote opstod efter et vulkanudbrud for 25 millioner år siden, og de vulkanske aktiviteter fortsatte faktisk siden dengang. I nationalparken findes der mange aktive vulkaner, og du kan beundre et unikt landskab med dybe krater, smukke farveskift og kanaler, hvor lavaen en gang flød fra. Tag med på en af vores ture eller kør selv hertil med lejebil eller taxi.

Jameos del Agua

En af vores to spændende grotter på Lanzarote går under navnet Jameos del Agua og blev skabt ved Monte de La Coronas vulkanudbrud. Når du kommer ind i grotten, bliver du helt sikkert fascineret af det fantastiske dyreliv, som blev skabt, da solens stråler trængte ind nogle steder. Blandt andet holder den sjældne skabelse albinokrabben til i grottens sø. Jameos del Agua ligger på den nordlige side af Lanzarote, udenfor byen Arrieta.

Cueva de los Verdes

En spændende grotte beliggende i samme område som Jameos del Agua. Skilte viser vejen, hvis du kører mod Orzola. Her kan du tage en guidet tur (engelsk og spansk) på cirka en kilometer. Med lidt fantasi kan du se, hvordan lavaen er skubbet ned mod havet ved udbruddet af Monte de la Corona. Det er mørkt og skiftevis overfyldt og rummeligt at gå på de fantastiske lavasten, der ændrer udseendet hele vejen gennem grotten.

Mirador del Rio

Herfra har du den mest fantastiske udsigt over hele Lanzarote. Med sine 479 meter over havets overflade tilbyder Mirador del Rio på øens nordspids panoramaudsigt over øen La Graciosa.

 

Se flere rejsetips til Lanzarote

Cueva de los Verdes