1. Fly & hotel

  2. Værelsestype

  3. Tilvalg

  4. Oplysninger

  5. Bekræft

  6. Færdig

Lopesan Baobab Resort - Vinter 2017/18 & 2018/19

  • • Høj gæstetilfredshed
  • • Luksus i gennemført stil
  • • Dejligt poolområde

CUSTOMERS CHOICE AWARD

Hotellet har fået Apollos udmærkelse Gold på baggrund af vores gæsters vurderinger.

På Lopesan Baobab Resort, ved Maspalomas’ mægtige sanddyner, venter der luksus med et afrikansk touch for hele familien. Lobbyen er utrolig lækker med skønne sofaer i bambus og træ, og den prangende følelse mærker du ved alle pools og restauranter. Til vinter forvandles hotellet til et af vores Apollo Mondo Family Resorts med dét lille ekstra af alt – som svømmeskole, børneklub og gratis træningshold.


Værelsestyper

Enkeltværelser for 1 person. Dobbeltværelser for 2-3 personer eller 2-4 personer, heraf 2 børn. Dobbeltværelser med privat pool for 2-3 personer eller 2-4 personer, heraf 2 børn. Superior-værelser for 2-3 personer, heraf 1 barn. Junior-suiter for 2-3 personer eller 2-4 personer, heraf 2 børn. Familie-værelser for 2-6 personer, heraf 2 børn. Deluxe-værelser for 2-3 personer eller 2-4 personer, heraf 2 børn. Suiter for 2-3 personer eller 2-4 personer, heraf 2 børn.

Læs mere om vores værelsestyper
Spørg en gæst

Seneste anmeldelse

Pool områder og generelt et meget, meget højt service niveau. Et lækkert hotel, som vi gerne vil besøge igen.
Læs kommentarer

Bedømmelse på TripAdvisor


Faciliteter

Til strand: 300 m
Til centrum: 100 m
Pool
Restaurant
Børnepool
Bar
Pool med børnesektion
All Inclusive tilbydes
Internet på værelset
Se alle faciliteter

Mere information

Lopesan Baobab Resort er et førsteklasses hotel med spektakulær, afrikanskinspireret arkitektur. Hotellet består af ni bygninger, som indrammes af en tropisk have. Fra det smukke hotel kan du skimte Maspalomas’ mægtige sanddyner, hvilket også får tankerne til nabokontinentet. Hotellet ligger i rolige og fine Meloneras, og der er kun en kort gåtur ned til havet og strandpromenaden.

Lazy River og sjove børnepools

Her finder du intet mindre end syv voksenpools, som er opvarmede til mindst 20 grader om vinteren. Pooltemperaturen kan dog være lavere om morgenen/aftenen og i tilfælde af dårligt vejr. Der er også en slingrende lazy river-pool og to pools med kunstigt sand. Gratis håndklædeservice, solstole og parasoller. Der er også to separate børnepools med tre små vandrutsjebaner og andet sjov for børnene.

God og sund mad

På Lopesan Baobab Resort serveres der varierende, velsmagende og sunde madretter. Børnene har egen buffet. Totalt er der fire restauranter, heraf to buffetrestauranter, en restaurant med afrikansk køkken samt en Middelhavs- og grillrestaurant. Halvpension i buffetrestauranterne. Pæn påklædning kræves i restauranterne til middag (mænd skal bære lange bukser).

Der er fem barer på hotellet, heraf to poolbarer. På kaffe- og juicebaren Mondo Coffee kan du købe god kaffe, nypressede juicer og lokalt bagværk. Her kan du læse mere om mad og drikke på hotellet.

Børnevenligt på Lopesan Baobab Resort

For børnene er der et bredt aktivitetsprogram med børneklub og svømmeskole med skandinavisktalende personale og svømmeinstruktører. Det er også en legeplads og en børneklub for børn 4-12 år i hotellets egen regi. Læs mere om Apollos egen børneklub Club Polly & Mino.

Kloge og sjove Polly & Mino er børnenes favoritter, som en gang imellem dukker op på hotellet. Du kan også overraske børnene ved at booke et besøg på værelset af vores charmerende venner! Her kan du læse mere om Polly & Mino.

Gratis holdtræning og fitnessfaciliteter

På Lopesan Baobab Resort kan du hoppe på fire gratis træningshold om dagen, som ledes af vores skandinavisktalende instruktører. Her er også et gratis fitnesscenter, som er stort og veludstyret med både maskiner og med plads til funktionel træning. Gratis bordtennis og beach volley.

Vandrestave kan lånes mod depositum på servicekontoret. Du kan også leje cykel- og løbevogne. Løbebaner og cykelstier. Som gæst har du mulighed for at benytte spaområderne på søsterhotellerne Lopesan Villa del Conde Resort og Lopesan Costa Meloneras Resort & Spa til reducerede priser.

Øvrigt på hotellet

Gratis wifi i receptionen. Internethjørne mod betaling. Dag- og aftenunderholdning. Roomservice mod betaling døgnet rundt. Gennemkørselstrafik. Her kan du læse mere om alle vores Apollo Family Resorts.

Måltider

Morgenmad eller halvpension. Julemiddag (25/12) og nytårsmiddag. Helpension mod tillæg. Her kan du læse mere om mad og drikke på hotellet, og se hvad der indgår i halv- og helpension.

Værd at vide

Dobbeltværelser med privat pool, familie-værelser, juniorsuiter, superior-værelser og suiter kan bookes for vinter 2017/2018.

Apollo Mondo Family Resorts
Apollo Mondo Family Resorts
  • Børneklub og svømmeskole
  • Gratis holdtræning og fitnessfaciliteter
  • Mondo Food & Beverage
  • Gratis WiFi

Direkte transfer til/fra hotellet

På Lopesan Baobab Resort har du direkte transfer til og fra lufthavnen. Det betyder, at transferbussens første stop altid er ved Lopesan Baobab Resort, og ved afrejse er det altid sidste stop inden lufthavnen. Forudbestil transfer i forbindelse med booking af rejse på apollorejser.dk eller ring til os på 70 13 33 00. Hvis du allerede har booket rejsen, kan du tilføje transfer via Din rejse.

Book vores børnepakke

Rejser du med små børn? Så kan du forudbestille vores børnepakke med klapvogn, barnestol og tremmeseng/rejseseng i forbindelse med, at du bestiller din rejse. Hvis du allerede har booket din rejse, kan du gå ind via Din rejse. Det er også muligt kun at tilføje enten klapvogn, barnestol eller børneseng.