Fakta om Gran Canaria

Spis ude:

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag ekskl. drikkevarer er ca. 175 DKK pr. person.

Transfer:

Fra lufthavnen til vores hoteller i Las Palmas, ca. 30 min. og til Playa del Inglés og San Agustín, ca. 20 min med bus. Til Maspalomas og Meloneras, ca. 30 min. Til Puerto Rico, ca. 45 min. og Puerto de Mogán, ca. 1 time og 15 min. Transfertiden afhænger af antal hotelstop. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.

Strande:

Finkornet sandstrand, 8 km lang fra Playa del Inglés til Maspalomas og Meloneras. Flot og lavvandet sandstrand på ca. 400 m i Puerto Rico, der er børnevenlig og beskyttet af bølgebrydere. San Agustín har en børnevenlig strand med finkornet sand. Ny, smuk, kunstig sandstrand i Playa de Amadores. Mellem Arguineguin og Puerto Rico ligger en kunstig strand med helt hvidt sand der hedder Anfi Beach. I Las Palmas ligger den legendariske strand, Las Canteras, hvor et naturligt rev dæmper bølgerne der ruller ind. Puerto de Mogáns strand er en ca. 250 m, lavvandet, kunstig sandstrand og i Playa del Cura er stranden lavvandet og med lavasand. Her kan du læse om de gode strande på Gran Canaria.

Forlystelser:

Stort forlystelsesudbud i Las Palmas og Playa del Inglés, Gran Canarias 2 forlystelsesmetropoler, hvor barer, diskoteker, restauranter og forlystelser ligger tæt. San Agustín har en del natklubber samt et casino. Forlystelseslivet i Maspalomas er roligere end i Playa del Inglés består både af diskoteker , barer og er koncentreret i indkøbscentrene. Meloneras er mere roligt end i Maspalomas og forlystelseslivet er koncentreret omkring den smukke strandboulevard. Her ligger også et nyåbnet, eksklusivt kasino. Puerto Rico har et mindre, men varieret forlystelsesliv med barer, diskoteker og pubber i indkøbscentret. I Puerto de Mogán er nattelivet stille.

Transport:

Gode busforbindelser på øen. Mange taxier. Biler kan lejes.

Sport:

Mange typer vandsport såsom windsurfing og dykning. Tennis, squash og minigolf. Bjergvandring, sportsfiskeri, paintball, faldskærmsudspring og bowling. Gran Canaria har flere gode 18-hullers golfbaner.

Betalingsmuligheder:

Accepteres de fleste steder. Hæveautomater findes i større feriebyer.

Værd at vide:

På visse hoteller på Gran Canaria regnes en tremmeseng for barn 0-2 år som ekstra opredning i værelserne/lejlighederne.

Klima:
Sommeren er domineret af højtryk. I løbet af vinterhalvåret er der derimod en vis lavtryksaktivitet. Om sommeren er dagstemperaturerne nær 30 grader, og for det meste uden regn. I vintertiden er dagstemperaturerne lige over 20 grader med regn, mest i form af kortvarige byger. Der kan også forekomme overskyede dage i løbet af vinteren, måske helt op til en uge. Enkelte dage kan det også forekomme, at ørkensand fra Afrika trækker ind over Gran Canaria. Dette fænomen kaldes Calima og medfører dis og nogle gange højere temperaturer. På den sydlige del af Gran Canaria er der så meget som ca. 300 soldage pr. år. (Kilde: SMHI)
Areal og befolkning:

Gran Canaria har ca. 800.000 indbyggere, hvoraf næsten halvdelen bor i Las Palmas. Øens areal er på 1.532 km2.