Seværdigheder på Fuerteventura

Smukke seværdigheder på Fuerteventura

Fuerteventura er perfekt til dig, der elsker at opdage. Oplev mange af øens smukke seværdigheder både i form af natur og by - og bliver du træt af det, så kan du bare hoppe på en både til Lanzarote.

Parque Natural de las Dunas

Bliv fortryllet af denne smukke naturpark med hvidt sand fra Sahara, der strækker sig flere kilometer syd for Corralejo med turkisblå hav. Det er let at drømme sig væk og bare nyde livet. Husk et kamera og badetøj når du besøger stranden, som er en geologisk åbenbaring af hvidt sand, blå himmel og turkisblåt hav. Der er ingen butikker eller caféer så køb din mad inden og nyd dagen. Du kommer nemmest hertil i bil eller med bus nr. 6 fra Corralejo. Bor du i Jandía eller Playitas, skal du først til Puerto del Rosario og skifte til nr. 6.

Villa Winter

I nærheden af Cofete på det sydlige Fuerteventura ligger Villa Winter, der blev bygget af den tyske ingeniør Gustav Winter under 2. Verdenskrig. Der findes mange spekulationer omkring, hvad der foregik i huset, og din rejseleder deler gerne teorierne med dig. Du kommer til dette mystiske hus fra Cofete-stranden.

Sanddyner på Fuerteventura

Nuestra Señora de la Regla i Pajara

Denne kirke har en dør, der har et unikt og smukt håndværk, som er influeret af aztekernes byggekunst. Indenfor kirken kan du nyde skønheden og stilheden. Efter turen til kirken anbefaler vi en tur gennem byen Pajaras, hvor du har mulighed for at opleve den charmerende småbysidyl på Fuerteventura.

Faro Punta de Jandía

På øens sydligste punkt findes der et fyrtårn, som har hjulpet mange sømænd gennem årene. Fyrtårnets unikke og smukke udseende skal opleves i virkeligheden for at komme til sin ret.

Corralejo på Fuerteventura

Jandía halvøen

Tårnhøje bjerge, hvide strande og turkisblåt hav! Alt dette kan du opleve i denne storslåede naturområde på en og samme tid. Jandía, eller Jandia Peninsula som det hedder på spansk, er et stort område, som du lettest kommer hen til med bil eller med bus nr, 1 fra Puerto del Rosario og Gran Tarajal. For mere information om bustidsplaner - kontakt din rejseleder.

Isla de los Lobos

Oplev denne Robinson Crusoe ø der kun ligger et kvarter fra Corralejo. Her kommer du væk fra byliv og andet stress og kan bare nyde roen og friheden. Gå en tur rundt om øen og find din helt egen, private plads at slappe af på.

Udsigt i Morro Velosa

Her får du en fantastisk og mindeværdig udsigt ud over Fuerteventuras landskab, bjerge, natur og hav. På en rigtig klar dag kan du se hele vejen til Puerto del Rosario. Morro Velosa er beliggende nord for Betancuria.

Saltmuseum

I Salinas del Carmen finder du et saltmuseum fra år 1910, som giver dig en god oversigt over historien omkring salt på øen. Museet ligger et kvarter i bil syd fra lufthavnen på den østlige side ud af vej FV-2. Åbningstider: tirs-lør, kl. 10.00-18.00. Adresse: Salinas del Carmen, s/n Antigua. 

Ayose & Guize

De første mennesker der kom til Fuerteventura var guancherne, der levede i bjergene. Da spanierne koloniserede Fuerteventura i 1300-tallet var øen opdelt i to provinser: Maxorata i nord og Jandía i syd. Provinserne blev styret af de to konger Ayose og Guize, der er afbilledet i form af to statuer i nærheden af udsigtspunktet Morro Velosa. 

Udsigt til vulkanen fra La Oliva

Tindayaberget

Midt på Fuerteventura rejser sig et 401 meter højt bjerg. Fra toppen kan du på skyfrie dage se Tenerifes højeste bjerg, Teide. Før i tiden troede man at djævlen levede på vulkanen Teide, og for at holde djævlen på plads ved udbrud, tændte guancherne store bål rundt omkring på øen.

Grotter i Ajuy

Besøg de mægtige grotter i kystbyen Ajuy - det er som taget ud af en piratfilm! Havets bølger slynger mod bjerget med en imponerende kraft, og her føler du virkelig naturens styrke.

Fyrtårnet i Playitas

Knap seks kilometer fra byen Las Playitas, i Punta de la Entallada, finder vi dette smukke fyr. Omgivet af bjerge og med Atlanten ved sin side, står fyret og tårner over havet. Her kan du opleve nogle af de smukkeste solopgange!

Opdag Lanzarote

Tag færgen fra Corralejo over til naboøen Lanzarote. Turen tager kun 20 minutter! Det er to forskellige færger at vælge mellem, og der går flere ture om dagen. Når du er kommet frem til Lanzarote, så skal du besøge øens lækreste strande, Papagayo-strandene, som ligger i nærheden af Playa Blanca. Nationalparken Timanfaya og dens mægtige vulkanlandskab er også et højdepunkt. Vil du blive og overnatte på øen så sig bare til, så undersøger vi mulighederne.

 

Lanzarote