Blomsterfestivalen på Madeira

Festligt på karneval

På Madeira er der virkeligt noget for alle. Oplev den store blomsterfestival, fodbold eller shop løs på markeder og gallerier.

Oplev ligafodbold

Portugal er vilde med fodbold, og på Madeira er der faktisk to klubber, der spiller i den højeste nationale liga - CS Maritimo og CD National. Vidste du f.eks., at Madeiras egen stjernespiller Christiano Ronaldo spillede i CD Nacional, inden hans karriere for alvor tog fart?

Hver anden weekend kan du se klubberne spille på deres respektive stadioner - Maritimo på Barreiros i Lido og National i Choupana, der ligger lige over for Funchal (det er lettest at tage en taxa hertil). En billet koster normalt ca. 20 euro.

På opdagelsesrejse med lejebil

En god måde at opleve Madeira på er at leje en bil. Ved at have bil i et par dage kan du nemt nå til forskellige dele af øen og dermed selv bestemme, hvordan eventyret skal se ud.

Se fodbold på Madeira

Uendelige muligheder for aktiviteter

For dig der ønsker en aktiv ferie, tilbyder Madeira uendelige muligheder. Du kan prøve fantastisk dykning og derved opleve det rige marineliv i naturreservatet omkring kysterne, cykle eller vandre rundt på stierne. Du kan spille golf på en af de to topklasse golfbaner på øen eller få mere fart på i surferparadiset på nordkysten. Øen har noget for enhver smag!

Blomsterfestivalen

Madeira er altid i blomstring, men om foråret er blomsterpragten dog den bedste. I slutningen af april eller i begyndelsen af maj, fejrer de Festa da Flor – Blomsterfestivalen. Festivalen er som regel en af de vigtigste begivenheder i underholdningskalenderen for turister. Gaderne i Funchal er fyldt med musik, underholdning og blomsterudstillinger. Ét af højdepunkterne på festivalen er, når skolebørnene bygger en såkaldt ’wall of hope’ for at symbolisere håbet om en mere fredelig verden. Et andet højdepunkt er blomsteroptoget, der tiltrækker tusindvis af deltagere i alle aldre.

Festligt på karneval

En af de sjoveste begivenheder på øen er karnevalet, som er et af de største i Europa. Det fejres samtidig med karnevalet i Rio de Janeiro. Forvent en gadefest i Funchal med musik, dans og arrangementer i løbet af ugen. Om lørdagen afholdes en parade af dansere fra lokale sambaskoler, og den efterfølgende tirsdag er det tid til den lidt mere folkelige parade - trapalhão.

På marked

Prøv lykken på kasino

På vejen fra Lido til Funchal ligger Casino da Madeira. Her kan du blandt andet se, om du er heldig i spil på roulettebordet, i black jack eller poker. Kasinoet arrangerer også shows. Men selvfølgelig kan du lave andet end at spille her, der er også restauranter og barer.

På Copacabana Nightclub kan du, hvis du kan lide at danse, få en rigtig sjov aften. Der er en aldersgrænse på 18 år, og dresscoden er pæn påklædning. Kasinoet er åbent kl. 15.00-03.00 på hverdage og kl. 16.00-04.00 i weekender og helligdage. Adresse: Avenida do Infante, 9004-513 Funchal.

Mercado dos Lavradores

Hvis du vil opleve livet på øen helt tæt på, så anbefaler vi et besøg på markedet i Funchal. På markedspladsen sælges der blomster, grøntsager og friskfanget fisk. Markedshallen er åben alle dagen undtagen søndage. Tag gerne herhen om formiddagen - det er den bedste tid. Mercado dos Lavradores ligger overfor shoppingcentret Anadia.

Tag lokalbussen

På Madeira er det både billigt og nemt at komme rundt med de lokale busser. Der er et veludviklet bustrafiknetværk, der dækker det meste af øen. Indenfor Funchal ruller de brandgule busser - Horarios do Funchal. Hvis du skal besøge den botaniske have, kan du tage busserne 29, 30 og 31 og til Monte kører busserne 20, 21 og 22. Mellem Lido-området og centrum kan du hoppe på busserne 1, 2, 4 og 6. Du kører med busserne noget billigere, hvis du køber en dagsbillet eller et "girokort" i forvejen. Rodoeste-busserne kører til vestsiden af øen, og SAM-busserne skal du tage, hvis du vil mod øst.

Shop løs

Ikke langt fra hotellerne i Lido-området finder du det største shoppingcenter Forum Madeira. Her er der over 80 butikker, hvor du kan finde alt fra tøj til elektronik. Shoppingcentret er åbent mandag-torsdag kl. 10.00-23.00. I weekenden er det åbent til midnat. God shopping!
Adresse: Estrada Monumental 390, 9004-568 Funchal.

Mere shopping

På La Vie venter ca. 70 butikker på et 16.000 kvm område - her finder du det meste. I shoppingcentret er der et apotek, der er åbent dagligt kl. 09.00-24.00, et stort supermarked og en bred vifte af restauranter. På La Vie finder du alt fra mærketøj til elektronik, og der er altid noget at finde på, selv for de mindste i familien. Beliggende i centrum af Funchal, ca. 150 meter fra rundkørslen ved Santa Catarina Park og Marina Shopping Centre. La Vie er åben hver dag, kl. 09.00-22.00. Adresse: Rua Dr. Brito Câmara, nr. 9,9000 - 039 Sé, Funchal. Tlf.: + 351- 291 215420.