Ting at lave i Lissabon, rejsetips på apollorejser.dk

Ting at lave i Lissabon

I Lissabon er der snoede gader, spændende oplevelser og fine udkigspladser. Find din favorit blandt vores tips til hvad, du kan lave i Lissabon!

Sporvogn i Lissabon

Et must i Lissabon? Hop på sporvognen! De gule sporvogne er karakteristiske for Lissabon og benyttes af både turister og de lokale. Den mest populære linje er nummer 28, som kører gennem smalle gader, forbi kendte seværdigheder som katedralen og slottet Castelo de S. Jorge. Vil du undgå trængsel? Kør om aftenen eller tidligt om morgenen.

Museer i Lissabon

Foruden de kendte seværdigheder i Lissabon ligger her også mange kunstmuseer. Et af de mest kendte er  Gulbenkianmuseet, som åbnede i 1969. En mere moderne oplevelse får du på MUDE, Museu do Design e da Moda, et designmuseum i et gammelt bankpalads. Portugal er også kendt for sine kakler. På Museu Nacional do Azulejo er der en samling af kakler, som går helt tilbage til 1400-tallet. Herlig kulturhistorie venter på Museu do Chiado.

Sporvognen i Lissabon, tips på apollorejser.dk
Elevatoren Elevador de Santa Justa i Lissabon

Tag elevatoren op til svimlende udsigter

En ret heftig seværdighed i Lissabon er elevatoren Elevador de Santa Justa. 45 meter oppe i luften venter en fantastisk udsigt over Lissabon, med en café der har gode sandwiches. Nyd noget at drikke og udsigten over byens tage. Elevatoren blev designet i 1800-tallet og anvendt siden 1905. I dag er det et landemærke i Lissabon.

Lissabons gamle by - Alfama

En gåtur i Lissabons ældste bydel, Alfama, er et must på rejsen til Lissabon. Her ligger gaderne i kringlede labyrinter, snoede gader og stejle bakker. I Lissabons gamle by er der flere kirker, men det er byens liv i de smalle stræder, lokalbefolkningen og vasketøjet der hænger i gaderne, der skaber Alfamas unikke atmosfære . Inden du forlader Alfama, så gå op på terrassen Miradouro de Santa Luzia for en fantastisk udsigt over byen.

Lær det centrale Lissabon at kende

Lissabons centrum hedder Baixa, og beskrives som hjertet af Lissabon. Her er mange af Lissabons mest kendte seværdigheder. Her ligger også store boulevarder, som Rua da Augusta, og majestætiske torve som Rossio. En anden populær bydel i Lissabon er Bairro Alto, som ligger på en bakke. Området er kendt for sit livlige natteliv, men det er også hyggeligt at gå rundt i i dagstimerne. Besøg bydelens smukke have, Jardim São Pedro de Alcântara.

Tag en tur i svævebanen

En hyggelig oplevelse i Lissabon er en tur i svævebanen, Telecabine Lisboa. Svævebanen kører over floden i roligt tempo og giver en fin udsigt over Europas næstlængste bro, Vasco Gama. Det tager blot et par minutter for en enkeltrejse og koster et par euro. Helt klart en favorit hos børnene! Du hopper på ved Passeio das Tágides eller Passeio de Neptuno (ved Oceanarium). Svævebanen har åbent stort set hver dag og kører ca. kl. 11.00-19.00. Alle priser og åbningstider findes på hjemmesiden

Tag på udflugt!

Nær Lissabon er der herlige badestrande og badebyer. Læs vores tips til udflugter i Lissabon her.

Svævebane i Lissabon