Skærgårdskrydstogt Med M/S Eden - Sommer 2020

Kroatiens skærgård er noget ganske særligt. Under et krydstogt med M/S Eden får du syv dage til at opleve den smukke skærgård. Eftermiddage og aftener tilbringes i nogle af landets smukkeste havne. Om dagen er der tid til at slappe af i en solstol på soldækket, bade direkte fra båden og nyde Middelhavsinspirerede retter med lokalt touch til frokost.

Livet om bord på M/S Eden

M/S Eden er en lidt enkel motoryacht med en afslappet atmosfære og plads til 28 personer. Dagene starter med at kaptajnen sejler fra havnen ca. kl. 06.00-08.00. Her kan du slappe af i en skøn solseng på et af de to soldæk, eller søge skygge under dagens varmeste timer under baldakinen. Hver dag kan du glæde dig til nyde skønne badestop i en smuk bugt.

Livet på land

M/S Eden kommer som regel til en ny havn om eftermiddagen, ca. kl. 15.00-16.00. I Split, Hvar, Dubrovnik og Korčula kan du tilkøbe byture, der tager dig til nogle af de mange steder med kendte seværdigheder. 

På øerne og i de mindre havne er der ofte mulighed for at leje cykel, hvilket gør det let for dig at komme rundt og udforske omgivelserne. De større byer som Dubrovnik og Makarska lokker med god shopping og et større restaurantudbud.

Kahytterne

M/S Eden har 18 kahytter om bord med dobbeltseng eller to separate senge. Nogle kahytter har plads til ekstraopredning. Aircondition (på visse tidspunkter af døgnet i højsæsonen). Hårtørrer. Brus og toilet. Garderobe og plads til bagage under sengen. 220V. Kahytterne på dæk 1 har koøje. Kahytterne på dæk 2 har indgang fra dækket og vindue i døren. Mellen dæk 1 og 2 er der en stejl trappe.

Mad og drikke

På hoveddækket ligger bådens restaurant med tilhørende bar. Hver dag serveres der morgenmad med nybagt brød, og til frokost kan du se frem til velsmagende Middelhavsretter med et lokalt touch - hvis du er heldig, er der friskfanget fisk. 

Kombiner med sol- og badeferie

Du kan kombinere skærgårdskrydstogtet med en uges sol- og badeferie på nogle af Apollos hoteller i Kroatien. Du begynder med en uges krydstogt, og afslutter med en uges ren afslapning i en af de dejlige badebyer.