Skærgårdskrydstogt i Kroatien med M/S Desire

CUSTOMERS CHOICE AWARD

Hotellet har fået Apollos udmærkelse Silver på baggrund af vores gæsters vurderinger.

Vil du opleve Kroatiens smukke skærgård på en bekvem og anderledes måde, så er et skærgårdskrydstogt med M/S Desire et perfekt valg. Om bord på båden findes det meste - moderne kahytter, et stort soldæk med solstole, en lille pool og en restaurant med tilhørende bar. I løbet af dagen stopper båden, så man får mulighed for skønne svømmeture direkte fra båden. Om eftermiddagen lægger båden til ved en ny havn, og her får du mulighed for at lære en ny by at kende.


Livet om bord på M/S Desire

Dagene på M/S Desire indebærer afslapning, seværdigheder, god mad og nye venner. Båden har tre dæk samt et ca. 250 kvm stort soldæk med lille jacuzzi og brus. Der er solstole til alle passagerer. Længst bagved på båden er der en badeplatform med trapper ned til havet. 

Livet på land

M/S Desire lægger til i havnene om eftermiddagen. Og så er der mulighed for, at du kan udforske omgivelserne på egen hånd. I prisen indgår også ture rundt i byen til nogle af de kendte seværdigheder i Hvar by, Korčula, Dubrovnik og Split. Du kan også tilkøbe ekstra udflugter i Omis og Cetina. 

I nogle havne kan du fx leje cykel og udforske omgivelserne fra cykelsadlen. Der er ofte ikke langt til nogle skønne strande, hvor du kan bade og slappe af.

Mad og drikke

I prisen indgår der morgenmad og frokost hver dag, der serveres om bord på båden. Til morgenmad serveres der hver dag friskbagt brød og til frokost er der lokale retter. 

Den kombinerede lounge og restaurant på øvre dæk er ca. 100 kvm, hvoraf der også er udendørs pladser. I den del af restauranten hvor der er aircondition, er der også gratis wifi og tv.

Kahytterne

M/S Desire har 19 elegante og rummelige kahytter med to separate senge (200x90) eller en dobbeltseng (200x160). Tv med satellitkanaler og gratis aircondition og deponering (lille deponeringsboks). Hårtørrer. Moderne badeværelse med brus og toilet. Garderobe og plads til bagage under sengen. 220 V. Kahytterne varierer i indretning og størrelse, men de er ca. 13-15 m2. Kahytterne på dæk 1 har koøje. På dæk 2-3 går man ind i kahytten via dækket. Der er vindue i hoveddøren.

Kombiner med sol- og badeferie

Skærgårdskrydstogtet med M/S Desire kan kombineres med en uges sol- og badeferie på et af Apollos hoteller i Kroatien. Her starter ferien med en uges skærgårdskrydstogt og slutter med en uge i en badeby. Hvis du ønsker at blive i skærgården, kan du tilbringe den sidste uge på en af ​​øerne Brač eller Hvar. Hvis du i stedet ønsker at bo på fastlandet, er der storbyen Split eller en af ​​de charmerende småbyer langs Makarska Riviera at vælge imellem.

Rejserute for M/S Desire

Split - Bol (Brac) - Hvar - Korčula - Dubrovnik - Mljet - Pučišća (Brac) - Omiš (Makarska Riviera) - Split