1. Fly & hotel

  2. Værelsestype

  3. Tilvalg

  4. Oplysninger

  5. Bekræft

  6. Færdig

Skærgårdskrydstogt Med Captain Bota

Hvis du vil opleve Kroatiens smukke skærgård, er et skærgårdskrydstogt med M/S Captain Bota et perfekt valg. Den 4-stjernede motoryacht starter i Split på fastlandet og ankommer til en ny havn hver aften. Dagene tilbringe med fordel i en skøn solstol eller i skyggen på det store dæk - og hvis du vil køles ned, er der mulighed for at bade i det krystalklare vand.

Livet ombord

Captain Bota er en elegant motoryacht, der blev indviet i sommeren 2015. Båden er bygget efter moderne tekniske principper, og der er ikke sparet på noget. Indretningen er indbydende i maritim stil med smukke detaljer. Med plads til kun 38 passagerer og en besætning på seks giver det en behagelig og hyggelig atmosfære.

Livet på land

M/S Captain Bota lægger til i havnene om eftermiddagen. Og så er der mulighed for, at du kan udforske omgivelserne på egen hånd. I prisen indgår også ture rundt i byen til nogle af de kendte seværdigheder i Hvar by,  Korčula, Dubrovnik og Split.

I de mindre havne kan du fx leje cykel og udforske omgivelserne fra cykelsadlen. Vi er ofte ikke langt fra nogle skønne strande, hvor du kan bade og slappe af.

Mad og drikke

På det øvre dæk er der en ca. 100 kvadratmeter stor restaurant med tilhørende lounge. Restauranten går også ud på dækket, hvor du kan nyde både morgenmad og frokost udendørs. Til morgenmad serveres der hver dag friskbagt brød og til frokost er der lokale retter. 

Gennem panoramavinduet er der altid mulighed for at se havet og skærgårdan udenfor. Restauranten har også aircondition, og der er gratis wifi og tv. 

Kahytterne

Captain Bota har 18 elegante og rummelige kahytter med to enkeltsenge (190x90 cm) eller en dobbeltseng (190x180 cm). Tv med satellitkanaler. 220 Volt. Gratis aircondition og lille deponeringsboks. Hårtørrer. Moderne badeværelse med brus og toilet. Garderobe og bagageplads under sengen. Kahytterne varierer i indretning og størrelse, men er i gennemsnit ca. 10-15 kvm. Hytterne på dæk 1 har et ventilvindue. På dæk 2-3 går du ind i kahytten fra dækket, vinduet er i døren.

Rute

Split – Brač/Bol – Hvar – Korčula – Dubrovnik - Mljet – Makarska – Brač/Pučisča – Split