Transfer til Brac

Fra lufthavnen til havnen i Split tager det 45 minutter, derefter katamaran til Supetar ca. 20 minutter, eller ca. 1 time med færge. Derefter bus 10 minutter til hotellerne i Supetar og 45 minutter til hotellerne i Bol og Milna. Ventetid kan forekomme i Splits havn, fra 20 minutter til op til 3-4 timer.

Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen. Det er muligt at få opbevaret sin bagage ved havnen. Ved kombinationsrejse med Makarska Riviera rejser du til Brac via havnen i Split.

Tilkøb transfer hjemmefra

Transfer tilkøbes som et tillæg til rejsen. Vi anbefaler, at du tilkøber transfer tur/retur inden du rejser, så er bådbilletten tur/retur Split-Brac inkluderet i prisen, og du slipper for at sørge for billet, når du ankommer til Split.
Læs mere om at tilkøbe transfer her.