Broerne i Venedig

Bydele i Venedig

Det er selvfølgelig svært at præsentere hele Venedig og bydelene i den gamle by. Vi har valgt at præsentere tre områder i Venedig, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed, og alle tre er også populære hos lokalbefolkningen: Rialto, Cannaregio og Castello.

Folkelivet ved Rialto

Rialto er navnet på markedspladsen og den tilhørende bro, der fører til den, Rialto-broen. Her venter et myldrende folkeliv.

Rialto-broen

Den første Rialto-bro blev bygget i 1181. Det er en såkaldt pontonbro, og den første blev bygget over den store kanal. Siden da er den blevet erstattet af et antal broer, for til slut at ende med det vi ser i dag, en stenbro der åbnede i 1591. Broen er 48 meter lang og har en bredde på ca. 23 meter. Det er både den ældste og mest berømte bro i Venedig. Fra Rialto-broen har du en fantastisk udsigt over kanalen.

Marked på Rialto

Hvis du vil opleve lokalbefolkningen, er et besøg på Rialtos markedsområde et must. Her har der været afholdt et fiske- og grøntsagsmarked siden 1097. Den bedste tid at besøge markedet på, for at slippe for mange turister, er tidligt om morgenen. Frugt- og grøntsagsstandene har åbent fra kl. 07.30-13.00, mandag til lørdag. Fiskemarkedet har åbent fra kl. 07.30-13.00 tirsdag til lørdag.

Venedigs ældste kirke - San Giacomo di Rialto

Ved Rialto ligger byens ældste kirke - San Giacomo di Rialto. Legenden siger, at den skulle have været grundlagt i midten af 400-tallet. Kirken blev renoveret i 1600-tallet, efter at have overlevet en stor brand, som den eneste bygning i Rialto-området. Inde i den smukke kirke venter smukt interiør og antikviteter, der er hundreder af år gamle. Nu og da afholdes der koncerter inde i kirken - en fantastisk oplevelse.

Cannaregio – det ægte Venedig

Hvis du ønsker en pause fra folkemyldret i centrum, kan du tage en tur til bydelen Cannaregio. En stor del af de lokale bor her. Forvent fantastisk historie, ældre bygninger og en følelse af det autentiske Venedig. Her hænger tøjet på række over kanalen, og de ældre damer snakker med hinanden mellem husene.

Strada Nuova – hovedgaden i Cannaregio

Strada Nuova er en gågade og hovedgade i bydelen Cannaregio. Strada Nuova er kun 400 meter lang og 10 meter bred, men alligevel er det den længste gade i Venedig. Gaden var faktisk dedikeret til og opkaldt efter Italiens gamle konge Vittorio Emanuele II, da den blev indviet i 1871. Det ændrede sig efterfølgende - efter folkets vilje - til Strada Nuova i stedet. Langs gaden er der restauranter, små caféer og alt fra almindelige købmandsforretninger til tøjbutikker.

Jødisk ghetto i Venedig

I 1500-tallet var det i Cannaregio, at byen tvang jøderne til at bo i. Ordet ghetto antager man, stammer fra Venedig, og menes at betyde støberi - ghetto - i 1500-tallet, noget der lå på stedet tidligere. I dag synes datidens spor takket være de tre synagoger, der ligger her, men også det jødiske museum, der ligger på Campo di Ghetto Nuovo-pladsen. Det er et smukt område med en stærk identitet i dag, selvom det jødiske samfund i Venedig ikke længere er alene i dette område.

Castello - Venedigs største område

Castello er det største af Venedigs seks kvarterer, der strækker sig fra Rialto til Arsalene mod øst. Blandt de berømte seværdigheder i Castello er kirken San Pietro di Castell og torvet Scuola di San Marco.

Via Garibaldi – den bredeste gade i Venedig

Den bredeste gade i byen, Via Garibaldi, er i virkeligheden en fyldt kanal. Der er butikker, hyggelige caféer, restauranter, og lokalbefolkningen slentrer rundt omkring dem. Det mest hyggelige ved Via Garibaldi er udendørsmarkedet, der sælger frisk fisk, frugt og grøntsager hver dag.

Frodigt ved Giardini Pubblici

I Castello finder du et af de få grønne områder i Venedig. Det er en stor park bygget i 1800-tallet af Napoleon Bonaparte. Parken hedder Giardini Pubblici (Venedigs offentlige haver). Parken er designet i klassisk engelsk havestil. I dag fungerer parken mest som et skønt fristed for dem, der ønsker lidt skygge og en pause fra andre turister - en smuk og rolig oase midt i byen.