restauranter i Rom

Restauranter i Rom

At besøge Rom er en fantastisk smagsoplevelse. Holder du af pasta, brød og charcuteri kan du kun blive lykkelig. I Rom er der restauranter i alle prisklasser, vi har samlet nogle af de bedste.

Budgetrestauranter i Rom

Pane e Salame

Rundt om hjørnet fra Fontana di Trevi ligger restauranten Pane e Salame, og her kan du få dit livs bedste sandwich. Foruden lækre sandwich med smagsfuldt indhold, har de også charcuteri, som kommer ind på et rustikt træfad. Pane e Salame er meget populært på grund af sin gode mad og relativt lave prisniveau, så påregn lidt kø for at komme ind.

Adresse: Via di Santa Maria in Via 19

Sfiziarte, the Art of Food

Hvis du har været i Vatikanet og bliver sulten, kan vi anbefale Sfiziarte. Sfiziarte har alt fra pizza til salater og dagens ret. Denne restaurant ser ikke ud af meget, men maden er ægte italiensk og god i al sin enkelthed. 
Adresse: Via Leone IV, 101

Fuorinorma

På Fuorinorma serveres småretter. Nyd friske charcuterier, italiensk ost og brød. Restauranten er ganske lille, og indretningen er spartansk, men det gør bare følelsen af det rigtige Italien endnu bedre.
Adresse: Via Dei Serpenti 178 

Bread In

Som navnet siger, er Bread In et sandwichsted. For et par euro kan du købe en saftig sandwich til frokost med ingredienser som kød pesto, tomat, mozzarella eller porchetta.
Adresse: Piazza di Tor Sanguigna, 9

Mellemklasserestauranter i Rom

Pasta Chef S.Angelo

På Rom-restauranten Pasta Chef S.Angelo er der kun en ting, der tæller: pastabonanza. For et par euro kan du spise fantastisk italiensk pasta. Indretningen er spartansk og de har ingen bordservering. Du kommer her for at nyde deres pasta- og du bliver ikke skuffet.

Adresse: Via Dei Funari 21

I sapori di Matteo e Francesco

På I sapori di Matteo e Francesco kan du regne med at være omringet af italienere. Denne lille perle har klassiske, italienske smage, og et opmærksomt personale. Prøv pastaen, kalvekødsboller og kødet – du vil ikke fortryde det.

Adresse: Via Gianfilippo Usellini 303

RIONE XIV

RIONE XIV er en familieejet restaurant, hvor far og søn sammen giver kunden en sand, italiensk madoplevelse. RIONE XIV, som åbnede 2017, er hurtigt kommet op af TripAdvisors topliste over restauranter i Rom, blandt 10.000-vis af andre restauranter. På menuen er der klassiske madretter.

Adresse: Borgo Pio 21

Il Tamburello di Pulcinella

Il Tamburello di Pulcinella er en rigtig juvel bland restauranterne i Rom. Restauranten drives af en mor og hendes søn og har mange lokale stamgæster. Il Tamburello di Pulcinella ligger et stykke udenfor Rom, men du kommer let hertil med lokaltrafik. Reserver bord i forvejen.

Adresse: Via Pasquale Fiore 23

Luksusrestauranter i Rom

Ad Hoc

I det centrale Rom på Via di Ripetta ligger Ad Hoc. Her venter en stor vinsamling og kyndigt personale for den, som er interesseret i det. En stor del af menuen på Ad Hoc består af retter med trøffel. Restauranten får bragt frisk fisk hver dag. De har også en prøvesmagningsmenu, hvis det er svært at vælge fra menuen.

Adresse: Via di Ripetta 43

Ristorante Crispi 19

Ristorante Crispi 19 er en meget populær restaurant i det centrale Rom, bare 500 meter fra Den Spanske Trappe. Her venter en romantisk stemning, fisk og skaldyr og et rart personale. Stedet ligger lidt gemt væk, men når du er her, vil du mødes af en hyggelig og skøn atmosfære.

Adresse: Via Francesco Crispi 19 RM

La Pergola

Er du ude efter en rigtig "fine dining" oplevelse i Rom er La Pergola et godt bud. Den er beliggende på det 5-stjernede hotel Rome Cavalieri, har tre Michelin-stjerner (2018), en vinkælder med over 60.000 flasker samt et moderne menu. Her er desuden en fantastisk udsigt over byen fra restauranten.

Adresse: Via Alberto Cadlolo 101

Ristorante Seiperdue Crudo Gourmet

Ristorante Seiperdue Crudo er ikke hvilken som helst luksusrestaurant, det er en af de få Raw Food-fokuserede og glutenfri restauranter i Rom. Det er en madoplevelse af karakter, hvor du bliver  positivt overrasket! Indretningen er hyggelig og romantisk.  

Adresse: Via Bonifacio VIII 14