Sightseeing_i_Rom

Anderledes sightseeing i Rom

Der er mere i Rom end de klassiske turistattraktioner og shoppingstrøg. For et andet indtryk af Rom kan du tage væk fra de berømte seværdigheder og se noget andet af Rom. Her er tips til anderledes sightseeing i Rom.

Kirkegården i Testaccio

I bydelen Testaccio ligger en af Europas smukkeste kirkegårde, Il Cimitero Acattolico di Roma. Kirkegården er protestantisk og anlagt i 1700-tallet. Frem til kirkegården blev lukket for nye begravelser i 1900-tallet var det først og fremmest udlændinge, der blev begravet her, blandt dem John Keats og Percy Bysshe Shelley. Nær kirkegården finder du også Cestiuspyramiden, et gravmonument opført mellem 18 til 12 f.Kr. Pyramiden er ca. 36 meter høj i cement og dækket af marmor.  

Sådan kommer du til Il Cimitero Acattolico di Roma: metrolinie B til stationen Piramide, eller bus 3, 75, 23, 60, 83, 95, 280, 30 eller 175.
Åbningstider: mandag til lørdag, 9.00 -17.00. Søndage 9.00 -13.00.

Sightseeing_i_Rom
Madmarked i Rom

Madmarkedet Trionfale Market

Trionfale Market hedder det madmarked, som regnes som det første i Rom, og til dags dato også er det største med over 270 stande. På Trionfale Market er der alt fra friske grøntsager, eksotiske frugter, fisk og kød til salg. Det er her lokalbefolkningen køber sin mad. Gå omkring og se på alle de skønne råvarer.  Spis frokost eller nyd en snack.

Sådan kommer du til Trionfale Market: metrolinie A til stationen Ottaviano og gå 500 meter.
Åbningstider: mandag til lørdag, 7.00 – 14.00.

Katakomberne i Rom

En anderledes seværdighed i Rom er katakomberne. Katakomberne, gamle begravelsespladser fra Antikken, ligger i udkanten af Rom og er store grotter og tunneller alt fra 6 til 20 meter under jorden. Behovet opstod på grund af mangel på kirkegårde. Samtidig forbød den romerske lov, at man begravede sine nære og kære indenfor bymurene, hvilket forklarer, hvorfor alle katakombere ligger i udkanten af Rom. Der er op mod 60 katakombere i Rom, hvoraf man kan besøge de 5. Den største katakomber hedder Santa Domitilla.

Sådan kommer du til Santa Domitilla: Bus 716 fra Piazza Venezia.
Entre: 8 EUR pr. person.
Åbningstider:onsdag til mandag, 9.00 – 12.00, 14.00 – 17.00. Katakomberne i Santa Domitilla er lukket fra december til januar.

Katakomberne_i_Rom
Sightseeing_rom

Kunstnergaden Via Margutta

Nær Den Spanske trappe ligger en gade, som kun få turister kender til - Via Margutta. Den smalle gade er fyldt  med kunstgallerier, atelierer og antikvariater. En gang om året (ofte slut april eller start maj) holdes udendørsudstillingen “I Cento Pittori di via Margutta” hvor flere hundrede kunstnere udstiller i gaden.

Sådan kommer du til Via Margutta: Gå! Via Margutta ligger bag den større gade Via del Babuino, som udgår fra Den Spanske Trappe.