udflugter_fra_milano

Udflugter fra Milano

Med sin centrale beliggenhed i Italien er Milano et perfekt rejsemål for dig, der vil opleve en storby men også have mulighed for at tage på udflugt.

Togforbindelserne bliver kun bedre og bedre for hvert år der går, og i dag kan du tage med hurtigtog såvel som regionaltog til nærliggende seværdigheder som Gardasøen, Comosøen og Venedig. Du rejser fra en af ​​Milanos tre store togstationer: Milano Centrale, Porta Garibaldi eller Milan N. Cadorna.

Milano til Gardasøen

Gardasøen er ikke kun Italiens største sø, det er en af landets smukkeste destinationer. Føl roen ved ​​vandet og oplev små pittoreske byer. Kontrasten fra byens puls i Milano er slående - ved Gardasøen venter fantastisk natur med stejle klipper, glitrende have og frodige olivenlunde.

Afstanden mellem Milano og Gardasøen er lidt mere end 14 kilometer. Du kan leje en bil og køre, hvilket tager næsten to timer. En anden mulighed er at tage toget, som tager lidt mere end en time. Det er med andre ord en nem udflugt at tage på i løbet af dagen, eller med overnatning ved Gardasøen. Her kan du købe togbilletter og se tidstabeller for tog i Italien

Milano til Comosøen

En af de bedste udflugter fra Milano er til Comosøen. Du kommer hurtigt hertil og kan nemt gå frem og tilbage samme dag. Como by er en rigtig kystby med nærhed til både fantastisk vand og høje bjerge.

Regionaltoget fra Milano til Comosøen, Como San Giovanni station, tager kun en time, og tager du med hurtigtog, tager det kun 30 minutter. Hvis du lejer en bil i stedet, kommer du til Comosøen på blot 40 minutter. Se tidstabeller her

Milano til Venedig

Direkte tog til Venedig tager lidt mere end to timer, hvorfor ikke tage til Venedig og tilbringe en dag eller en nat der? Venedig behøver vel næppe en nærmere præsentation, en udflugt der skaber en dejlig kontrast til det fashionable Milano.

udflugter_fra_milano Comosøen i Italien
Verranza_Cinque_Terre Verranza, Cinque Terre

Milano til De fem byer – Cinque Terre

Fra Milano er der flere daglige tog mellem Monterosso, én af de fem byer der udgør Cinque Terre. Vi anbefaler en overnatning i en af de charmerende og gamle fiskebyer, noget som let kan ordnes på egen hånd. Langs kysten går der en lille lokalbane, som forbinder de 5 byer, som består af Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore, som alle er farverige og billedskønne byer. Området Cinque Terre ligger langs den Italienske Riviera og er en kendt nationalpark med vinmarker og grønne olivenlunde, som ligger i terrasser i det stejle og kuperede landskab. Cinque Terre er også et yndet sted for vandring langs de mange stier i området. Læs mere om vandring i Cinque Terre her.