Caféer & barer

I løbet af solferien kan det være rart at tage en pause i skyggen indimellem. På Samos er der en bred vifte af hyggelige caféer og barer, hvor du kan få kaffe, iskolde drikkevarer eller lækre desserter. Her kan du læse mere om hvilke steder, der er besøget værd!

Caféhygge i Pythagorion

Lige ved T-krydset i Pythagorion er der en smal hvid trappe, der fører op til anden sal. Der er en hyggelig café med gamle stole, smukke mure og afslappende musik. Kostas, der ejer caféen, er sikker på at alt er perfekt, fra detaljerne på toilettet til isen han selv laver. Sæt dig ud på balkonen og nyd det!

Lækker, græsk dessert

Bougatsa er en græsk dessert, der kommer fra Serres på fastlandet og som serveres varm. Dette gode bagværk kan du b.la. købe i bageriet på hovedgaden i Pythagorion, tættest på havnen. Ejeren skærer den ud i stykker, drysser vaniljesukker og kanel på og vikler det ind i smørepapir. Smagen, der minder om wienerbrød og vaniljen smelter i munden. Værd at prøve!

Hygge

HYGGE i Pythagorion. Denne hyggelige cafe ligger på hovedgaden i Pythagorion. Denne nyåbnede café serverer moderne cocktails, freddo, frappé og græsk kaffe samt brunch.

Pergamonto

På det lille torv i Pythagorion finder du den hyggelige cafe Pergamonto. Her kan du nyde lækre, moderne cocktails, små meze-retter samt større måltider. Du kan også få brunch og morgenmad her, så kom både om aftenen og morgenen!

The Bridge

Her serveres der cocktails og snacks, og du kan se sportskampe. Baren er bygget som en bro, og på broen kan man sidde og nyde sin drink i ro og mag.

Prøv en frappé

Efter et par timers shopping i Samos by, er det tid til en kaffepause. På kaffebaren Coffee Island kan du nemt finde din egen kaffefavorit, som du kan nyde på stedet eller tage med på en gåtur i havnen. Hvorfor ikke gøre som grækerne selv og prøve en frappé. Det er kold kaffe med sukker, som du drikker med sugerør. Adresse: Lykourgou Logotheti 9, Samos by.

Boa Vista

Tag med til New York, London eller Barcelona under din ferie på Samos! På Boa Vista, der ligger på havnepromenaden i Kokkari by, føles det som at komme til en bar i en af verdensmetropolerne. Moderne og stilfuld indretning og en helt ny tagterrasse gør dette til et perfekt sted for en græsk sommeraften.

Two Spoons

Two Spoons er en cafe, der serverer hjemmelavede kager, kaffe og lækre juices. Cafeen har en moderne indretning og ved havnen i et lille hjørne, så man kan få en lille stund i skyggen.

En ren bismag

En af øens specialiteter er honning. Køb en fin krukke fra den nærmeste butik, eller tag hen til Costas Honeyshop, som ligger smukt efter Pirgos i den sydlige del af Karvouni-bjerget. Her kan du se en biavl og lære mere om honningproduktionen. Efter et besøg i butikken kan du slentre rundt og nyde udsigten og den smukke natur. Et besøg værd.