Sport på ferien

På Rhodos er der mange muligheder for at være aktiv! Tag din ven med ud og køre gokart, tag familien med til en omgang bowling, tag på cykeltur i Rhodos by, prøv standup paddleboarding eller hvorfor ikke snorkle eller lære at dykke?

Sportshotellet for hele familien

Levante Beach Resort er et perfekt valg for dig, der ønsker en aktiv ferie og vil kombinere sol og bad med træning! Her finder du masser af sportsaktiviteter at vælge imellem, og uanset om du vil spille tennis, cykle, styrketræne eller prøve holdtræning, kommer du virkelig til at trives her. Hvis du vil svømme, er der en 25-meter pool med udspringsskamler og liner, og hvis du vil cykle, er der gratis cykeludlejning og gratis guidede mountainbiketure. Hotellet ligger lige ved stranden i Afandou, og der er masser af vandsport som SUP (stand up paddle), vandski, wakeboard og sejlads.

Læs mere om Levante Beach Resort her »

Levante Beach Resort på Rhodos

Paradis for surfere

På Rhodos’ vestkyst blæser det ofte lidt mere, hvilket tiltrækker windsurfere fra hele verden. Der er flere windsurfingscentre, der tilbyder alt fra begynderkurser til spændende konkurrencer for de erfarne. Lej et board på stedet, f.eks. i Ixia eller i Prasonissi i syd.

Snorkling i Kalithea

Den gamle kurby Kalithea med sine varme kilder er et roligt feriested. Stranden består af grovkornet sand og småsten, og vandet er perfekt til snorkling og dykning.

Stand up paddleboard

Er du nysgerrig efter at teste SUP? Tag dine venner eller familie med på vores tre timers SUP-udflugt. Du får en introduktion på land, inden vi begiver os ud og padler på det krystalklare vand og oplever den smukke kystlinje fra havet.

Cykle på Rhodos

På Rhodos er der gode forhold til cykling. De fleste veje er asfalterede, og der er alt fra smukke kystveje til stejle bakker. Bor du på vores sportshotel Levante Beach Resort indgår leje af cykel og guidede mountainbiketure. Du kan også tage med på vores udflugt ”På cykel gennem smukke Rhodos by”, hvor vi oplever alle Rhodos bys seværdigheder fra sadlen.

Se flere rejsetips til Rhodos

Minigolf

Hvorfor ikke udfordre familien i en omgang minigolf? Tag til minigolfbanen ved Lardos og spil en runde eller to. Hvis du betaler 5 euro ekstra, har du mulighed for at spille så meget, som du vil i hele din ferie! Tag en snak med Stergios, der bragte minigolf til Grækenland, og som ejer banen i Lardos.

Tennis

Mange hoteller har deres egne tennisbaner. Hvis du vil spille tennis i en rigtig klub, så skal du tage til Rhodos’ nordlige spids. Mellem akvariet og kasinoet ligger Rhodian Tennis Club, hvor du kan leje baner, ketcher og bolde til en god pris. Flere baner og sportsaktiviteter finder du på Kallipatria Sportscenter, syd for Rhodos gamle by.

Gokart

Gokart er en sjov aktivitet at prøve sammen med vennerne. I Faliraki ligger der en bane, hvor du kan vælge de bedste og hurtigste gokarts. Du kommer lettest hertil med bus fra de fleste af feriesteder på Rhodos.