Rejstips til Rhodos By

Du vil elske Rhodos By

Rhodos By har alt - en gammel World Heritage bymidte og de nye, moderne områder med gode indkøbsmuligheder og trendy restauranter. Og rundt om hjørnet ligger stranden.

Uanset om du er shoppingglad fashionista, kræsen gourmet, belæst historiker eller sol og stranddyrker vil du forelske dig i Rhodos By. Byen ligger på øens nordligste punkt, og har et af Middelhavets smukkeste bycentre. Her møder du den antikke græske sindsro, en moderne metropols puls og klassisk badeferie du kan kombinere med lidt luksusshopping og gourmetoplevelser. Tag gerne op til udsigtsbjerget Monte Smith - Rhodos bedste udsigtspunkt. Her, omgivet af gamle templer, har du den bedste udsigt over den gamle bydel og strandene: stenbelagte Windy Beach og østkystens populære strand Elli Beach, hvor turister nyder solen, mens de lokale udfordrer hinanden i strandtennis. Det unikke ved byen er, at under den samme tur langs havnepromenaden både kan nyde World Heritage arkitektur langs de brostensbelagte gader i den gamle bydel, og luksusshopping og cafélivet i den nye bydel. Grækerne selv elsker den moderne urbane livsstil i den nybyggede del, hvor eksklusive modebutikker såsom Hugo Boss, Armani og Escada ligger side om side med cool cafeer.

Rhodos -rejsetips
Nyd stemningen i Rhodos By

Når du har brug for en pause fra shoppingen, kan du nyde byens stemning med en frappé - den kølige iskaffe grækerne i ro og mag på byens udendørs cafeer. Byen er også hjemsted for en pulserende spisescene - en græsk salat i al sin pragt men hvorfor ikke tilføje nogle af de fantastiske retter man finder i græsk køkken. Start din middag med den fantastiske mezes, små grillede retter med fisk eller grillet blæksprutte serveret med en knivspids salt og citron, artiskokker og ærter i en dild og citron sauce. Eller prøv zucchini proppet med enten ris, tomat og urter eller ost, der stiller din appetit før hovedretten serveres. Rund aftenen af med et glas ouzo i en ægte græsk familie restaurant i den gamle by, eller find en fest i byens bar street, hvor atmosfæren er på sit højeste. Resten af øen udforskes bedst med bil, fra fantastiske strande mod øst og ægte natur i vest, op til bjerglandsbyer, hvor indbyggerne lever på samme måde, som de altid har gjort.