Bedømmelse af Rodos Palace

Anmeldelserne er baseret på individuelle rejsendes indlæg på TripAdvisor (brugerside med rejser og hoteller). Disse personer kan have rejst med en anden arrangør eller individuelt. Apollo tager ikke ansvar for indhold eller udtalelser.

Gennemsnitlig bedømmelse

  • 4/5 Sted
  • 4/5 Søvnkvalitet
  • 3,5/5 Værelser
  • 3,5/5 Service
  • 3,5/5 Værdi
  • 3,5/5 Renlighed

51% af gæsterne anbefaler

3006 bedømmelser
Meget godt
 
962
Godt
 
838
Middel
 
534
Mindre godt
 
354
Dårligt
 
318

5 nyeste bedømmelser

03-10-2019

Indlæg af fammehr Hvidovre, Danmark

Selvhøjtidelig mastodont

Vi er, grundet Thomas Cooks konkurs og deres følgende udfordring med flyene, blevet midlertidigt anbragt på Hotel Rodos Palace. Mage til selvhøjtideligt sted uden noget som helst at have de fine fornemmelser i, skal man lede længe efter ! Hotellet er kedeligt og nedslidt, grænsende til det ramponerede - og personalet er ualmindeligt nedladende og ubehøvlet. Man kan vente hele og halve timer på at kunne afgive bestilling og der serveres KUN i glas - glem alt om at bestille en hel flaske vin... Både wifi og service er nærmest ikke eksisterende - på et hotel som opslår sig selv som femstjernet.... gad vide hvor de fem stjerner kommer fra ?! At man derudover ustandseligt skal lægge øre til at personalet har så travlt så travlt (fordi de SELV sagde ja tak til 600 ekstra BETALENDE gæster) gør ikke situationen bedre ! Synd for Spies - som jo bare har gjort deres bedste for at afhjælpe en kedelig situation.

 
03-10-2019

Indlæg af T_Kohrt

Som alle skriver, ikke 5 stjerner

Først skal jeg lige sige at vi var der kun tilbragte et døgn, pga. et forsinket fly Hotellet er flot, og med et sødt og super serviceminded personale og der er ingen tvivl om at det engang har været 5 stjerner, men ville nok mere kalde det et 4 stjernet familiehotel i dag. 1. man skal betale for kaffepulveret på værelset. 2. stedet virker slidt. 3. for lidt personale i restauranten. Når det er sagt er det et fint hotel, med en utrolig lækker restaurant, med et stort og godt udvalg. området er flot og virker rimeligt velholdt. og bonus, brug ikke deres supermarked, men gå 200 ned af vejen til et af de utallige andre som er 50% billigere.

 
01-09-2019

Indlæg af sylfiden1

Dejlig ferie, men ikke 5 stjerner værd.

Min kæreste og jeg har været på sommerferie på Rhodos Palace Hotel med all inklusive. Vi havde høje forventninger da hotellet havde 5 stjerner og glædede os til lidt luksus. Hotellet var rigtig flot og hyggeligt, værelset totalt nyrenoveret på 15 etage med den smukkeste havudsigt. Rengørning på værelserne super god. Flinke medarbejdere på hotellet, især de meget venlige bartendere. Hotellet har 5 restauranter, hvoraf man som all inklusive kan spise på hovedrestauranten og betale 5 euro ekstra for at spise på de andre. Der er rigtig travlt på hovedrestauranten, hvilket resulterer i meget larm. Maden rigtig god og varierende hver dag både morgen og aften. Der kommer en tjener og spørger hvad man vil drikke og beder om værelses nummeret. I starten var vi meget i tvivl om vi skulle betale for drikkevarer, men det er alt med i all inklusive. Vi blev misvejledt af en sunweb guide der mente at den første drikkevare kun var inkludere. Vi synes dog ikke at hotellet lever op til 5 stjerner. Vandet fra hanen må ikke drikkes og alligevel var ingen mulighed for at hente vand fra flaske eller automat nogen steder på hotellet andet end når restauranten er åben til morgen, frokost og aften. Vi bestilte altid to flasker vand hver så vi havde noget ved poolen, ellers kunne man kun hente alm vand i baren som smagte af klor. Vi måtte derfor hver dag ned til et supermarked og købe 1,5 liter flasker med vand, hvilket ikke er ok når det er sådan et fint hotel. Da vi ankom til hotellet den første dag kl 2 om natten måtte vi tage en 0,5 l vand fra minibaren som kostede dyrt. Derudover er deres all inklusive ikke det værd. Os der har all inklusive kan kun bruge en enkelt bar på hele det store hotel, hvor vi kan få drinks fra en maskine. Så når man ligger ved poolen og vil have en drink må man gå forbi den udendørs bar og hele vejen ind til 'vores' lille bar. Ligeledes når man er til underholdning om aftenen, kan vi ikke bruge baren der ligger ved underholdningen, men istedet gå hen til den anden hvilket ligger et stykke væk. Derudover lukker all inklusive baren 2 timer før alle andre barer på hotellet. Ikke i orden og meget skuffende. Derudover er underholdningen meget meget ringe. Vi har været på flere hoteller og camping pladser hvor underholdningen om aftenen har været super og meget varierende. Underholdningen på dette hotel var under al kritik. Kun to ud af 7 dage var det godt. Pool området er rigtig hyggeligt, to rene pools. Dog var det et minus at der er alt for få solsenge, så det er en kamp hver morgen plus at halvdelen af sengene er i rigtig ringe stand. Alt i alt havde vi en rigtig god ferie, men desværre med nogle mangler, som der ikke burde være på et hotel der skulle være 5 stjernet. Området er fantastisk og hyggeligt og Rhodos Old Town er klart et besøg værd.

 
22-08-2019

Indlæg af henriettesofia

Udemærket

Vores værelse var udemærket og med altan, der vente mod havet. Udsigten fra altanen var super flot!! Personalet på stedet er søde og hjælpsomme og værelserne bliver gjort fint rent, med bl.a. udskiftning af håndklæder hver dag. Der er 4 pools på stedet, hvoraf vi benyttede os af to, da den tredje er indendørs og den fjerde er tiltænkt børn. Poolområdet var rigtig fint, med gode liggestole samt bar og spisemuligheder tæt på. Vi havde i vores ophold både morgenmad og aftensmad inkluderet. Buffeten var også okay, dog er hotellet så stort, at der automatisk opstår rigtig meget larm i restauranten, hvilket for mig ikke er særlig hyggeligt og hurtigt kan blive hektisk. Derudover får tjenerne selv sagt også meget travlt, når der er mange mennesker, og “flyver” derfor lidt hurtigt rundt. Deres service var dog super god og hurtig. Hotellets beliggenhed er super. Tæt på Rhodos by, tæt på god badestrand og tæt på andre restauranter og barer :) Dog synes jeg ikke jeg vil kalde det et 5-stjernet hotel, nærmere familiehotel :) men alt i alt var opholdet fint.

 
25-07-2019

Indlæg af MathildeJ150

Luksus rejse, blev til beskidt mareridt

Den værste oplevelse til dato! Vi var 3 veninder der havde indtrykket af at vi havde booket den lækreste luksus rejse, på et lækkert dyrt hotel som efter signe skulle være 5 stjernet! Først ventede vi 2 timer på at få vores værelse, for så at komme op og finde ud af at der ikke er redt op til 3 personer. Der manglede ALT til 3 mand, glas, håndklæder osv. Bruseren var i stykker under hele opholdet, på trods af vi ringede flere gange og bad om at få den fikset, skete det ikke. Hver dag manglede der ekstra håndklæder! Hotellet er total overbooket og der er ALT for mange mennesker på de små arealer! Hver morgen var der rigtig lang kø bare for at spise morgenmad, ligeså til frokost og aften! Maden kan ikke nydes ude, men derimod indenfor i et total kaos af ubehøvlede tjenere og alt for meget støj! Slet ikke hyggeligt på nogen måde, og føltes mest af alt som en meget billig diner! Maden var den samme hver dag, kan sammenlignes med Dalle Valle! Æggene rendte, pandekager var kolde osv osv! Personalet er snobbet og ubehøvlet, jeg blev kaldt skældsord af en tjener, da hun passerede mig, helt umotiveret. Meget ubehageligt! Det er gebyrer på ALT på hotellet! Der er kun Én all inclusiv bar, og den er meget lille og cirka 5 drinks at vælge mellem. Ingen hyggelige og lækre kroge at sidde og nyde en drink, da det meste tilhører betalte restauranter der har købt dele af hotellet. Her under er billederne meget misvisende, da den smukkeste del af hotellet, er en privat restaurant! Elevatoren kan man vente 10 min på inden den kommer og der er igen ALT for mange gæste og værelser end hotellet kan rumme! Pool området er meget lille og misvisende! Det er omtrent 100 liggestole til over 1000 gæster! Der er ingen plads, poolen er beskidt, både den indendørs og udendørs! Vi lå ikke Én dag ved poolen, da det simpelthen ikke var til at være der. ALT for småt og overfyldt! Ingen havudsigt, poolen ligger i et indhegnet område hvor der ikke rør sig en vind! Fraråder alle at booke hotellet, det lever slet ikke op til billeder eller beskrivelse! Håber alle læser denne anmeldelse inden de booker, for deres egen skyld! Hotellet lever højst op til et 2 stjernet hotel!