1. Fly & hotel

  2. Værelsestype

  3. Tilvalg

  4. Oplysninger

  5. Bekræft

  6. Færdig

Club Polly & Mino - Apollos egen børneklub

Børneklub

”Man er aldrig tarvelig mod en ven”
fra Polly & Minos legepolitik

Til sommer byder vi alle mellem 4 og 11 år velkommen til Apollos børneklub på Mythos Beach. Her står dagene på sjove aktiviteter i børnehøjde, men der er også mulighed for at lære en masse nyt – som at sige hej på græsk eller kreere en lækker tzatziki. Filmklub, skattejagt, disco og popquiz er andre populære indslag. I børneklubben findes spil, klodser, bøger, udklædningstøj, instrumenter og meget mere. Vores skandinavisktalende børneklubspersonale sørger for, at alle finder sig til rette i gruppen, og de opfindsomme og sjove venner Polly & Mino, skal nok blive børnenes favoritter på ferien. Vi har nøje udvalgt og uddannet vores personale, bl.a. i børns udvikling og legens betydning. En del af vores medarbejdere har også en pædagoguddannelse bag sig og har arbejdet som instruktører inden for træning, svømning og dans. Bag det farverige og spændende interiør af børneklubben står den berømte dekoratør og designer Jon Eliason.

Børneklub for børn mellem 4 og 11 år.

  • Aktiviteter for- og eftermiddag tilpasset alder
  • Enkel og sjov indlæring for de mindre
  • Lidt mere sport og eventyr for de større
  • Lærerige spil og lege
  • Åben alle ugens dage kl. 10.45-12.00 og kl. 14.30-16.30
  • Velkomstpakke
  • Diplom

Pris: Fra kr. 320,- pr. uge

* Børneklubben koster fra 320,- til -395,-/uge. Booker du børneklubben på destinationen, kommer der et tillæg på ca. 100 kr.

Bemærk at programmet er vejledende, og ændringer kan forekomme.

Sådan bestiller du børneklubben:

  • Som et tilvalg i forbindelse med selve bestillingen af rejsen på apollorejser.dk
  • Gå ind på Min Booking og tilvælg børneklubben, hvis du allerede har bestilt rejsen
  • Ring til os på 70 13 33 00
  • Hvis der er flere pladser tilbage, kan børneklubben også bestilles på Apollos servicekontor på hotellet

Mad for alle maver

På Mythos Beach har børnene deres helt egen buffet at vælge fra. Med fokus på god kvalitet, frisk frugt og grøntsager, bliver måltiderne både sunde og smagfulde. Børnene får naturligvis også chancen for at smage på de lokale græske specialiteter, som moussaka og souvlaki. Til tider arrangeres der temabuffetter, som f. eks. mexicansk, italiensk, asiatisk eller grill med favoritter som tacos, forårsruller og burgere. Her findes helt sikkert noget for alle, selv de kræsne.

Mythos Beach i børnehøjde

Børnepoolen med vandrutsjebane, legepladsen og minigolfbanen er populære opholdssteder for børnene. Du finder også aktiviteter, som egner sig for hele familien. Meget arrangeres af børneklubben, men det er kun din egen fantasi der sætter grænserne på Mythos Beach. Prøv f.eks. en omgang Zumba, som træner både ben- og grinemuskler...

Oplev Rhodos sammen

Rhodos har masser at tilbyde – smukt landskab, spændende seværdigheder og vidunderlige badebugter. Med Pollys pointjagt bliver det ekstra sjovt for børnene at følge med på tur. Hent et gratis pointjagtkort i receptionen, så børnene kan begynde at score point på de store øjeblikke i løbet af dagen såsom ”Rørt ved Stormesterens Palads” eller ”Spist Is”.