Bedømmelse af Casa Cook Rhodes

Anmeldelserne er baseret på individuelle rejsendes indlæg på TripAdvisor (brugerside med rejser og hoteller). Disse personer kan have rejst med en anden arrangør eller individuelt. Apollo tager ikke ansvar for indhold eller udtalelser.


Gennemsnitlig bedømmelse

  • 4,5/5 Sted
  • 4,5/5 Søvnkvalitet
  • 4,5/5 Værelser
  • 4,5/5 Service
  • 4,5/5 Værdi
  • 5/5 Renlighed

0% af gæsterne anbefaler

626 bedømmelser
Meget godt
 
522
Godt
 
75
Middel
 
17
Mindre godt
 
12
Dårligt
 
0

5 nyeste bedømmelser

05-06-2019

Indlæg af Lizatdk

Det perfekte hotel

Er kommet hjem efter mit tredje besøg på dette fantastiske hotel. Heller ikke denne gang var der noget at klage over. Hotellet har lækre værelser med pooladgang, restauranten serverer utrolig lækker mad - specielt morgenmadsbuffeten - og omgivelserne er smukke. Der er hygge og stemning, og man føler sig utrolig afslappet og velkommen. Jeg må virkelig fremhæve personalet. Aldrig har jeg mødt sødere eller mere hjælpsomme ansatte. Ingen opgave er for stor eller for træls, og man bliver altid mødt med et smil og en hyggelig snak. Tak til Christina, Panagiotis, Vassa samt resten af teamet for et fantastisk ophold. Håber at se jer igen til næste år.

 
16-05-2018

Indlæg af 775jannien Esbjerg, Danmark

Helt fantastisk hotel.

Lækre omgivelser, tæt på stranden og gode ture i de små bjerge omkring byen. Direkte adgang til pool fra alle værelser. Havde bestilt halvpension og både morgenmad og aftensmad var lækkert. Kolymbia er en lille hyggelig by, stille og ikke for meget støj. Kan varmt anbefales.

 
04-10-2017

Indlæg af Stentofterne Struer, Danmark

Bare godt

Super godt sted med flotte omgivelser, flotte lejligheder, dejlig stilhed, super god halvpension og meget venligt og hjælpsomt personale. Boede i 802 som vendte mod bjerget og hermed mod syd hvilket gav sol fra midt formiddag til sen eftermiddag. 801 og 803 var dog bedre, da de havde endnu mere soltid.

 
23-08-2017

Indlæg af Mette P Hillerød, Danmark

Ren afslapning!

Vi startede med en varm velkomst og drinks, da vi ankom med bussen. Herefter blev vi kørt til værelserne. Vi havde værelse 503, ikke det bedste men formentlig heller ikke det værste værelse. Der er sol ved poolen hele dagen og på hele solsengen fra kl. 13 til solen går ned. Eneste minus, er at værelset ligger ud til en mindre trafikeret sti op til de andre værelser. Maden er rigtig god, dog er servicen meget afhængig af hvilken tjener man får. Nogle dage kom maden nærmest hurtigere end vi kunne synke den, andre gange blev man nærmest sulten i vente tiden mellem retterne. Nogle af tjeneren er rigtig dårlige til at kigge op og tjekke om nogen forsøger at få kontakt. Andre ser dig med det samme. Til morgenmaden har man næsten svært ved at vælge det usunde, da der er et hav af frugt, nødder, tørrede frugter og andet lækkert at toppe sin yoghurt med. og så er der selvfølgelig pandekager (både alm. og amerikanske) og de bedste toast med ost og skinke :P Jeg vil dog klart anbefalde alle der overvejer at tage afsted, at gøre det. Aldrig har jeg slappet så meget af på en ferie! Stemningen er afslappet, der er aldrig proppet i restauranten, rengøringen er meget effektiv, dejlig afslappende musik, ingen kamp om solsenge (ved fællespoolen) og alle ansatte er venlige og smilende. Ønsker man en dags tur til Lindos, vil jeg klart anbefale at man tager forbi Kolympia tours . Som har express busser til både Lindos og Rhodos. Ønsker man at gå op af bjerget ved hotellet, er der en låge ved hotellet. Gør det om morgenen inden kl. 8 ;)

 
03-07-2017

Indlæg af juliecU6888DO Ikast, Danmark

Skøn rejse

Min kæreste og jeg boede på Casa Cook i maj 2017. Vi boede på værelse 505 - et almindeligt dobbeltværelse. Indretning er så hyggelig, og det giver en helt hjemlig atmosfære at være der. Casa Cook er et meget luksuriøst hotel, som i den grad levede op til vores forventninger. Hotellet ligger dog ret afsides - både fra midtbyen Kolimbia, men især for Rhodos by. Der er ca. 45 minutters kørsel i bus til Rhodos by. Bustiderne er dog nemme at finde ud af, og der er et busstoppested meget tæt på hotellet. Det skal derfor ikke være det, som afholder andre fra at holde ferie på Casa Cook. Maden på hotellet er lækker og poolområdet er så idyllisk. Vi vil anbefale jer at tage på hiking op til Tsambika Monastery. Der er en låge bag hotellet, som fører derop til. Det er en fantastisk udsigt og hele vandreturen værd! Derudover anbefaler vi jer at besøge Taverna Michel som også ligger tæt ved hotellet. Der er en hyggelig græsk stemning, og tjeneren er super rar. De laver billig og lækkert mad - både til frokost og aftensmad. Alt i alt havde vi en fantastisk ferie til Rhodos, og nød vores ophold på Casa Cook fuldt ud. Vi vil i den grad anbefalde hotellet til andre par - I vil få en meget romantisk ferie!