Rejsetips - Græske drikkevarer

Hvad skal du drikke i Grækenland?

På din ferie i Grækenland er der masser af mulighed for at nyde fantastisk god mad og drikkevarer. På denne side guider vi dig gennem drikkekulturen i landet - fra gamle traditioner til nye trends. Skyl din meze ned med en slurk ouzo, besøg en vingård og få en smagsprøve på prisbelønnede vine eller prøv hippe Tsipouro. Giámas! Siger vi og skåler med dig.

Ouzo i Grækenland

Uanset om du foretrækker at drikke noget rigtig koldt, stærkt eller blødt, er der gode muligheder for at finde noget lækkert i Grækenland. I dette skønne land finder du fx ouzo, tsipouro og skønne vine, men naturligvis findes der mere. Prøv en cocktail lavet på den græske Mastiha, eller en iskold øl af mærket Mythos, Alpha, Fix eller Piraiki. Og så er den græske kaffe en kunstart for sig selv.

Hippe Tsipouro

Tsipouro er hurtigt blevet en af de mere hippe drikke i Grækenland. Tsipouron laves på druer og på biprodukterne af vin. Drikken produceres ofte ren eller blandet med smag af anis. Det er først og fremmest i regionerne Epirus og Kreta at tsipouro er populær. Ligesom ouzoen anbefales det at nyde sin tsipouro sammen med lidt småretter. Oliven, skaldyr og saltet fisk sammen med et glas tsipouro er en populær kombination. Prøv Tsipouradikas som er en taverne med stort udvalg af tsipouro.

Ouzo

En af de mest elskede drikkevarer i Grækenland er naturligvis ouzoen. Grækerne refererer gerne til ordsproget ”Ouzo skaber følelsen” – den er lige så naturlig til måltidet, som menneskerne rundt om bordet, den tilhørende græske musik og den delikate mad.

Ouzoen er en stærk sprit, som er smagt til med anis. Det første Ouzo-destilleri åbnede i 1856 i Tyrnavos. Ouzoen serveres oftest ren, men blandes gerne op med isvand, hvilket gør den lidt grumset. I dag anses ouzo fra Plomari på Lesbos for at være Grækenlands bedste.

Over hele Grækenland er der såkaldte ouzerier, hvor du kan finde et stort udvalg af ouzo, som serveres med meze. Sammen danner ouzo og meze et langt og herligt måltid, som skal nydes over tid sammen med gode venner og gode snakke. 

Græske vine - alt hvad du behøver at vide omkring vin fra Grækenland

Vin fra Grækenland har stået i skyggen af andre vinproducenter i Middelhavsområdet - hvilket er synd. De fleste forbinder Grækenland med retsina, men der findes andre fantastisk gode vine. De seneste 30 år har Grækenland produceret nogle af de mest spændende vine i hele verden, og mange har vundet vinpriser. 

Der er en hel del vinproduktioner i landet. Blandt andet på de Ioniske Øer er Zakynthos og Korfu to gode eksempler. Også øer som Paros, Samos og Rhodos producerer god vin. Santorini og Kreta er også to store, kendte vinproducenter – vi kan varmt anbefale at besøge en vingård, hvis du rejser hertil. 

Hvidvin fra Santorini, Grækenland

Santorinis vin

På Santorini er der ca. 3500 hektar vingårde. Som øen selv, er vinene fra Santorini kraftfulde med en stærk karakter. Nogle af de mest anvendte druer er:

  • Den grønne drue assyrtiko dominerer på øen, med en frisk og sprød smag af citrus
  • Athiri og aidani anvendes til hvide vine
  • Blå druer som mavrotraganomandilaria og voudomato
     

På Santorini er der flere prisvindende vingårde. Vingården Artemis Karamolegos Winery på Santorini har vundet priser i flere velrenommerede vinkonkurrencer, såsom Decanter. Vingårdens hvidvin lavet på druen Assyrtiko vandt 2018 platinum. Tæt bagved ligger vingården Gaia, med hvidvin på samme drue. Også Estate Argyros og Sigalas har vundet priser. 
Hvis du er på Santorini og vil besøge en vingård, kan du tage med os på udflugt. Vil du køre selv, er det blot at tage en taxi, men husk at vingårdene er populære og besøg skal ofte forudbestilles. Der er også Santo Wines, hvor du kan kombinere vinsmagning med en middag og smuk udsigt.

Vin fra Kreta

På Kreta ligger vingårdene højt oppe, de fleste på den nordlige side af øen. Klimaet er mere køligt, og druerne trives bedre her. Der er mere end 30 vinavlere på øen i dag, og der dyrkes druer som anoskelivilanadafnimandilariaplito og kotsifali.

Vil du besøge en vingård på Kreta, er der mange muligheder. Ca. 30 minutters kørsel fra Platanias ligger Manousakis Winery. Nær Heraklion, som du kommer til fra fx Anissaras, ligger Lyrarakis Winery, hvor du kan gå blandt vinrankerne. Lyrarakis har både prisvindende røde og hvide vine. Diamantakis Winery og Alexakis Wines er to andre prisbelønnede vingårde på Kreta. 

Du kan også vælge at tage med os på udflugt til en ægte, kretensisk vingård, hvor vi prøvesmager anoskeli-vine. 

Vin i Grækenland

Rødvin fra Nemea og Náousa

Nogle af Grækenland bedste rødvine kommer fra Nemea på Peloponnesos og Náousa, ca. en time fra Thessaloniki. Náousa var den første region i Grækenland, som fik en officiel appelationstitel. Vinene fra Náousa fremstilles af den røde drue xynomavro, og de regnes blandt de fineste vine. Vine som ædles her, indeholder høj syre og er gode at lagre. Den ældste vingård på Nemea, Mitravelas Winery, har vundet guld for sin røde vin lavet på druen Agiorgitiko i konkurrencen Decanter Awards 2018.

Nemea på den anden side er en af Grækenland vigtigste rødsvinsregioner. Her har man dyrket vin i flere århundreder af druen agiorgitiko, som passer til lette til såvel som tungere vine. I området er der ca. 40 vinproducenter. De bedste vine dyrkes i højder, hvor lavere temperaturer hjælper til at producere bedre druer. En prisbelønnet vingård i Nemea er Tselepos, Ktima Driopi.