Strande i Parga, Grækenland

Strande i Parga

Pargas strande består af finkornet sand eller småsten, der er omgivet af grønne olivenlunde. Her er både cafeer og taverner inden for bekvem afstand, og du kan selvfølgelig leje solstole.

Krioneri Beach midt i Parga

Krioneri Beach er stranden som ligger i begyndelsen af strand​​promenaden i Parga by. Med sin centrale beliggenhed er der masser af hyggelige taverner og caféer i nærheden. Krioneri Beach har også solsenge og parasoller, som du kan leje, men du kan også tilbringe de solrige dage på et håndklæde i det dejlige sand. Fra stranden kan du også tage en svømmetur over til den lille ø Panagisa, hvor der er to små kirker, som du kan udforske.

Piso Krioneri 

Piso Krioneri ligger på den anden side af bakken af Krioneri-stranden, og her er det kun en kort gåtur fra centrum af Parga. Stranden er omgivet af klippeformationer og frodige olivenlunde, hvilket gør dette til en skjult, lille perle blandt Pargas strande. Her er nogle taverner og caféer at vælge imellem, og tempoet er generelt mere roligt. Da stranden består af småsten, så er vandet perfekt til snorkling.

Krioneri Beach, Parga

Valtos Beach

Valtos-stranden er en lang og bred sandstrand beliggende i frodige omgivelser på den anden side af bjerget fra Parga by. Valtos Beach har mere fint, hvidt sand end mange af de andre strande i Parga, hvilket gør stranden ekstra populær for familier med børn.

Hvis du bor i centrum af Parga, er den nemmeste måde at komme herhen på med taxabåd fra molen, men hvis du foretrækker at gå, tager det cirka 20 minutter at gå fra centrum af Parga. Hvis du vil være mere tæt på den smukke strand, så kan du bo på vores dejlige Apollo Mondo Selected hotel, Parga Beach, der ligger lige ved stranden.

Hemmelige Sarakiniko Beach

Sarakiniko Beach, nær Parga, kan nås enten med båd eller i bil. Stranden er lidt gemt væk, og der er parasoller, liggestole samt et par tavernaer, hvor du kan købe noget at spise eller drikke. Bådene går fra molen i Parga, og hvis du kører, skal du tage til Anthoussa og følge skiltene til Sarakiniko.