Udsigt over Parga by

Oplevelser i Parga

- vores bedste tips!

I Parga er der altid noget at tage sig til, dag og aften, og det meste er i bekvem gåafstand. For dig som elsker at vandre, så er der flere udkigsposter med smukke udsigter. 

Svøm til Panagias

Den lille ø Panagias ligger lige udenfor Krioni-stranden i det centrale Parga, og her kan du faktisk svømme til! Når du svømmer ud, kan du udforske øen, hvor der bl.a. er to små kirker.

Drypstensgrotterne Perama

Udenfor Ioannina ligger de berømte drypstensgrotter Perama, som blev opdaget i 40'erne af landsbyboerne, der skjulte sig fra nazisterne. Det er en meget speciel atmosfære inde i hulerne, og drypstensformationerne siges at være skabt for 1,5 million år siden. Hvis du kører fra Parga mod lufthavnen, finder du skilte mod grotterne. Indgang koster 7 euro for voksne og 3,5 euro for børn. Guidet tur er inkluderet.

Gå gennem olivenlunde

Vil du på en dejlig gåtur gennem smukke olivenlunde? Så kan vi anbefale en tur til vandmøllerne i Valtos. Følg vejen der krydser Valtos ved Tango Club, efter ca. ti minutter er der skilte til Anthoussa. Følg vejen i ca. 30 min og du er ved møllerne.

Venetiansk borg i Parga

Den venetianske borg, som ligger på bakken mellem Valtos og Parga centrum, tager sig aller bedst ud om aftenen. Tag en romantisk gåtur herop og slut dagen af med et glas kølig hvidvin. Fra Pargasiden tager du trapperne, og fra Valtos siden går du op for enden af stranden. Begge veje tager ca. 10 min.

Pargas fineste udsigt

En af Pargas mest populære udkigsposter finder du ved den lille, hvide kirke. Følg vejen forbi hotellet Villa Rossa og bageriet, hvor du finder en lille sti, der går op af bjerget. Når du er ved kirken, kan du nyde den fantastiske udsigt.

Klosterruinerne ved Valtos Beach

Klosterruinerne i Parga er også et besøg værd. Gå hen for enden af Valtos-stranden og fortsæt op mod det gule hus. Følg vejen til du ser ruinerne. På turen kan du nyde de rolige omgivelser og strålende udsigt ud over havet.

Minigolf i Parga

Minigolf er en sjov ferieaktivitet, som de fleste kan lide. Du finder Pargas minigolfbane, hvis du følger vejen lige ud fra taxistationen. Her ligger Olympic Hotel, og herefter drejer du til højre.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips for Parga, find og book en rejse til Parga eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips for Parga

Her finder du vores bedste tips om de hyggeligste restauranter, smukkeste strande, de bedste udflugter og meget mere!

Se alle vores rejsetips for Parga

Parga

  • Billedskøn atmosfære
  • Hyggeligt havneliv
  • Smukke strande
Læs mere om Parga

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her