Fakta om Lefkas

Transfer:

Fra lufthavnen, Preveza (Aktion), på fastlandet med bus til Nidri og Pergiali ca. 1 time og til Ligia og Nikiana ca. 45 min. Til Agios Nikitas tager det ca. 45 min. Til Vassiliki er der ca. 1,5 time. Transfer er normalt uden Apollo personale.

Strande:

Lefkas er kendt for sine mange, naturskønne strande, hvoraf mange på vestkysten ofte ligger øde hen. Disse strande en nogle af de fineste i Europa og her findes hyggelige strandbarer hvor man kan spise frokost eller bare nyde en drink. Langs østkysten er der mere service, og her findes også vandsportsmuligheder, især i Nidri (sand/stenstrand). På Meganissi findes flere små strande; Ai Yannis, Spilia, Fanari, Atherinos og Limonari.

Forlystelser:

I Nidri findes det bedste natteliv i højsæsonen. I Lefkas by ligger bargaden ved havnen på den vestlige side. Vassiliki tilbyder også et godt natteliv.

Transport:

På øen kører lokalbusser til de fleste større byer. I Lefkas by og Nidri kan du leje bil, motorcykel, scooter eller cykel. Da Lefkas har busforbindelse med fastlandet, er bådtrafikken ikke lige så udbygget som på andre øer, men der findes faste bådforbindelser til Ithaka og Kefalonia. Mange udflugtsbåde sejler dagligt til de omgivende småøer.

Sport:

Gode vandremuligheder i den frodige natur. Dykning. Vandsport på de større strande.

Værd at vide:

Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet.