God mad på Kreta

God mad på Kreta

Kretenserne er kendt for deres gæstfrihed og gode mad. Tag op i bjergene, find en hyggelig taverne og bestil flere små retter med lokale råvarer til at dele. Retterne kommer ind, efterhånden som de bliver færdige - en fantastisk måde at nyde et måltid, og hinanden, på!

Nogle af vores absolutte favoritter blandt de kretensiske specialiteter er:

  • saganaki – fritteret ost
  • stifado – kødgryde med gode krydderier
  • tzatziki – yoghurt, agurk og hvidløg
  • dolmadakia – vinblade der er fyldte med ris
  • tirokroketes – friterede ostekroketter

En uventet, men utrolig lækker, smagsoplevelse er den enkle forret 'dakos' (paximadia). Retten består af tørret brød, knuste tomater og den kretensiske mizitraost. Dakos kan bestilles overalt, og er en traditionel ret, der hører til på et mezebord.

Kreta mad

Olivenolie og urter i maden

Den græske friskpressede olivenolie er verdensberømt for sin gode smag. Man anvender olien til næsten al madlavning, og den bruges også i stedet for smør på brød. Den er udsøgt i sin enkelthed, når man dypper sit lyse brød ned i og krydrer med salt og peber - fantastisk!

Urter og krydderier anvendes flittigt i græsk madlavning. Oregano, timian, rosemarin og basilikum bruges oftest. Til te anvendes hovedsageligt malotira - en urt, der vokser i tørre bjergstrømme, og kamille siges at have en anti-inflammatorisk virkning.

Græsk fastfood

Den græske ækvivalent til vores hamburgerbarer derhjemme er Sovladidiko-barerne. Her kan du nyde et grillspyd med eller uden pita samt en giro (det vi kalder kebab). Hvis du er sulten i løbet af shoppingturen, kan du sammensætte din helt egen crepe for blot et par euro med de ingredienser, som du kan lide. Hvis du vil have en sød variant, anbefales vi den med nutella og jordbær!

Det kretensiske søde køkken

De små kretensiske tærter, Lichnarakia, er søde og lækre. En sprød tærtebund fyldes med mizitraost, der er blandet med æg og honning og garneret med kanel og sesamfrø. Tærterne kan købes på de fleste bagerier og er perfekte til eftermiddagskagen. Lokoumades er en anden sød kretensisk specialitet. De lækre godbidder er stegte melkugler, der spises varme med sirup eller is. Mums!

Lokale drikkevarer

Er du interesseret i vin så tag en tur op til Peza, Kretas største område for vinproduktion. Her møder du med en smuk, frodig natur og traditionelle vinmarker, der er åbne for besøgende. I august høstes druerne, og her er det en ekstraordinær oplevelse at komme. Smag dig igennem sortimentet eller køb noget med hjem direkte fra gården. Vinmarkerne har både lokale vinstoksorter som Kotsifali samt internationale sorter som Merlot. Peza ligger ca. 1,5 km syd for Heraklion.

En rigtig feriedrink i Grækenland er iskaffe - frappé. I dag er den tilgængelig i alle mulige varianter, såsom fx cappuccino freddo. Prøv også den lækre, traditionelle græske kaffe der bliver lavet i en speciel krukke og serveret i små kopper. Raki er Kretas nationale drink og drikkes ofte efter en god middag. Den er virkelig stærk, men ifølge kretenserne er det andet glas det bedste!

Raki på Kreta