Udflugter, Platanias

Oplev mere på ferien med vores udflugter. Her kan du forudbestille din udflugt allerede hjemmefra.

Med vores gratis rejseapp kan du booke udflugter nu eller på rejsemålet.
Betaling kan foretages i USD eller med VISA og Mastercard.

 

Elafonissi

Elafonissi er nok Kretas smukkeste strand! Stranden ligger ca. 70 km sydøst fra Chania og kaldes "Den lyserøde strand", fordi skallerne fra krebs skinner lyserødt i vandkanten. På stranden er der lavvande og børnevenligt, og der er flere spisesteder og udlejning af solstole.

På turen mod Elafonissi gør vi et stop i den lille landsby Elos og på hjemturen standser vi i byen Vlatos. Der er mulighed for at besøge et cafeteria begge veje, for at købe noget mad og drikke.

Ikke inkluderet i prisen: Mad, drikkevarer, solstole samt parasoller. To solstole og en parasol koster 7 EUR på Elafonissi (er kun på stranden i højsæsonen).

Voksne (12+ år): 336 DKK
Børn (2-11 år): 165 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Skandinavisk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Mandag, Onsdag, Torsdag
Book

Mit elskede Kreta

Tag med på denne smukke og oplevelsesrige tur, med en masse information om Kretas natur og historie. Du får set dele af det "ægte" gamle Kreta, som stadig findes højt oppe i bjergene, og vi kommer til at opleve den utrolige smukke natur, som findes på denne dejlige ø.

Vi besøger flere små byer, og oplever den græske hverdag. Blandt andet lærer vi, hvordan de producerer den gode græske vin, samt raki og ouzo. Vi besøger Jomfru Maria-kirken, som idag er en del af et lukket kloster. Kirken er fra 1100-tallet og er dekoreret med smukke vægmalerier. Videre på turen ser vi også lækre vandfald, Kretas største sø, gamle venetianske bygninger og smuk romersk mosaik fra antikkens tid. Vi besøger også en lokal vinproducent.

Ikke inkluderet: Frokost og drikkevarer.

Voksne (12+ år): 404 DKK
Børn (2-11 år): 202 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Finsk, Skandinavisk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Onsdag, Torsdag
Book

Knossos

Tag med os på en rejse gennem tid og sted, når vi vender tilbage til den tid, hvor de mystiske Minoerne herskede på Kreta. Det var her, Europas første højkultur opstod, og hovedsædet var paladset Knossos uden for Heraklion. Oplev det imponerende palads, mens vores rejseleder fortæller om den berømte tronsal, verdens første toilet med vand og nogle af teorierne for, hvorfor denne sagnomspundne kultur pludselig forsvandt omkring 1450 f.Kr.

Udflugten tager os også med til Kretas hovedstad Heraklion. Her er der tid og mulighed for at shoppe og nyde en skøn frokost.

Entré til Knossospaladset er 16 EUR for voksne og børn under 18 år har gratis entré. (Personer over 65 år får rabat på entréen til paladset mod forevisning af legitimation).

Voksne (12+ år): 433 DKK
Børn (2-11 år): 217 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Skandinavisk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Tirsdag
Book

Vandretur igennem Samaria-kløften

En af de mest populære måder at udforske Kretas fantastiske natur er via vandring, og på denne udflugt skal vi blandt andet udforske Kretas mest kendte kløft - Samariakløften.

Kløften er 18 km lang, og er dermed Europas længste, og vandreturen begynder i en højde af 1.250 meter over havet og slutter ved strandene nede ved det Libyske Hav på Kretas sydkyst. Lad dig fascinere af naturens skønhed! Hvis du har  heldet med dig, kan du muligvis spotte den udrydningstruede kri kri-ged. 

Vandrevenlige sko kræves. Vandringen kræver også god fysik.

Indgår ikke i prisen: Mad og drikkevarer. Entré til kløften samt bådbillet betales direkte til rejselederen.

Entrépris: 5 EUR for voksne og gratis for børn under 15 år. Bådbillet Sfakia: 11 EUR for voksne og 6 EUR for børn under 12 år.

Voksne (12+ år): 359 DKK
Børn (2-11 år): 180 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Tirsdag
Book

Gramvousa og Baloslagunen

Denne udflugt/sejltur byder på fantastiske oplevelser, da vi bl.a. tager til den smukke lagune Balos. Det var her, at prins Charles og Diana lagde til på deres bryllupsrejse. Vi gør ophold et par timer for at bade og nyde livet på stranden.

Derefter styrer vi forbi klippeøen Gramvousa. I 137 meters højde ligger ruinerne nemlig af en gammel venetiansk fæstning, og for dem, som har mod på at bestige de mange trapper, venter en enestående udsigt. Når du kommer ned igen, venter en velfortjent dukkert i det blå.

Ikke inkluderet: Mad, drikke, solstole, parasoller. 1 EUR pr. person i afgift samles ind på bussen til naturbeskyttelsesforeningen Gramvoussa.
Vær opmærksom på: Vandrevenlige sko kræves til udflugten.

Voksne (12+ år): 426 DKK
Børn (2-11 år): 210 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Torsdag, Mandag
Book

Aftentur til Elafonissi

Tag med på udflugt til romantiske Elafonissi Beach på sydlige Kreta! Lige efter frokost starter vi busturen fra nordkysten ned til sydvest kysten gennem den fantastiske natur. Turen tager os via små landsbyer såsom Potamida, Topolia og Koutsomatados.
Første stop på turen er et stykke oppe i bjergene i området Vlatos, hvor husene er omringet af bjergskråninger fyldt med oliventræer, kastanjetræer og frodig vegetation. Her har vi tid til at strække benene, og mulighed for at købe en græsk kop kaffe eller en frappé i den lille lokale café.
Herefter fortsætter vi turen sydover via byen Elos, en hyggelig lille kretensisk landsby hvor hverdagen går sin stille gang, inden at vi til slut når til Elafonissi.

Elafonissi, som blandt andet kaldes både "Kretas svar på Maldiverne" og "den lyserøde strand", er en fantastisk strand, der har et smukt lyserødt skær pga. de rosaskinnende skaller fra krebs, der ligger i vandkanten. Her bliver vi i mindst 2,5 time, inden vi tager tilbage til hotellet. På vejen tilbage stopper vi i Amygdalokefalo, hvor du kan nyde Kretas smukkeste solnedgang. Her er der også mulighed for at spise aftensmad på en taverne.

Ikke inkluderet: Mad, drikkevarer, solstole samt parasoller. To solstole og en parasol koster EUR 7 på Elafonissi (er kun på stranden i højsæsonen).

Voksne (12+ år): 336 DKK
Børn (2-11 år): 165 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Mandag, Torsdag
Book

Vandretur igennem Imbros-kløften

Følg med på en 8 km lang vandring gennem den smukke Imbros-kløft, der er Kretas mest populære kløft efter storesøsteren Samaria, og som løber parallelt med Imbros. Under 2. Verdenskrig blev kløften anvendt som evakueringsrute for tusindvis af britiske soldater, der var på vej til Egypten.

Når vi har vandret en stund, kommer vi til Imbros-kløftens smalleste del, som er mindre end 2 meter bred, og hvor væggene er 300 meter høje. Efter en dag i den smukke og imponerende natur, kommer vi frem til byen Komitades, hvor bussen henter os, og kører os videre til Frangokastello. Et flot venetiansk fort, der ligger ved en lækker strand.

Vandrevenlige sko kræves til udflugten.

Indgår ikke i prisen: Frokost, drikkevarer og entré til kløften. Entréen koster EUR 2 pr. voksen og børn og unge under 15 år er gratis.

Voksne (12+ år): 359 DKK
Børn (2-11 år): 180 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Onsdag
Book

Pirate Cruise – En familiedag til søs

Hvis du trænger til lidt afveksling fra stranden, så kan vi anbefale et bådtur til Marathi Beach, der ligger i Soudabugten. Turen passer både til små og store pirater, og for de yngste er der skattejagt på båden!

På udflugten bruger vi en dag ombord på The Black Pearl som sejler langs kysten. Vi kommer forbi den lille ø, Souda Island, og hurtigt videre mod Almyrida, hvor vi ligger for anker til dagens første dyp.

Kaptajnen styrer efterfølgende båden mod Marathistranden, som er vældig populær blandt øboerne selv. Her findes der solstole og parasoller, som man kan leje hvis man vil. På vej tilbage stopper båden for et sidste dyp i Soudabugten.

Indgår ikke i prisen: Mad og drikkevarer, men kan købes om bord på båden eller på en taverna på Marathi Beach. Solstole og parasoller på Marathi Beach.

Spinalonga – Længslernes Ø

Vi tager turen med bus langs Kretas smukke nordkyst og videre med båd til øen Spinalonga, som ligger i den smukke bugt Mira. Frem til 1957 var Spinalonga koloni for spedalske, og der var tidligere butikker, restauranter, en skole og en biograf. Øen er også blevet berømt via Victoria Hislops fantastiske bog "The Island". På Spinalonga tager vi en vandretur gennem de smalle og til tider svært fremkommelige stræder.

Om formiddagen tager vi med båd fra Agios Nikolaos og ligger til ved Kolokitha Bay, hvor vi spiser BBQ, og der er mulighed for at hoppe i det krystalklare vand og bade.


Inkluderet: BBQ-middag om bord på båden.

Ikke inkluderet: Entré til Spinalonga betales direkte til rejselederen. Prisen er EUR 8 pr. voksen og EUR 4 for børn. Personer over 65 år fra et EU-land får rabat.

Smagen af Kreta

Dette er en halvdagstur som passer til dig som vil vide mere om Kretas lokalproducerede jomfruolier og vine, Vi starter dagen med et besøg i byen Vouves, hvor nogle af Kretas ældste oliventræer findes. Derefter tager vi videre til Anoskeli Olive Mill & Winery, hvor vi skal lære lom de forskellige olivensorter og hvordan de forskellige produktionsfaser ser ud. Vi afslutter besøget med at prøvesmage de gode olier.

Næste stop er på en charmerende kretensisk vingård hvor vi får en præsentation af Anoskeli-druerne og hvordan vinproduktionen for de fem Anoskeli-vine foregår. Vi skal også prøvesmage vinene. På vejen tilbage standser vi ved en taverne med en fantastisk udsigt.

Oliven- og vinsmagning samt snacks indgår i prisen. Der er Apollo rejseleder med på turen. Mad og drikke er ikke inkluderet i prisen. Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet og gennemførelse afhænger af vejret og sæson.

Santorini (med transfer)

Tag chancen og oplev fantastiske Santorini for en dag! Santorini er en af Grækenlands mest fotograferede øer - og det er ikke svært at forstå. Landskabet er dramatisk, og kontrasten mellem det sorte lavasand og de hvidkalkede huse samt de røde klipper og det turkisblå hav.


På Santorini får vi en guided tur til øens kulturelle centrum Oia, den lille by Firostefani og øens hovedstad Fira, hvor du får 2,5 time på egen hånd. Du kan blive inde i byen eller tage ud til den fine Perissa-strand. Alternativt kan du tage en bådtur til den sorte vulkanø, Nea Kamenis, der ligger i Calderan. Øen har et fascinerende månelignende landskab, hvor man kan mærke varmen fra lavasten og se dampen fra de små huller i jorden.

Ikke inkluderet: Mad og drikkevarer.

Vær opmærksom på: Udflugten kan kun bookes på rejsemålet. Bemærk at udflugten tilpasses efter bådenes trafik mellem øerne, hvilket afhænger af sæsonen. Transfer er kun inkluderet fra Kalives.

Santorini (uden transfer)

Tag chancen og oplev fantastiske Santorini for en dag! Santorini er en af Grækenlands mest fotograferede øer - og det er ikke svært at forstå. Landskabet er dramatisk, og kontrasten mellem det sorte lavasand og de hvidkalkede huse samt de røde klipper og det turkisblå hav.


På Santorini får vi en guided tur til øens kulturelle centrum Oia, den lille by Firostefani og øens hovedstad Fira, hvor du får 2,5 time på egen hånd. Du kan blive inde i byen eller tage ud til den fine Perissa-strand. Alternativt kan du tage en bådtur til den sorte vulkanø, Nea Kamenis, der ligger i Calderan. Øen har et fascinerende månelignende landskab, hvor man kan mærke varmen fra lavasten og se dampen fra de små huller i jorden.

Indgår ikke i prisen: Mad, drikkevarer.

Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet. Bemærk at udflugten tilpasses efter bådenes trafik mellem øerne, hvilket afhænger af sæsonen.

Kajak i Kretas smukke natur

Kom med på kajaktur i Kretas smukke natur! Vi begynder dagen med at køre til Akrotiri Peninsula, som ligger uden for Chania. Her får vi udstyr samt får en kort gennemgang af, hvordan man padler kajak, inden vi begiver os ud i havet. Under kajakturen stopper vi flere gange ved de smukke bugter. Når turen er ved at være slut, spiser vi sammen en enkel frokost, inden vi tager hjemad.


Enkel frokost samt en flaske vand indgår i prisen. Husk solcreme, solbriller og badetøj. Udflugten anbefales ikke for børn under 5 år.


Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet. Mindst antal deltagere er 6 personer.

Stand-up Paddleboard

Loutrakis krystalklare og rolige vand skaber de perfekte forudsætninger for SUP (Stand-up paddleboard). SUP er velegnet til alle aldre og niveauer: Nybegyndere får først en gennemgang i brugen af boardet, hvorefter vi padler ud imod en lille farverig grotte. En unik mulighed for hele familien til at stifte bekendtskab med den nye trend, hvor du står på brættet og padler.

Simple snacks og vand er inkluderet i prisen.
Denne udflugt er med engelsktalende guide og kun kan bookes på rejsemålet. Vælg mellem formiddags- eller frokosttur.

Vandring i De Hvide Bjerge

Denne halvdagsudflugt tager os op i bjergene lige udenfor Chania, hvor en smuk vandretur i de Hvide bjerge venter. Udflugten begynder i Chania hvor vi går gennem appelsinplantager og smager på den dejlige frugt, inden vi tager videre til Zourva hvor vandreturen starter. Her går vi en lettere tur gennem en skov af cypresser og fyrretræer. Jo højere op vi kommer, desto mere spektakulært bliver omgivelser og udsigten. Vi spiser frokost i det grønne, inden vi begynder at vandre tilbage. På vejen hjem går vi forbi historiske Therissos kløft og beundrer de høje klipper.

Frokost og en flaske vand indgår i prisen. Udflugten kan kun bookes på rejsemålet og mindst antal deltagere er 6 personer.

Limnoupolis Waterpark

Kan du lide fart og vand eller vil du hellere ligge ved jacuzzien og slappe af, så er Limnoupolis svaret. Parken byder på aktiviteter for alle aldre. Du finder forskellige vandrutsjebaner og en legeplads for de mindste. Foretrækker du mere afslappende aktiviteter, så kan du nyde jacuzzien eller ligge dig på en solstol og nyde solen. En fantastisk dag for hele familien!

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen, men der findes spisesteder i parken.
Bemærk at vandparkens åbningstider afhænger af vejret. Denne udflugt kan kun bookes på rejsemålet.

Snorkeltur (begynder)

Snorkling er meget populært. Det er en spændende oplevelse at observere livet under vand i dets naturlige miljø. Der kræves ingen specielle kundskaber til denne begynder-snorkel-udflugt, kun at du kan svømme og kan trække vejret igennem en snorkel. Den engelsktalende guide vil hurtigt gennemgå, hvordan udstyret fungerer, og hvilken teknik der er bedst at anvende. Derefter tager vi med motorbåd ud til to gode snorkelsteder.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Snorkeludstyr er muligt at låne.

Udflugten kan kun bookes på rejsemålet.

Familieeventyr på Kreta

Velkommen med på vores letteste cykeltur, som henvender sig til hele familien.

Turen foregår primært ad flade veje og enkelte lette skråninger, og udflugten passer derfor til alle aldre.

Vi starter i den grønne dal Meskla ved en fin lille kirke omringet af lækker frodig natur. I roligt tempo tager vi igennem Kretas svar på Paradisets have, hvor mulighederne for at se citrus-, morbær-, grapefrugt-, figen-, kiwi-, lotus- og avocadotræer er mange. Vi passerer små lokale byer og stopper ved en lille lokal café hvor det er muligt at nyde traditionelle mezes.


Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Udflugten er med engelsktalende guide, og kan kun bookes på rejsemålet.

Cykeludflugten Deres

En bekvem og behagelig cykeludflugt for hele familien.

Turen starter igennem nogle små gårde i den frodige by Nea Roumata og videre gennem lunde af kastanjetræer. Når vi kommer til den lille by Deres, gør vi et stop på den traditionelle Kafenion. Her går hverdagen sin stille gang, og man kan bestille en kaffe og nogle gode mezes, mens vi hører nærmere om den kretensiske hverdag.

Turen fortsætter herefter til Castello, hvor byzantinske aristokrater, venetianske erobrere og tyrkiske haremmer kommer til live gennem spændende fortællinger. Efter dette er det igen ned ad bakke gennem gårde med høns, grise, får, æsler osv., samt olivenlunde og appelsinlunde, hvorefter vi til slut når kysten og byen Tavronitis. Her hentes vi med bus, der tager os tilbage.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Udflugten er med engelsktalende guide og kan kun bookes på rejsemålet.

Discover Scuba Diving

Vil du prøve at dykke? På denne udflugt får du muligheden for et prøvedyk. Dagen begynder med at vi gennemgår de grundlæggende regler for dykning og så efterfølgende ser en film omkring det. Derefter træner vi i en swimmingpool, og når alle føler sig trygge og har forstået de grundlæggende regler, så tager vi ud på havet for at få et prøvedyk på en halv time.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Minimumalder er 10 år.

Udflugten kan kun bookes på rejsemålet.

Cykeludflugten Paleochora

Denne tur er en hyggelig heldags cykeludflugt, der henvender sig til hele familien. Turen foregår primært ad flade veje afbrudt af nogle lette skråninger. Vi starter ned af bakke igennem et enestående landskab med en dal, der skærer lige igennem landskabet ned til kysten. Såfremt vejret er rigtig flot, så kan vi se Europas sydligste plads, den græske ø Gavdos.

I byen Paleochora tager vi en pause, hvor der er tid til lidt frokost og en forfriskende dukkert i havet. Efter pausen fortsætter vi cykelturen igennem fjerntliggende landsbyer og dalen Sassalos, førend vi til slut når nordkysten igen og landsbyen Kissamos.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Udflugten kan kun bookes på rejsemålet.

Cykeludflugten Jungletrail

Middelsvær halvdagsudflugt der primært henvender sig til voksne og børn i god form.

Vi cykler ad stier, grusveje samt stejle bakker. Turen starter 750 meter over havets overflade, og vi begynder derfor turen med den mest betagende udsigt ud over nordkysten samt toppene af White Mountains. Den første strækning er en kort, men adrenalinfyldt, cykeltur ned til starten af JungleTrail. Her venter os et eventyr på 1,5 time til fods igennem en spændende subtropisk natur. Vi finder vejen frem via vandløb, reb og stejle skrænter som virkelige giver os et helt nyt syn på den smukke kretensiske natur. Turen afsluttes igen på cyklen ad små grusstier og asfalterede veje.


Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Udflugten er med engelsktalende guide, og kan kun bookes på rejsemålet.

Dykkertur, heldag

Udflugt for certificerede dykkere.

Tag med på en heldagsudflugt med to dyk. Når alle nødvendige papirer er udfyldt, følger et kort brief fra vores instruktører inden dykkerdragterne deles ud. Derefter sejler vi med speedbåd ud til dykkerstedet.

Snacks er inkluderet i prisen.

Udflugten er med engelsktalende guide og kan kun bookes på rejsemålet.

Cykeludflugten Cretorama

Middelsvær halvdagsudflugt, der passer både til børn og voksne i god form.

På denne tur oplever vi små landeveje, grusstier og stejle skrænter. Vi cykler til Noxia. Noxia er den eneste landsby i provinsen Chania, hvor traditionelle pottemagere stadig arbejder. Noget der er blevet helt enestående, da der de fleste steder bliver anvendt maskiner. Master Panaiottis lærer gerne pottemager-kunsten fra sig, til dem der ønsker at prøve.

Efter dette stop på turen fortsætter vi ned til den maleriske fiskerlandsby Kolymbari.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Udflugten er med engelsktalende guide og kan kun bookes på rejsemålet.

Cykeludflugten Skines

Halvdagsudflugt som henvender sig til aktive, veltrænede personer over 15 år. I løbet af dagen cykler vi i alt ca. 45 km.

På denne middelsvære cykeludflugt kommer vi igennem den frodige dal omkring floden Mavris. Vi cykler gennem Kretas største appelsindyrkning i Skines samt gennem traditionelle byer og gamle byzantinske kapeller. Har du lyst, så kan du prøvesmage appelsiner, avokado eller kiwi direkte fra træerne.

Efter lidt kretensiske forfriskninger (inkluderet i prisen) cykler vi op til cykelturens højeste punkt, hvor der er en storslående udsigt. Derefter kører vi gennem den gamle olivenlund tilbage ned til kysten og Agia Marina.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Denne udflugt er med engelsktalende guide og kan kun bookes på rejsemålet.

Cykeludflugt til Sougia & Agia Irini

Denne heldagsudflugt passer til de fleste, som er over 15 år og i god fysisk form

Tag med på en cykeltur på skiftevis fast underlag, grusveje og ad hurtige stejle bakker!

Vi starter dagen ved Omalos-sletten, der er ca. 1200 meter over havet. Herefter går turen gennem isolerede dale omkring de hvide bjerge. Ved indgangen til Agia Irini-kløften skifter vi cyklen ud med vandreskoene. Vi vandrer i ca. 2,5 time gennem denne imponerende kløft frem til Sougia, hvor man kan tage et dyp i Det Libyske hav, inden vi fortsætter på cykel gennem en af Kretas frodigste dale.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Denne udflugt er med engelsktalende guide, og kan kun bookes på rejsemålet
.

Bådtur til Agioi Theodoroi

Tag med på en skøn bådtur rundt om øen Agioi Theodoroi! Fra båden kan du se den venetianske borg, kretensiske vildgeder og sjældne fugle. Der er også mulighed for at svømme og snorkle fra båden for at opleve mere af Kreta og opleve den smukke verden under havets overflade.

Inkluderet: Snorkleudstyr. Udflugten kan kun bookes på rejsemålet.

Den botaniske park

Nyd en dejlig dag i den botaniske park Askordalos! Vi starter med en kort introduktion om parkens historie, inden vi lærer mere om at anvende lokale kretensiske råvarer til madlavning. Vi får også en præsentation af, hvilke urter på øen, der er spiselige og smager på frugter og te. Dagens frokost består af en række forskellige småretter, så vi kan smage så meget som muligt. Til dessert tilbydes der hjemmelavet slik og frugter. For at se mere af den smukke park går vi en tur i de frodige grønne miljøer. På vej tilbage til Chania har vi et kort stop ved søen Agia.

Inkluderet: En enkel frokost samt en lille vandflaske under promenaden i parken.
Vær opmærksom på: Udflugten gennemføres sammen med en engelsktalende guide. Udflugten kan kun bookes på rejsemålet.

Jeeptur gennem Lefka Oris bjergbyer

Oplev ægte kretensiske bjergbyer og mægtige udsigter sammen med erfarne engelsktalende chauffører, som tager dig gennem avocado- og appelsinlunde. I en af byerne drikker vi kaffe og smager også Kretas egen bjerg-te. Turen går op i Chanias bjergmasse, Lefka Ori (De Hvide Bjerge), hvor vores jeeps kører os op i en højde på 1350 meter over havets overflade. Vi kører delvis væk fra veje til steder, hvor man kun kan komme til med den slags jeeps vi kører i. Her er der tid til at beundre udsigten over Chania og med lidt held ser vi også vildgeder og rovfugle, der flyver rundt. Vi ser også en fårehyrdes hytte, og lærer hvordan den lokale ost bliver lavet. På vej hjem har vi et stop i den lille landsby Therisso, hvor vi bliver budt på frokost på den familieejede taverne, inden vi kører hjem gennem kløften med samme navn som landsbyen. Udflugten er en heldagstur med interessante informationer om Kreta, hvor den smukke panoramaudsigt helt sikkert bliver et af de bedste minder fra ferien.

Kaffe eller te samt frokost er inkluderet i prisen. Komfortable sko anbefales. Udflugten er ikke egnet for børn under 8 år.

Denne udflugt er med engelsktalende guide og kan kun bookes på rejsemålet.

Kretas vin og oliven

En heldagsudflugt der tager dig gennem storslået natur og flere bjerglandsbyer sammen med erfarne engelsktalende chauffører. Vi besøger, hvad der siges at være et af verdens ældste oliventræer og en udstilling om oliventræernes historie. Ved vores besøg på en olivenoliefabrik, tester vi også forskellige olivenolier. I jeeps sætter vi også kurs mod en af de mest berømte vingårde i området, hvor vi får en informativ rundtur og også smager forskellige vine. Dagens frokost får vi på en taverne og smager på det gode kretensiske køkken.

Frokost er inkluderet i prisen. Komfortable sko anbefales. Turen er ikke egnet for børn under 8 år. For at deltage i vinsmagningen skal du være 18 år gammel.

Denne udflugt er med engelsktalende guide og kan kun bookes på rejsemålet.