Creta Maris Beach Resort

  • • Dejligt familiehotel ved stranden
  • • Hele 13 pools
  • • Stort All Inclusive-udvalg

CUSTOMERS CHOICE AWARD

Hotellet har fået Apollos udmærkelse Gold på baggrund af vores gæsters vurderinger.

Familieparadiset Creta Maris Beach Resort ligger lige ved stranden og tilbyder førsteklasses service. Her kan du glæde dig til hele 13 pools, børneklub, spa, udendørs biograf og meget mere! All Inclusive-programmet, hvor du kan vælge at spise middag på fire forskellige restauranter, gør det lettere at planlægge feriebudgettet i forvejen.

Travelife Gold

Travelife Gold

Hotellet har veludviklet fokus på bæredygtighed. Det opmuntrer underleverandører og andre i virksomheden til at agere etisk og bæredygtigt. Det søger konstant efter nye måder at forbedre og arbejder på at inspirere andre til at gøre det samme.

Green Key

Green Key mærkede hoteller arbejder aktivt for at minimere påvirkning af miljøet. Hotellerne skal have en miljøpolicy, og der skal laves mål og handlingsplaner for at forbedre miljøarbejdet. Hotellerne skal også på forskellig vis arbejde med socialt ansvar samt kommunikation og samarbejde med gæster og andre interessenter. Ved at vælge et miljømærket hotel, viser du at du tager ansvar og ønsker at gøre en forskel – for et bedre miljø.


Værelsestyper

Deluxe-værelser for 1-3 personer. Familie-værelser for 4 personer, heraf 1 barn. Familie-værelser deluxe for 4 personer. Suiter for 1-4 personer.

Læs mere om vores værelsestyper

Vores gæsters vurdering

Seneste anmeldelse

alt. de gode restaurenter, de mange faciliteter. fodboldbane, minigolf, vandland.
Læs kommentarer

Bedømmelse på TripAdvisor


Faciliteter

Til strand: 0 m
Til centrum: 500 m
Pool
Restaurant
Børnepool
Bar
Pool med børnesektion
All Inclusive tilbydes
Internet på værelset
Se alle faciliteter

Mere information

Creta Maris Beach Resort er opbygget som en græsk by. Hotellet består, foruden bungalower, af to større bygninger, Maris, som ligger nærmest stranden, og Terra, som ligger på en bakke lidt væk fra stranden. På hotelområdet findes flere poolområder med i alt 13 pools, heraf 6 separate børnepools. Gratis solstole og parasoller ved både pools og strand. Gratis håndklæder.

Hotellet har to hovedrestauranter og fire temarestauranter. Hovedbuffetrestauranten Cosmos har et familiehjørne og serverer tidlig morgenmad, frokost og middag. Hovedrestauranten Estia serverer lokal og middelhavsinspireret mad til morgenmad og frokost og italiensk middagsbuffet med bl.a. pasta og pizza. Pithos er en traditionel græsk a la carte-restaurant, der serverer middag. Restaurant Cochlias serverer en grillbuffet lige ved stranden. I snackbaren Waterpark Kitchen & Bar serveres enkle retter og snacks. I alle restauranter kræves nobel påklædning under middagen (intet strandtøj, sportstøj eller klip-klapper). Der findes også ni barer.

Aktiviteter flere dage om ugen såsom danselektioner, madlavningskurser (kretensiske og græske retter), græsk sprogkursus, karaoke, sportsturneringer, vandpolo, mini disco, aftenunderholdning og DJ Dance Floor. Veludstyret fitnessrum. Gratis tennis (lektioner mod betaling), aerobics, bordtennis, minifodbold, basketball, beachvolley, boccia, dart og minigolf. Spa med indendørs pool, sauna, massage, jacuzzi og hamam mod betaling. Billard og mountainbike mod betaling. Engelsktalende børneklub (i hotellets regi). Teenageklub (12-15 år). Babyrum med legetøj (op til 5 år i selskab med en voksen). Legeplads. Udendørs biograf med forestilling en gang om ugen (der indgår 2 gratis billetter pr. person pr. ophold i perioden juni til september). Vandsportscenter, 18-hullers golfbane og arkadespil mod betaling.

På hotellet er der en vandpark. Fem vandrutsjebaner, vandfald, tårne og forskellige vandlegeområder fordelt på over 4000 m2. Her kan både børn og voksne bruge mange timer. Vandparken er åben kl. 10.00-18.00.

Reception der er åben døgnet rundt. Gratis wifi. Roomservice (ved morgenmad) mod betaling. Parkering Minimarked og souvenirbutik. Vaskeservice mod betaling. Gåafstand til butikker, barer og taverner. Mellem bygningerne Maris og Terra går en vej og to gangbroer. Apollo har værelser i begge bygninger og i bungalowerne. Niveauforskelle i bungalowområdet. Gennemkørselstrafik. Perfekt beliggenhed på sandstranden i udkanten af Hersonissos.

Måltider

All Inclusive.

All Inclusive

Cosmos Main Restaurant (ved Maris-delen)

  • Kontinental morgenmad, kl. 06.00-07.30, reservation kræves
  • Morgenmadsbuffet, kl. 07.30-10.30
  • Frokostbuffet, kl. 12.30-14.30
  • Middagsbuffet, kl. 18.30-21.30. Forskellige temaer hver aften

Estia Restaurant (ved Terra-delen)

  • Morgenmadsbuffet, kl. 07.30-10.30
  • Frokostbuffet, 12.30-14.30
  • Italiensk middagsbuffet, kl. 18.30-21.30

Almyra Restaurant (ved Maris-delen)

  • Morgenmadsbuffet, kl. 08.00-11.00
  • Frokostbuffet, kl. 12.30-18.00
  • Middagsbuffet og a la carte, kl. 19.00-22.00
  • Sen middagsbuffet, kl. 22.00-24.00

Platia

  • Græsk middag, kl. 19.00-22.00, reservation kræves

Pithos

  • Traditionel kretensisk middag, kl. 18.30-22.00, reservation kræves

Cochlias

  • BBQ buffet, kl. 19.00-21.30, reservation kræves

Waterpark Kitchen & Bar

  • Enklere måltider og snacks, kl. 11.00-18.00

Snack Point (ved Maris-delen)

  • Toast og pølser, kl. 11.30-17.30

Ammos

  • Kaffe, drikkevarer og cocktails, kl. 10.00- 24.00

Kourites

  • Kaffe, drikkevarer, cocktails, bagværk, crepes, vafler og is, kl. 10.00 -18.00

Spira

  • Kaffe, drikkevarer og cocktails, kl. 10.00 -18.00

Idaia

  • Kaffe, drikkevarer og cocktails, kl. 18.00-02.00

Romantic bar

  • Kaffe, drikkevarer og cocktails, kl. 09.00-00.30

Steki

  • Kaffe, drikkevarer, cocktails og is: 10.00-18.00

Cine Creta Maris

  • Drikkevarer, vin og øl, kl 20.30-24.00

Diskotek (voksne) kl. 23.00-01.00.

Lokale drikkevarer som øl, vin, sodavand og vand ad libitum til frokost og middag. Lokale drikkevarer som øl, vin, drinks, kaffe, sodavand og vand ad libitum, kl. 09.00-24.00

Ændringer kan forekomme. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd. All Inclusive gælder til kl. 12.00 på afrejsedagen.

Værd at vide

For at undgå unødvendig kontakt og smittespredning af Coronavirus er visse faciliteter og tilbud, der nævnes i hotelbeskrivelsen ikke tilgængelige og tidspunkterne kan ændres.

Afrejselufthavn-københavn

Altid på vores hoteller for børnefamilier

  • Mange tilfredse gæster
  • Mulighed for værelser med plads til min. 3 pers.
  • Separat børnepool eller pool med børnesektion
  • Barneseng og klapvogn findes på hotellet. (Bestilles sammen med rejsen. Tillæg kan forekomme)
  • Wifi på fællesområder