Restauranter i Paris

Restauranter i Paris

Paris er en rigtig madby med utallige restauranter, både anerkendte og skjulte perler. Spis på små perler i Montmartre, smag en super god falafel fra et ”lille hul i væggen” i Marais, eller besøg nogen af de populære, små restauranter rundt omkring i Saint-Martin kanalen, hvor der går mange studerende. Her giver vi dig nogle af vores personlige favoritrestauranter i Paris.

Seb'on – autentisk i Montmartre

Den lille restaurant Seb’on er en rigtig perle. Her er priserne lidt højere, men du får god mad, romantisk atmosfære og en udsigt til kokkene, der arbejder i køkkenet. Menuen er ikke kæmpestor, men franske retter med et moderne touch. Book bord på forhånd for at være sikker på et bord, eller prøv lykken på pladser i baren i sidste øjeblik.

Adresse: 62 rue d'Orsel

L'Aubergeade – beskedne parisere i Reuilly

L'Aubergeade ejes af to tvillinger og et meget populær blandt pariserne. Her venter lækker, fransk mad og en menu som konstant bliver fornyet. Restauranten har en livlig stemning og bliver hurtigt en favorit, som man gerne vender tilbage til.

Adresse: 17 rue Chaligny

Le Relais de la Butte - restaurant "with a view"

Le Relais de la Butte ligger på et torv i Montmartre. Her spiser du til toner fra gademusikanter og med en fantastisk udsigt. Her kan du drikke kaffe, et glas vin eller få noget lettere at spise.

Adresse: 12 rue Ravignan

Le Relais de la Butte restaurant, Montmartre
Café i Paris, restauranttips på Apollorejser.dk

En af Paris ældste restauranter – Le Procope

Le Procope er en oplevelse af flere forskellige årsager - den stammer fra 1600-tallet og her serveres ægte, fransk husmandskost i rigtig dejlige omgivelser.

Adresse: 13 Rue de l'Ancienne Comédie

Le Bouillon Chartier - enkelt, superfransk, billigt!

Le Bouillon Chartier i Montmartre er en rigtig perle af en restaurant i Paris. Den store restaurant ligger i en gammel sporvognshal, her er meget parisisk, og desuden er her billigt.

Adresse: 7 Rue du Faubourg

La Cupole – 20-tals stemning

Klassiske brasserie La Cupole er næsten 100 år gammelt, med indretningsdetaljer der taler sit eget sprog. Restauranten er fra 1920’erne, får kritik for langsom service, men er et besøg værd endda.

Adresse: 102 Boulevard du Montparnasse

Perruche – tagterrasse med udsigt ud over Paris

Restaurant Perruche ligger på tagterrassen i varehuset Printemps og har den ægte, livlige parisiske stemning. Tag en drink eller nyd et herligt måltid med udsigt over hele Paris!

Adresse: Printemps de l'Homme

Hyggeligt på Le Bon Saint Pourcain

Den lille restaurant Le Bon Saint Pourcain, nær Luxemburghaven, er en moderne restaurant med et rart personale. Den hyggelige stemning holder længe efter dit besøg..

Adresse: 10 bis Rue Servandoni

Trendy Hotel Costes

Coste Hotel har ikke blot delikate salater, her kan du vælge at sidde i baren, eller spise i gården under glastaget. Spot trendy parisere og nyd atmosfæren!

Adresse: 239-241 Rue Saint-Honoré

Restauranttips i Paris