Restauranttips i København på apollorejser.dk

Mad og restauranter i Aalborg

I Aalborg findes der mange gode restauranter. Nogle af dem er tilmed så populære, at vi anbefaler, at du reserverer bord god tid i forvejen. Hvis du ikke er så interesseret i kulinariske oplevelser men blot vil have stillet sulten, findes der masser af små, hyggelige restauranter i Aalborg, hvor du får et godt måltid til en god pris. Du kan også nøjes med en traditionel pølse i en af de mange pølsevogne. Her finder du vores tips til restauranter i Aalborg!

Restaurantudbuddet i Aalborg er stort og varieret! For bare at nævne få favoritter kan vi anbefale gastronomi på højt niveau på den Michelin omtalte Restaurant Tabu, skøn moderne smørrebrød på Mortens Kro, japanske lækkerier på Restaurant Fusion eller kast dig ud i en formidabel 5-retters tastingmenu på La Locanda. Du kan også tjekke fx Tripadvisor for flere gode restauranttips!

Prisvenlige restauranter i Aalborg

Søger du et mere prisvenligt alternativ i Aalborg? Der findes masser af fine steder rundt omkring i byen. Et godt alternativ for en billig frokost eller middag i Aalborg er at besøge Aalborg Streetfood. Hos Aalborg Street Food – også kaldet Køkkenfabrikken, er der samlet 16 forskellige køkkener, som alle serverer skøn autentisk mad med inspiration fra hele kloden. Du kan desuden købe kolde og varme forfriskninger i de forskellige barer her. Stedet er en oase, hvor fokus er på kvalitet og hygge. Besøg Aalborg Streetfood ved Skudehavnen i Vestbyen af Aalborg.

Mad i København
Smørrebrød i København

Øl og udeliv i Aalborg

Danmark er kendt for sine mange gode øl, og i Aalborg kan du rigtig udforske øllets glæder med en Aalborg Beer Walk. For kun 125 DKK kan du sammensætte din egen Beer Walk til 6 forskellige pubber i det centrale Aalborg, hvor du kan smage mange spændende ølsorter. En favorit er Søgaards Bryghus, hvor du kan smage lokaltproducerede øl.

Et andet godt alternativ er Basement Bier Bar, hvor de udskænker ikke mindre end 20 forskellige øl fra hanerne. Sortimentet udskiftes løbende, så forbered dig på nye smagsoplevelser.

Er du til ægte tysk tyroler stemning og store fadøl primært fra Østrig og Tyskland, så er Heidis Bier Bar i Jomfru Ane gade et besøg værd. Her er god plads og særligt i weekenderne kan du opleve den ægte afterski stemning. Jomfru Ane gade er desuden et oplagt område at udforske i Aalborg. Her finder du et pulserende by- og natteliv og kan opleve Danmarks bedste bargade.

Se flere rejsetips til Aalborg