Shopping i København

Shopping i København

I København er der masser af shoppingmuligheder – du kan shoppe alt lige fra det nyeste designertøj, til genbrug på loppemarkeder, kunst og design. Se vores shoppingtips, så du kan fylde rejsetasken med masser af gode fund!

Eksklusiv shopping i København

På og omkring Kongens Nytorv findes mange af de eksklusive butikker med det seneste indenfor dansk mode og design. Shop lækre ting i butikker som Magasin du Nord, Illums Bolighus og HAY, for ikke at nævne Mulberry, Gucci og Prada. 

Strøget - budgetshopping

Et lidt mere prisvenligt alternativ finder man ved Strøget og Kronprinsensgade. Strøget er en af Europas længste gågader, og er fuld af velkendte butikker som Zara og H&M. 

Kunst, design og antikviteter

Hvis du foretrækker et mere roligt kvarter eller ønsker en pause fra pulsen på Strøget, så er Læderstræde et godt alternativ. Her findes flere hyggelige caféer, tøj- og indretningsbutikker. Bredgade har et bredt udbud af kunst og antikvitetshandlere. Du kan også finde second hand designmøbler i butikken Klassik på denne gade. Hay på Østergade er en af de bedste butikker indenfor moderne, dansk design. På samme gade ligger også populære Illum. Tag en tur forbi Georg Jensen på Amagertorv for at købe klassisk dansk design.

Vintage og loppemarkeder i København

I sommerhalvåret kan du gøre gode fund på nogle af Københavns mange loppemarkeder. Gammel Strand loppemarked, som er åben om fredagen og lørdagen, er kendt for sit store udbud af service og porcelæn. Hele året er der også loppemarkeder indendørs i fx Øksnehallen og Det Blå Pakhus. Søger du vintage-tøj, så skal du tage en tur til Nørrebro på Ravnsborggade, eller Nordre Frihavnsgade på Østerbro. Også Studiestræde, kort fra Strøget i centrum, lokker med mange second-hand butikker.

Loppemarked i København, rejsetips på Apollorejser.dk