Fakta om København Og Nordsjælland

Transfer:

Fra Københavns Lufthavn kan man nemt tage metro eller tog til det centrale København. Tag metroen fra Terminal 3, der kører til Nørreport Station på ca. 15 minutter. Tag toget fra spor 2 til Københavns Hovedbanegård på ca. 15 minutter. Du kan også vælge at tage bussen udenfor Terminal 3, der kører til Hovedbanegården på ca. 30 minutter. Fra spor 2 kommer du også nemt videre til de forskellige byer langs med kysten op mod Nordsjælland.

Transport:

I København er det nemt at komme rundt med Metro, S-toge og busser. Køb evt. et City-pas, der fungerer både til bus, tog og metro 24 eller 72 timer. I Nordsjælland kommer man bedst rundt med bus eller med kystbanen.