Træning og sport

Træning i Bulgarien

I Bulgarien er der masser af muligheder for den aktive. Pak dine vandrestøvler og gå en tur i de nærliggende bjerge eller tag familien og vennerne med til gokart.

Tennis

Tennis er den perfekte sommersport og samtidig en god måde at bruge tid sammen. Hotel Park Continental har en tennisbane, hvor du kan tilbringe nogle skønne timer. Tidsbestilling og betaling sker på stedet.

Vandsport

Kan du lide stranden, men vil ikke ligge i en solstol hele dagen? På flere steder er der forskellige former for vandsport. F.eks. på stranden i Sunny Beach hvor du både kan prøve paraglidning og padlebåde.

Udendørs træning

For dig der ønsker at være aktiv på ferien, kan udendørs fitnessfaciliteter passe godt. Foran hotellet Vigo og Sol Marina Palace i Nessebar finder du gratis fitnessfaciliteter i parken med havudsigt. Der er åbent hele døgnet, så du kan virkelig tilpasse din træning efter egne tidspunkter og vaner.

Vandre i Balkanbjergene

Hvorfor ikke snøre vandrestøvlerne og gå en tur i de smukke Balkanbjerge? I udkanten af byen Obzor løber stierne op til bjerget. Et lille stykke inde på stien er der et springvand med frisk drikkevand, hvor du kan slukke tørsten.

Gokart i Varna

Hvis du vil føle lugten af brændt gummi og adrenalinen pumpe i blodårerne, så skal du tage en tur til gokartbanen i Varna. Adresse: Vinitza, Varna 9000, Bulgarien

Træning og sport