Mad fra Saranda

Restauranter og barer i Saranda

På menuen i Saranda findes friskfanget fisk, lækre skaldyr og lokalt dyrkede grøntsager. Her får du konkrete tips til Sarandas mest unikke madoplevelser og kan læse mere om hvad nattelivet kan tilbyde.

Friskfanget fisk og lækre skaldyr

Alle restauranter i Saranda har friskfanget fisk på menuen. Prøv f.eks. de friske muslinger, der serveres i flere forskellige varianter. Muslingerne kommer fra nærliggende Butrint og sælges tidligt om morgenen rundt omkring på markederne.

Hvis du vil forkæles med lidt luksus, anbefaler vi Restaurant Paradise, som ligger lige ved havet, nær hotel Butrinti. Restauranten anses for at være Sarandas bedste (og dyreste) restaurant – men alligevel prisen værd! Her kan du blandt andet bestille utroligt lækre retter med blæksprutte...

En restaurantoplevelse ud over det sædvanlige venter dig på restaurant Pupi på hotel Jaroal. Her kan du spise fantastiske fiskeretter til bl.a. live Balkanmusik og spontandans.

Småt og godt

Sarandas eneste frozen yoghurt-sted er isbaren Kayak. Ejeren Hallis, som har boet i Athen i 17 år, tog denne populære og sunde delikatesse med sig til Saranda, og har nu serveret hjemmelavet italiensk gelato og frozen yoghurt til byens besøgende gennem to år.

Eftersom albanerne ikke selv har opdaget charmen med frozen yoghurt, har Hallis begrænset salget til højsæsonen. Kayak ligger nær hotel Kaonia langs strandpromenaden på vej mod havnen.

Alle elsker pandekager – i hvert fald efter man har besøgt den lille pandekagerestaurant Like Creperi, som ligger midt på strandpromenaden. Ejerne Victor og George har forkælet sine gæster med pandekager og vafler i tre års tid. De fleste er enige med os i, at det er Sarandas bedste pandekagerestaurant. Eller som Victor plejer at sige: ”My name is Victor and I make the best pancakes”.

Nær havnen findes der masser af lokale markedsboder, hvor der tilbydes frisk frugt og grøntsager. Gå ikke glip af dette charmerende marked, der har åben alle dagen mellem kl. 07.00 og 13.00.

Restauranter i Saranda

Har du lyst til pizza?

I det sydlige Albanien består madkulturen for det meste af en blanding af traditionelle retter fra de nærliggende lande Grækenland og Italien. På restaurant Alfa Pizzeria findes der mange forskellige pizzaer at vælge blandt – og som serveres direkte fra stenovnen.

Restauranten finder du ved vandet, nær hotel Butrinti. Priserne ligger mellem 400 og 800 lek, og gæsterne får desuden gratis wifi.

Natteliv

Nyd en dejlig aften og gode drinks på en af Sarandas klubber. Om dagen kan du tage del af den loungeagtige stemning på en solstol, og om aftenen forvandles stederne til rigtige natklubber med den seneste musik. De fleste klubber ligger udenfor ned mod vandet, hvilket gør oplevelsen endnu bedre. Den klub som ligger nærmest centrum i Saranda hedder Orange. Vi kan også anbefale Mango Beach Club, som ligger lidt udenfor byen, men som stadig er et besøg værd.