Ksamil – strand i Albanien

Fine strande i Albanien

De fantastiske strande er et af Albaniens allerstørste trækplastre, når du skal vælge rejsemål. Her er både gyldne sandstrande og hvide strande med rullesten eller småsten. Krystalklart turkist vand giver alle vandhunde lyst til et øjeblikkeligt dyp i varmen. Langs med kysten finder man smukke skjulte bugter, eller man kan nyde bekvemmeligheden ved de større strande med solstole og restauranter.

Strandene langs den albanske riviera

Den sydlige del af Albaniens smukke kystlinje fra Dhermi og længere syd kaldes populært den albanske riviera. Her ligger et af Apollos rejsemål i Albanien – Saranda,. Langs med rivieraen er mange fine strande – fra små afsides badebugter til lange herlige sandstrande.

Ksamil-stranden udenfor Saranda

Ksamil udenfor Saranda

Saranda og Ksamil

Populære Saranda er rivieraens mest kendte ferieområde. Inde i byen lokker en smal hvid strand med grus og klart vand. Der findes også fine strande i nærheden. Stranden Ksamil er eksempelvis blot en kort bustur væk fra Saranda, og det er en af de mest populære strande i området. Her strækker den hvide sandstrand sig dovent langs med den smukke bugt og det turkise hav. I bugten ligger tre små øer, hvor man kan komme til med båd. På stranden kan man leje solstole og parasoller, og det er også muligt at prøve forskellige former for vandsport.

Strand langs Durres riviera

Strand langs Durres riviera

På vejen til Ksamil ligger den lille paradisstrand Pulebardha. Vil du ha ro og stilhed, så er dette stranden for dig – stranden ligger lidt afsides, og derfor er der væsentligt færre besøgende end på Ksamil. Fra fx hotel Glow Boutique Hotel & Suites og Santa Quaranta er der blot et kort biltur på omkring 10 minutter til smukke Pulebardha.

Durres Riviera

Ved havnebyen Durres finder man Albaniens længste strand, som strækker sig næsten 10 kilometer syd på. Den lange brede strand med blødt hvidt sand er lavvandet og børnevenlig. Her er solstole og parasoller neden for de mange hoteller og et stort udbud af vandsport. Langs med stranden er der en hyggelig promenade. Den del af Durres Rivieraen hvor Apollos hoteller ligger, hedder Golem-stranden.