Albaniens mad

I Albanien spiser du både lækkert og billigt. Det lokale køkken er stærkt påvirket af de nærliggende lande Grækenland, Tyrkiet og Italien. Til maden bydes der på lokalproduceret øl eller raki, og du kan efterfølgende afslutte måltidet med et glas cognac Skënderbeu.

Mange albanske retter består af fisk, lam, kanin eller kylling, og det krydres med rosmarin, mynte, oregano og basilikum. Albaniens nationalret Tavë Kosi er en fantastisk velsmagende lammeret, som bages i en lerskål og serveres med grøntsager og en yoghurtsovs. Fetaost i forskellige former er også næsten altid på menukortet. Herunder præsenterer vi nogle af Albaniens mest kendte retter:

  • Byrek – tærte med ost, spinat eller kød
  • Tasqebap – en slags gryderet med lammekød og tomat
  • Paçe – suppe kogt på dyrehoved som spises til morgenmad
  • Pilaf – ris kogt i en speciel bouillon
  • Dolma – fyldte vinblade
  • Papare – brød som koges med æg, ricotta og vand
  • Pashaqofte – en slags suppe fra Gjirokastër med små kødboller
  • Tarator – en kold suppe baseret på yoghurt og agurker

 

Drikkekulturen

Til måltiderne kan du glæde dig til at nyde et glas af brændevinen raki, som er lavet af druer og smagt til med anis. Du har måske også smagt raki i et andet sydeuropæisk land tidligere – ellers har du nu chancen for at stifte bekendtskab med den stærke lokalproducerede brændevin. Raki serveres i små glas og nydes langsomt under middagen.

Af andre drikkevarer finder du desuden Kuqaleshe, Albaniens mest populære ølmærke. Øllen laves i Tirana, og spørger man de lokale, hvad navnet betyder, så svarer de noget i stil med ”rød” eller ”en kvinde som skiller sig ud fra mængden”. Vi tolker disse mystiske udsagn som en øl skabt for og med passion – men om den er brygget med kærlighed eller vækker ens kærlige følelser, det er stadig uvist.

Skënderbeu-cognac er blevet fremstillet i Albanien siden 1967 og lagres på egetræsfade, som giver en særlig og rund smag. Cognacen sælges overalt i Albanien, og den eksporteres også til andre dele af verden. Du kan købe den specielle cognac lagret mellem 3,5 år og 13 år.

 


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips for Albanien, find og book en rejse til Albanien eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips for Albanien

Hvad er Albaniens bedste strande? Hvor kan jeg finde de bedste restauranter? Hvad er der at lave for børnene? Her har vi samlet nogle af vores bedste tips til din rejse til Albanien!

Se alle rejsetips for Albanien

Albanien

  • Krystalklart vand og smukke strande
  • Historiske seværdigheder
  • Hyggelige bjerglandsbyer og uberørte badebugter
Se alle rejser til Albanien

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her