Har du spørgsmål vedr. din kommende rejse?

Der er intet, der er vigtigere for os end at vores kunder føler sig trygge og sikre under sin ferie. Vi forstår godt, hvis du har spørgsmål vedr. din kommende rejse for sommer 2020. Apollo har iværksat en række forskellige sundhedstiltag på vores hoteller, i flyene og på destinationerne som blandt andet indebærer øget hygiejnetiltag og oplæring af ansatte i de nye rutiner og krav. Sidst men ikke mindst har vores tætte samarbejde med lokale myndigheder og samarbejdspartnere aldrig været vigtigere eller bedre. På denne side har vi samlet spørgsmål og svar på, hvordan vi forbereder og sikre en tryg genåbning – både på vores hoteller, under flyrejsen og på rejsemålene. Du er også altid velkommen til at ringe til os på 35 20 19 00.
 

Vil hoteloplevelsen blive anderledes?
Ja, den vil blive anderledes men ikke nødvendigvis på den negative måde. På vores Mondo-hoteller vil der kort opsummeret være øget fokus på hygiejnetiltag og rengøring på fællesområderne og på værelserne. Rådene om afstand tilrettelægges også og alle ansatte vil gennemgå et omfattende oplæringsprogram i de nye tiltag og rutiner.

Ydermere findes der også anbefalinger og restriktioner fra de respektive destinationer. Lande som Grækenland, Kroatien og Cypern har selv iværksat deres egne hygiejneprotokoller som implementeres på hotellerne og destinationerne af dem selv. I samarbejde med Apollo Rejsers tyske ejer REWE har vi også lanceret et omfattende oplærings- og inspektionsprogram, der allerede er iværksat af vores samarbejdspartnere og hoteller, hvilket ikke drives af Apollo.

Hvad indebærer øget fokus på hygiejne og renlighed?
Vi iværksætter omfattende nye rengøringsrutiner for at øge vores kunders sikkerhed. Alle værelser bliver grundigt rengjort før ankomst og ved hver ny indcheckning. Der vil være et øget fokus på de mest anvendte områder, enheder og apparater såsom bad, fjernbetjening, hårtørrer osv.

Antallet af desinficerende dispensere vil også øge betydeligt, så vores gæster og ansatte kan desinficere hænderne ved alle vigtige kontaktpunkter. Ligesom flere af de danske arbejdspladser vil personalet på destinationerne også arbejde i faste teams for at minimere samt opdage mulige smittekilder. Vi opfordrer også vores gæster til at checke ind online på hotellet, hvis dette er muligt.

Hvordan opretholder vi rådet om afstand?
De ansatte pålægges at holde afstand på 1,5 - 2 meter mellem gæst og sig selv, og gæsterne opfordres til at gøre det samme. På fællesområderne, udearealerne og på restauranterne vil siddepladserne tilpasses jævnfør rådet om afstand. Får at begrænse antallet af gæster på restauranterne udvides åbningstiderne. Dette gælder også hotellets andre faciliteter. Der vil også blive selvbetjening, hvor det er muligt – for eksempel vil mad og drikke blive serveret af personalet fremfor at gæster selv tager dette.

Vil børneklubberne og træningsmulighederne være åbne?
Gæsterne vil fortsat underholdes og aktiveres! Men for at imødekomme sundhedsmyndighedernes råd, vil det kun være arrangementer, aktiviteter og underholdning, som involverer små grupper og uden nærkontakt, der gennemgøres. På vores Mondo-hoteller vil træningstimer, der foregår udendørs gennemføres med god afstand mellem gæsterne – og børnene vil fortsat kunne hygge sig i børneklubben med Polly & Mino, da aktiviteterne tilpasses i forhold til kravene på destinationerne og Danmark.

Hvad med All Inclusive – forsvinder det?
Selvbetjeningstilbud som buffeter vil blive reduceret for at undgå kontaktflader, der berøres af mange. På det hoteller, hvor det er muligt, vil mad og drikke blive serveret af personalet, som også vil bruge masker. All Inclusive forsvinder ikke men i stedet for at hente maden selv, vil den nu blive serveret – så godt det nu kan lade sig gøre.

Hvordan sikrer Apollo at tiltagene gennemføres?
Alle Apollos ansatte ved vores egne hoteller vil få grundig oplæring i de nye rutiner. Vores ejere REWE har også lanceret et omfattende oplærings- og inspektionsprogram, som allerede er sendt ud til vores samarbejdspartnere og hoteller.

Derudover er der også anbefalinger og restriktioner fra de respektive destinationer. Vi har altid et tæt samarbejde med de lokale myndigheder i lande som Grækenland, Kroatien og Cypern, og de lande har iværksat deres egne sundhedsprotokoller og krav som implementeres på hotellerne og destinationerne.

Hvad bliver der gjort på rejsemålene?
Ligesom i Danmark har både Grækenland, Kroatien og Cypern indført deres egne, forebyggende tiltag. Grænserne åbnes kun for rejsende fra lande med lav smittegrad, og alle tre lande har implementeret egne sikkerhedsregler med fokus på sundhed og hygiejne. Blandt andet indfører enkelte lande et såkaldt ’sundhedspas’ – en lægeerklæring som viser, at man er rask. 

Der praktiseres også social afstand og myndighederne tilrettelægger områderne for at gøre det muligt at holde afstand på offentlige steder som shoppinggader, restauranter og seværdigheder. Desinficering af busser, taxier og offentlige steder som museer, restauranter og lignede gennemføres også hyppigt, og der placeres håndsprit på store fællesarealer, toiletter, receptioner osv. Ansatte, som arbejder inden for turistbranchen, gennemgår en grundig oplæring i de nye rutiner. Mere info om de forskellige tiltag på de enkelte rejsemål finder du her.

Hvad med flyrejsen?
Under Coronakrisen har flyselskaberne løbende indført en række tiltag for at opretholde din sikkerhed og komfort om bord:

  • Alle fly bliver rengjort og desinficeret i henhold til forskrift fra European Aviation Safety Agency.
  • Flyene er også udstyret med HEPA-filter, som opfanger optil 99,9% af alle mikrofibre som virus og bakterier. Dette sikrer en høj luftkvalitet, fordi luften om bord fornyes hvert 2-3. minut. Luften på et fly presses også fra taget og ned mod gulvet. Dette begrænser spredningen af luftbårne dråber væsentligt, fordi luften om bord øjeblikkeligt presser dråberne ned mod gulvet.
  • Kabineansatte vil bære ansigtsmasker under hele flyvningen, som dækker både mund og næse. Hos SAS er det også et krav, at alle passagerer bærer masker, og man har selv ansvar for at tage masken med. Kravet om ansigtsmaske trådte i kraft 18. maj, og varer foreløbigt frem til 31. august. Børn under 6 år er undtaget denne regel. Dette gjelder SAS. Venter på info om det også gjelder Novair.
  • Ydermere gør vi alt, hvad der kan gøres, for at placere passagerer således, at der er størst mulig afstand til andre i kabinen. Der serveres ikke mad om bord på flyene for at holde kontakten på et minimum. Vi fjerner alle ikke-vigtige løse genstande fra sædelommerne. Dette gjelder SAS. Venter på info om Novair.

 

 Har du yderligere spørgsmål?
Ring til os på 35 20 19 00 eller send os en mail!