Empire State Building

Empire State Building

Med en naturlig plads i New Yorks skyline strækker Empire State Building sig 449 meter over jorden. Bygningen har en imponerende højde med sine 102 etager. I 39 år var det her verdens højeste bygning, og du kan køre med elevator til 86. etage for at nyde udsigten dag og nat.

Tag en taxi i New Yorks gader

For at komme til Empire State Building tager du til 5th Avenue og ser op - det er en bygning, der er svær at undgå! Hvis du ikke er sikker på vejen derhen, kan du tage en klassisk gul taxi på gaden. Du ser på taxiskiltet, om bilen er ledig, og hvis lampen på taget lyser, så kan du køre med. Et tip er ikke at fortælle, hvor du skal hen, før du sidder i taxien, så skal chaufføren køre dig hen, hvor du vil, så chaufføren ikke kan nægte en kort tur.

Taxipriserne i New York er ca. 15 kroner i startgebyr. Når du kommer frem, går du ind i lobbyen og stiller dig i kø – der venter dig en fantastisk oplevelse.

Besøg Empire State Building når du har lyst

Bygningen er åben fra kl. 8 om morgenen til kl. 2 om natten hver dag, 365 dage om året. For at slippe for kø er det en god idé at komme før kl. 8 om morgenen og starte dagen med en fantastisk oplevelse! Resten af dagen kan det være en god ide at komme, når andre spiser for at undgå kø. Står du i kø, kan du altid underholde dig med de udstillinger, der er. Om aftenen kører sidste elevator op kl. 01.15, så du kan køre op og få en imponerende udsigt over New Yorks oplyste skyline om natten. For dig som vil op, uden at skulle tænke på kø findes der expressbilletter som koster ca. 150 kr. mere pr. billet.

Oplevelser i bygningen

Butikker og mad

Empire State Building er en vild oplevelse, og her er tænkt på alt! Her er restauranten State Grill and Bar samt nogle caféer i stueplan. Udover mad og snacks  på Starbucks er der også forretninger som Bolton’s, hvis du vil shoppe tøj eller Walgreens, hvis du behøver et apotek. Udover dette er her en bank, en mobiloperatør og et kurerfirma i bygningen.

Empire State Building i dagslys

Udstillinger om Empire State Buildings historie

Er køen længere end forventet, kan du gå op på 2. sal og se udstillingen, som handler om holdbarhed: ”Sustainability Exhibition”. Her kan du lære mere om holdbarhed omkring bygningens forskellige renoveringer og restaureringer. På 80. etage kan du se udstillingen”Dare to Dream” som beskriver Empire State Buildings historie og hvilken ingeniørkunst, det krævede at færdiggøre symbolet for den amerikanske drøm.

Empire State Building om natten

Spektakulær yderside

Siden 2012 har der været et LED-system på bygningens yderside som kan vise op til 16 mill. forskellige farver på facaden.
For det meste har Empire State Building sin hvide signaturfarve som oplysning men nogle aftener danser farver over bygningen for at markere mærkedage og højtider. Se skema for lysene her

Billetter og priser

Du kan købe forskellige billetter og pakker når du ska besøge Empire State Building. Den mest normale oplevelse er, at betale for at komme til udsigtsstedet på 86. etage . Dette koster $32 for voksne og $29 for seniorer (over 62 år gammel). Ska du købe en børnebillet koster det $26 ( 6-12 år). Børn under 6 år er gratis. Du kan desuden købe billetten inden du tager afsted. En billet er gyldig en dag fra købsdagen så du kan let forberede dig på din rejse.

Med Exklusive pakker kan du køre op uden at stå i kø til øverste etage 102, eller hvorfor ikke købe en billet, der ligesom King Kong tager dig i expressfart til både 86. etage og 102. etage? Udover dette kan du også vælge at købe pas som giver dig rabat på flere andre oplevelser i New York, som f-eks. Besøg til Frihedsgudinden, Ellis Island, 9/11 Memorial & Museum, The Metropolitan Museum of Art, American Museum of Natural History og mange flere.