Mere om rejsemålet
Når du rejser til Cuba møder du hele den caribiske charme: musikken, maden, strandene og hverdagen. Her kan du bade, sole og beskæftige dig med sportsaktiviteter. Du kan også vælge at opleve spændingen under en dybhavsfisketur i Den Mexicanske Golf. Det cubanske køkken byder på mange velsmagende kreolske retter, som du kan nyde på din ferie til Cuba, og i Havanna kan du danse salsa natten lang og få Cuba helt ind under huden.
Spændende kultur og historie på Cuba
Salsa- og mamborytmerne høres overalt på Cuba, hvilket forstærker indtrykket af cubanernes livsglæde. På Cuba møder du smil overalt samt en gæstfrihed, der varmer lige så meget som den cubanske sol. Kulturen er rig og blomstrende her, og det selvom det er over 45 år siden revolutionen, så er der dog mange steder, hvor man føler, at tiden har stået helt stille. Uanset hvad, så vil du få mange skønne ferieoplevelser på Cuba.
Havanna - forelsk dig i magien
Hovedstaden Havanna er en af de mest fascinerende byer i verden, hvor pastelfarvede biler fra 50'erne krydser gaderne, arkitekturen er enestående og stemingen unik. Oplev gamle Havanna der er præget af snoede gader og stræder samt smukke bygninger i kolonistil. Her kan du også få nogle fantastiske madoplevelser, da nogle af Havannas bedste restauranter ligger her. Hemingway elskede også Cuba og boede i Havanna, så en udflugt til hans hus er et must. Husk også og nyd en cuba libre eller mojito på en lokal bar og dans til tonerne af merenque til langt ud på natten.
Kridhvide strande i Varadero
I Varadero finder du paradisstrande, krystalklart vand og mange aktiviteter. Stranden er fantastisk med finkornet, kridhvidt sand, og her er også perfekt til at snorkle og dykke. Bliver du træt af lange, afslappende dage ved stranden og vil opleve lidt, så er der også rig mulighed for det. I Varadero er der mange aktiviteter og golfbaner, og senere på aftenen kan du svinge hofterne til salsarytmer på et af diskotekerne i Varadero.
Kombinér bylivet i Havanna med stranddage i Varadero
Hvorfor vælge mellem by og strand, når du kan få begge dele? Oplev atmosfæren i farverige Havanna og kombinér det med rolige dage i tropisk paradis i Varadero. Det er helt op til dig.
Rejselederservice
Når du bestiller en rejse til Cuba, bestiller du på egen hånd via vores fleksible rejser. Dette betyder, at der på destinationen ikke vil være rejselederservice. Med vores fleksible rejser pakker du selv fly og hotel over hele verden med pakkerejsegaranti.