Udflugter, Vietnam

Oplev mere på ferien med vores udflugter. Her kan du forudbestille din udflugt allerede hjemmefra.

Med vores gratis rejseapp kan du booke udflugter nu eller på rejsemålet.

 

Mekongdeltaet

Afgår fra: 

En udflugt i hjertet af Mekong-deltaet. Vi sejler med båd fra Cai Be havnen ind til Mekongdeltaet og vi passerer traditionelle husbåde og betragter hverdagslivet for de lokale vietnamesere der bor her. Her fremstilles lokalt kokoskonfekt og vi ser et mere end 100 år gammelt hus. Vi fortsætter af snoede kanaler og stopper for at nyde frokost på en lokal restaurant. Vi besøger også en frugtavler og en historisk kirke inden vi vender retur om eftermiddagen.
Udflugten afgår med bus fra Saigon til Cai Be-havnen. Ved få bookinger tager vi istedet båden hele vejen fra havnen i Saigon.

Mad er inkluderet i prisen og drikkevarer kan tilkøbes. Engelsktalende guide.

Voksne (12+ år): 644 DKK
Børn (2-11 år): 322 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Lørdag, Mandag
Book

Byrundtur Phan Thiet

Afgår fra: 

Phan Thiet er en kystby med skøn atmosfære. vi ser nærmere på nogle af byens seværdigheder som f.eks fiske-templet Thuy Tu, hvor Vietnams største hvalskelet er udstillet.

Hvaler betragtes som hellige dyr af sømænd og vi besøger Lang Ong, et begravelsessted for dette prægtige dyr. Vi besøger et skibsværft der fremstiller traditionelle fiskerbåde og ser den ældste kinesiske pagoda i provinsen - Ong Pagoda. Herefter vil der være tid til shopping på det spændende Phan Thiet-marked.

1 flaske vand er inkluderet i prisen. Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Engelsktalende guide.

Voksne (12+ år): 227 DKK
Børn (2-11 år): 114 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Halvdagsudflugt - morgen
Udflugtsdag: Mandag
Book

Cu Chi - tunnellerne

Afgår fra: 

Vietnam har en lang, stolt og til tider blodig historie. Vietnamkrigen varede i næsten 20 år, hvor amerikanerne deltog på Sydvietnams side. Cu Chi tunnelsystemet, som spillede en afgørende rolle under krigen. Tunnelsystemet er 250 km langt, og blev anvendt af oprørerne under krigen mod franskmændene og senere amerikanerne. vi bliver guidet gennem disse tunneller og får et indblik i de kommunistiske guerillakrigeres virkelighed under krigen.

Forskellige erobrere har gennem årene sat sit præg på arkitekturen, kulturen og historien. På denne udflugt starter vi med at se på sporene fra den franske kolonisering, som varede i 96 år. Franskmændene har efterladt sig imponerende bygninger som f.eks. det gamle posthus samt katedralen Notre Dame som vi begge besøger på vejen.

Det er muligt at blive sat af i byens centrum efter udflugten.

Mad og drikkevarer kan tilkøbes.

Voksne (12+ år): 328 DKK
Børn (2-11 år): 161 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Halvdagsudflugt - morgen
Udflugtsdag: Tirsdag, Søndag
Book

Da Lat – det evige forårs by

Afgår fra: 

Vi tager mod Da Lat om morgenen og vi passerer den smukke passage Khanh Le. Her er det tid til et fotostop og derefter ankommer vi til Duc Trong-distriktet. Her besøger vi en smuk og romantisk plads med områdets største vandfald.

Turen fortsætter op på en bakke mod Tuyen Lam-søen og det zen-buddhistiske tempel Truc Lam. Vi tager med svævebane en del af vejen. Herefter er der besøg på et marked. Der er tid til at opleve byen på egen hånd inden det er tid til at tage tilbage.

Frokost er inkluderet i prisen. Drikkevarer mod betaling. Engelsktalende guide.

Voksne (12+ år): 561 DKK
Børn (2-11 år): 281 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Lørdag
Book

Den liggende Buddha - Taku Mountain

Afgår fra: 

Ca. 30 km. sydøst for Phan Thiet ligger Taku Mountain og Taku Mountain-pagoden, en buddhistisk bygning.

Vi tager svævebanen op til toppen af Taku-bjerget. Fra svævebanen til bjergets top nyder vi de frodige omgivelser inden vi går via trapper op til pagoden og Vietnams største liggende Buddha. Fra toppen er der en fantastisk udsigt ud over det omkringliggende landskab og rig mulighed for at tage fantastiske billeder.

Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Voksne (12+ år): 281 DKK
Børn (2-11 år): 144 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Halvdagsudflugt - morgen
Udflugtsdag: Tirsdag
Book

Kulinariske oplevelser

Afgår fra: 

Efter et kort besøg på det lokale marked hvor du finder nogle af de ingredienser vi skal bruge, besøger vi en fiskesovsfabrik. Fiskesovs er en vigtig ingrediens i det vietnamesiske køkken og Phan Thiet er kendt for sin produktion. Vi skal se fabrikken og hvordan den berømte sovs fremstilles. Vi skal desuden beundre Fairy Streams kalkstensformationer.

Herefter skal vi tilberede vores frokost på Pandanus Resort. Efter kokkens instruktioner lærer vi at tilberede 3 forskellige lokale retter som vi nyder sammen.

Frokost er inkluderet i prisen. Engelsktalende guide.

Voksne (12+ år): 394 DKK
Børn (2-11 år): 394 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Engelsk
Varighed: Halvdagsudflugt - morgen
Udflugtsdag: Onsdag
Book

Lokale fiskere, Fairy stream og sanddyner

Afgår fra: 

Eftermiddagsudflugt med besøg til den lille fiskerby Mui Ne hvor vi har første stop ved Mui Ne Wharf. Derefter skal vi ud i naturen til Fairy Stream, som har fantastiske kalkstensformationer. Dagen afsluttes med at besøge de smukke hvide sanddyner. Her er helt fantastisk når solnedgangen maler sanddynerne i flere skiftende farvetoner.

En flaske vand er inkluderet i prisen. Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Jeep eller firehjulstrækker i sanddynerne er ikke inkluderet i prisen. Engelsktalende guide.

Voksne (12+ år): 203 DKK
Børn (2-11 år): 102 DKK
Børn (0-2 år): 0 DKK
Sprog: Skandinavisk
Varighed: Heldagsudflugt
Udflugtsdag: Torsdag
Book