Parasailing

Sport og spænding

Parasailing, dykning, undervandsture, golf og badminton – Vietnam har meget at tilbyde for den, som ønsker at være aktiv. Tag del af vores tips her.

Perfekt for dig, der vil udforske bunden

Befinder du dig i Phu Quoc, har du gode muligheder for at opleve en stor mængde farverige fisk ved smukke koralrev. Snorkel- og dykkerture arrangeres dagligt. På Phu Quoc kan du f.eks. besøge X-dive, et professionelt dykkerfirma som først og fremmest går op i sikkerhed. Hold udkig efter den gule bygning i centrum af Duong Dong Town. Adresse: 12 Tran Hung Dao St. Tlf.:+84 (0) 773 994 877.

For den modige

Er du en ægte vandhund, og kan du lide fart og action? Så vil du elske Mui Né. Området er perfekt for kite- og windsurfing. Langs med stranden findes en lang række firmaer, som tilbyder udlejning og instruktion til en fordelagtig pris. Har du benzin i blodet, så kan du afprøve jetski på de fleste af Vietnams badedestinationer. Også parasailing er en mulighed.

Dykning
Ett typiskt gym

Kom i form på ferien

Selv om du er på ferie, så kan det stadig være skønt at bevæge sig lidt. Langs med Mui Nés hovedgade, lidt gemt væk i en baggård, ligger områdets eneste offentlige træningscenter, Mui Né Fitness. Her er der også mulighed for at deltage i yogaklasser flere gange om ugen. I nærheden ligger en lille restaurant med vegetariske retter på menuen. Afslut træningen med stedets egen specialsunhedsdrink: kvickrot!

I Saigon er der mange fitnesscentre at vælge mellem, og næsten alle tilbyder forskellige hold om dagen. Du kan også tage til en af parkerne i byen og deltage i de lokales eftermiddagstræning. Det er billigere og sjovere. Dine lattermuskler bliver helt sikkert stimuleret. På Phu Quoc og i Nha Trang foregår træningen på stranden.

Kom ind i kampen!

Asiater er generelt helt vilde med badminton og vietnamesere er ingen undtagelse. Tidligt om morgenen, eller sent på eftermiddagen efter fyraften, er det populært at udfordre i badminton. Og det er ikke svært, at finde nogen at spille mod. Et nik med hovedet og du er med i kampen! En anden interessant sport er jianzi, eller dá cáu på vietnamesisk. Det kan beskrives som en kombination af badminton og beachvolley, men forskellen er, at man spiller med fødderne. Jianzi betragtes af mange som Vietnams nationalsport og er et ordinært indslag på gader og torve. Vil du opleve denne sport, kan du tage til Tao Dan-parken eller Den Botaniske Have.

Badminton
Golfbane i Vietnam

Er du vild med golf?

Også golfspillere stortrives i Vietnam. I Phan Thiet-området er der en rigtig god bane; Sky Links som ligger i Mui Né nær hotellerne. Banen tilbyder fantastiske naturområder og egner sig til spillere på alle niveauer. En runde her er en oplevelse! Reservation er nødvendig. For dig som ikke er til de store golfbaner, er der et godt alternativ. En minigolfrunde er sjov for hele familien. Tag både store og små med til Tropical Mini Golf, en fin 18-hullers bane, som ligger på hovedgaden i Mui Né. Jo flere spillere I er, desto billigere bliver det pr. person. En drink indgår i prisen. Åbent dagligt.

Under havets overflade

Nha Trang Oceanographic Museum er stedet for dig, som vil vide, hvilke dyr der findes i havet udenfor Nha Trang. Det er fascinerende at se krokodiller, revhajer, havskildpadder, klovnefisk, dragefisk med mere på nært hold. Åbent dagligt 07-16 (lukket til frokost).