Vietnamesiska fiskebåtar

Oplev Vietnam

Vietnam byder på mange oplevelser ud over det sædvanlige. Udvid dine horisonter ved at opleve landets smukke byer, fantastiske landskaber og buddhistiske templer.

Dalat

Dalat – Asiens Paris

Når vietnameserne tager på ferie, er destinationen ofte Dalat. På et frodigt plateau omgivet af bjerge ligger denne smukke by, som byder på magiske naturomgivelser: dale omgivet af en dis, krystalklare søer, bjerge og floder, charmerende træhuse og rismarker i terrasselignende formationer. Vietnamesiske brudepar valfarter til denne by, der har fået kælenavnet ”Asiens Paris”. Dalat ligger ca. midt imellem Nha Trang og Phan Thiet og nås lettest med bus eller bil. Kontakt din rejseleder for booking og mere information.

Vietnams Sahara

Et lille stykke fra Mui Né By, ligger de farverige sanddyner, som med tiden er blevet områdets kendetegn. De stærke farver står i fin kontrast til hinanden, og blot synet af dynerne gør en glad. Får du lyst til en tur ned af sandbakken, så kan du leje en kælk i den lokale bar. Pas på dernede!

Taku Mountain

Med en fantastisk udsigt over Phan Thiet-landskabet ligger Vietnams største hvilende Buddha og tager imod pilgrimme, som søger gode råd og vejledning i livet. Foruden gratis råd, så får du et god indblik i buddhismens filosofi. I nærheden findes også en frugtplantage med en af Asiens mest populære frugter: dragefrugten. Kontakt din rejseleder for mere information.

Hvor peberen gror

Phu Quocs største indkomstkilde, ud over turismen, er dyrkning af peber. Klimaet og øens geologiske forhold er perfekte for denne frugt. Takket være Phu Quocs dyrkninger er Vietnam i dag verdens største producent og eksportør af sort peber. Vil du se nærmere på processen, arrangeres der ture til nærliggende plantage.

Hvilken perle!

Udenfor Phu Quocs vestkyst foregår et interessant projekt: produktion af perler. Ægte perler er svære at få fat på, derfor får naturen en hjælpende hånd ved hjælp af såkaldte perlefarme. Er du interesseret i at se hvordan processen foregår, skal du besøge en sådan farm. Ellers kan resultatet ses og købes i hovedstaden Doung Dong, men se hold øje med kopier! Der findes også en filial i Saigon på Le Than Ton St. 

De 2-hjuledes by

Saigon er motorcykel- og scooterby nummer et. Uanset hvornår på døgnet og hvor du befinder dig i byen, vrimler det med de larmende maskiner, og kampen om pladsen er hård! Hver centimeter udnyttes. Det er en oplevelse i sig selv at bare stå og betragte hvordan de helt præcist smyger sig ind og ud mellem hinanden i en gigantisk labyrint og holder trafikken i gang. Hvis du skal krydse gaden, gælder det om at gå bestemt og målrettet uden at stoppe. Held og lykke! 

Postkortlandet

Tag med på en magisk rejse gennem Mui Nes postkortlandskab. Pittoreske fiskerbåde, rødhvide sanddyner og blomstrende omgivelser er en del af denne tur, der også inkluderer et stop ved et smukt vandfald. Afslut dagen med en kokosnød i hånden og en unik solnedgang på nethinden.

På opdagelse i Phan Thiet

Indsnus det lokale hverdagslivs atmosfære med alle de eksotiske dufte og skønne miljøer. Besøg fiskerhavnen hvor de farverige fiskerbåde ligger og skvulper. Fiskertemplet, hvor man beder til en god fangst, er et oplagt stop. Phan Thiets indbyggere er stolte af sin skole, hvor selveste Ho Chi Minh var lærer. Et lille museum er blevet skabt til hans minde i forbindelse med skolen. På markedet får vi indblik i vareudvalget og får mulighed for at komme nær lokalbefolkningen. Phan Thiets mest berømte fabrik, fiskesaucefabrikken Nuoc Mam, er også et besøg værd.

Mui Ne

Et fint fyrtårn

Cirka 40 km sydøst for Mui Né ligger Vietnams højeste fyrtårn Ke Ga. Vejen hertil er en pittoresk oplevelse og en sand fornøjelse. En lille båd tager dig det sidste stykke ud til fyrtårnet, som majestætisk troner i ensomhed på den lille ø.

Et smukt vandfald

I Phu Quoc regner det en del, hvilket har skabt flere smukke vandfald rundt omkring på øen. Cirka syv kilometer sydøst for Duong Dong på vej mod Ham Ninh, ligger et af de mest interessante: Suoi Tranh-faldet. For en stor sum penge kan du bade i det skønneste, klareste og reneste vand, Moder Jord kan tilbyde, imens du nyder de smukke orkidéer rundt omkring. Husk også at besøge den nærliggende flagermusgrotte! Tips: Den cirka 10-15 minutters lange vandretur til vandfaldet foregår bedst i et par behagelige sko.

Dinh Cau-klippen

Denne specielle klippe finder du ved mundingen ud til Duong Dong-floden. Den tilhørende bygning fungerer delvist som fyrtårn, delvist som buddhistisk tempel. Mange lokale fiskere kommer hertil for at bede om fiskelykke og beskyttelse på havet. Ved Tet (vietnamesisk nytår) valfarter øboerne hertil for at feste. Blandt andre interessante templer på øen kan nævnes Sung Hung Co To-pagoden, Su Muon-pagoden og Nguyen Trung Truc-templet i den nordlige del af øen.

Ponagartorn

Spirituelle steder

Cirka 80 procent af den vietnamesiske befolkning er buddhister. Overalt i landet ser du buddhistiske templer og statuer af Buddha. Et af de mest imponerende eksempler kan ses i Nha Trang. Long Son-pagoden ligger nær jernbanestationen. Fra tempelhaven har du en fantastisk udsigt over området. Når du nu alligevel er her, bør du ikke gå glip af at se Ponagartårnene. Disse prægtige bygningsværker er skabt af det myteomspundne chamfolk og blev bygget omkring år 780 f. Kr. Tårnene i Nha Trang er de bedst bevarede af sin slags i Vietnam. Begge seværdigheder har åbent dagligt 07-18.

Byrundtur og Cu Chi-tunnellerne

Ho Chi Minh City er en by med en broget historie, og du mærker tydeligt, hvordan de forskellige kulturer har sat sit eget præg på landet. For at komme nærmere byens fortid, kan du besøge de berømte og berygtede Cu Chi-tunneller, som i høj grad var afgørende for Vietcongs sejr først over franskmændene og siden amerikanerne. Et andet sted der er værd at besøge er Krigsmuseet, hvor Vietnamkrigens blodige virkelighed visualiseres.