Mad i Thailand

God mad i Thailand

En af de absolut bedste ting ved en ferie i Thailand er de fantastiske lokale retter og alle de lækre eksotiske ingredienser. Gå ikke glip af de typiske thailandske specialiteter på din ferie! At spise tropisk frugt, når den har vokset sig moden i solen, er en vidunderlig smagsoplevelse.

Thailandske retter

Pad thai er noget af en nationalret. Lige så ukompliceret som god - stegte nudler med æg, fiskesauce, tamarind juice, chilipeberfrugter, bønnespirer og tofu. Som hovedingrediens kan du enten vælge kylling, rejer eller det mest almindelige alternativ i det thailandske køkken - muslinger.

Hvis du kan lide smagen af kokosmælk, skal du helt sikkert bestille en Massaman curry. Det er en fyldig ret, der kan spises med eller uden ris som tilbehør. Den stammer fra det sydlige Thailand, men kan nu købes i hele landet.

Pad thai

Papayasalaten Som Tam kombinerer de fire vigtigste smage i det thailandske køkken; syrlig lime, stærk chili, saltet fiskesauce og sød palmesukker. Ingredienserne er de samme, men smagssammensætningen er lavet helt efter dine ønsker. Du kan med fordel bestille den i et gadekøkken.

Thailands mest populære suppe er nok Tom Yam Goong. Ingredienser som citrongræs, champignon, limejuice, fiskesauce og chili giver retten sin særprægede smag af stærk og syrlig. Den mest almindelige hovedingrediens er rejer, men prøv også "Tom Yam Gai" (kylling) eller Tom Yam Plaa (fisk). Serveres ofte i en traditionel kinesisk ”hot pot” og kan spises med ris og måske et stykke omelet. Smager ofte allerbedst fra et gadekøkken.

Street food

Forestil dig tacos, så du får de rigtige associationer til, hvordan Kanom Buang ser ud, men bestemt ikke, hvordan de vil smage. Det er små sprøde pandekager lavet på rismel. Den søde variant indeholder kokos og æggeblomme, den saltere kokos og forårsløg. Kan købes i de fleste gadekøkkener.

Hvis du får lyst til noget sødt i løbet af dagen, så skal du prøve de lokale stegte bananer, crunchy snacks. De holder blodsukkeret stabilt og smager desuden virkelig godt. Chrunchy snacks kan købes i de fleste gadekøkkener.

Eksotisk frugt

Frugt er slik

Især i Thailand. Frisk frugt sælges fra små frugt-vogne, som du finder næsten overalt. Melon, ananas, mango og papaya er blot nogle af de sorter, du kan købe. Frugterne serveres i små poser, der koster 10-20 baht, skåret og klar til at blive nydt. Til nogle frugter får du en blanding af sukker, salt og chili som tilbehør.

Hvis du besøger et marked, vil du støde på en hel del frugter, der alle siges at være gode for noget. Det fine rosa æble, formet som en aubergine, er ekstra spændende. Kødet er meget saftigt, og hjælper med at holde væskebalancen ved lige i varmen. Kan købes fra små vogne langs gaderne, skåret og klar til at spise.

Et ret behåret jordbær? Nej, dog ikke. Sandsynligheden for at du støder på en rambutan eller "ngå", som den hedder på thailandsk, er ret stor. Du spiser ikke skallen. Tryk med tommelfingrene midt på frugten, så plejer den at åbne sig uden problemer. Frugtkødet har en behagelig smag af sødt og surt.

Noget sødt efter maden

Mango og klæbrige ris - frisk mango med ris og kokosnødsauce - er en klassisk thailandsk dessert, der smager fantastisk lækkert. Serveres i restauranter, men også i de fleste gadekøkkener. På thai hedder desserten ”Khao Niaw Mamuang”.

Kanomi Krok er en slags kokos pudding, der stort set kun laves og sælges i gadekøkkener. En "portion" på ca. 10 stk. koster ca. 15-20 baht. Husk at tage et billede af den interessante madlavningsproces!