Shopping i Phuket

Phuket har meget at byde på for dig, der søger shopping. Der er både stormagasiner, markeder og små butikker langs gaderne, hvor du kan købe tøj og diverse varer til meget rimelige priser.

Populære markeder i Phuket

Der er mange spændende markeder at besøge i Phuket, hver med sin egen unikke atmosfære og tilbud. Uanset om du er interesseret i mad, shopping eller bare ønsker at opleve lokal kultur, er der noget for enhver smag på Phukets markeder. Hvis du er modig, tør du måske prøve at spise en græshoppe?!

Her er 4 markeder i Phuket, du ikke må gå glip af:

1. Et af de mest berømte markeder i Phuket er det ugentlige natmarked i Phuket Town. Dette marked finder sted hver søndag aften og strækker sig over flere blokke. Besøgende kan finde alt fra thailandsk mad og drikkevarer til tøj, smykker og kunsthåndværk. Der er også underholdning i form af musik og dans.

2. Et andet populært marked er Chillva Market, som ligger nær Phuket Town. Dette marked har en moderne og trendy atmosfære med livemusik og et udvalg af mad og drikke. Besøgende kan også finde unikt tøj og tilbehør fra lokale designere.

3. Patong Beach Night Market har en bred vifte af madboder, der serverer alt fra grillet fisk og skaldyr til thailandske specialiteter. Her kan du også finde prisvenlige souvenirs som t-shirts, solbriller og strandtøj.

4. For dem, der leder efter en mere autentisk thailandsk markedsoplevelse, kan Banzaan Market i Patong anbefales. Her sælges frisk frugt og grønt, kød og fisk fra lokale producenter. Besøgende kan også finde krydderier og andre fødevarer, der bruges i thailandsk madlavning.

Shop i stormagasiner

Patongs største stormagasin Jungceylon har flere hundrede butikker og er stedet at tage hen. Her finder du alt fra mærketøj og sko, briller, sportstøj men også cafeer, restauranter og skønhedssaloner, hvor du kan få en ansigtsmassage. Jungceylon ligger overfor Bangla Road.

Beliggende uden for Phuket Town er Central Festival et fuldt udstyret og airconditioneret stormagasin med alle tænkelige internationale mærkevarebutikker, såsom Zara og Guess for at nævne nogle få. Gå ikke glip af de asiatiske kædebutikker AIIZ og CPS Chaps.

Fra strandpromenaden til shoppingpromenaden

Strandvejen i Patong, og mange af de omkringliggende mindre gader og gyder, forvandles efter mørkets frembrud mere eller mindre til en stor basar. Her kan du få en masse tilbud - ure, t-shirts, shorts og sko findes i rigeligt af mængder, det er bare at vælge og vrage.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips til Phuket, find og book en rejse til Thailand eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips til Phuket

Hvilke er Phukets fineste strande? Hvad kan man lave børnene? Her har vi samlet nogle af vores bedste tips til din rejse til Phuket!

Se alle vores rejsetips til Phuket

Thailand

  • Betagende Khao Lak med fantastiske strande
  • Livlige og populære Phuket 
  • Shopping og naturoplevelser i verdensklasse.
Læs mere om Thailand

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her