Krabis smukkeste strande

Når du rejser til Krabi, kan du vælge og vrage mellem smukke strande - ud over de fine strande omkring Ao Nang og Klong Muang er der også en række fantastiske strande på de naturskønne øer i skærgården Phra Nang Bay.

Ko Lao

Paradisstrande i skærgården

I den smukke skærgård med de dramatiske kalkstensklipper, der er typiske for området, finder du mange øer med vidunderlige paradisstrande. Populære øer som Hong, Poda, Tup og Chicken Island, med en karakteristisk formet "kyllingeklippe", ligger kun en kort tur med båd fra Ao Nang og Krabi. Her mødes du af krystalklart vand og bløde hvide sandstrande. Flere af øerne har koralrev ved deres strande, hvor du kan snorkle. Vil du på en lidt længere udflugt, så lokker de berømte Phi Phi Islands.

Strandene på fastlandet

Ao Nang Beach er den mest populære strand i området. Dette skyldes til dels, at mange longtailbåde afgår til de forskellige øer omkring den smukke Krabi-provins. Bådbilletter købes i boden over stentrappen ned til stranden. Men sørg for at tage en dukkert, inden du sejler væk!

Railay Beach

Stranden ved Railay West kommer du til med longtailbåd fra Ao Nangs strandkant, Ao Nanmao, Noppharathara eller Krabi by. Her kan du slappe af mellem hundrede meter høje kalkstensklipper. Railay West har den længste, bredeste og fineste sandstrand sammenlignet med nærliggende Railay East og Phra Nang. Når solen går ned, kan du tage til en af strandrestauranterne for at nyde god mad og drikke, mens du kan se en spontan fodboldkamp på stranden. 

På den anden side af halvøen, på den østlige side, ligger den lavvandede strand, som ikke kun anbefales til skønne bade. Her kan du også nyde en gåtur og se hvordan mangrovetræerne rammer stranden. Når tidevandet forsvinder, bliver hele stranden tør, men der er masser af barer at besøge i mellemtiden.

Phra Nang – en strand i verdensklasse

Phra Nang er rangeret som en af verdens fineste strande ifølge flere guidebøger. Sandet er finkornet, vandet er krystalklart og mægtige kalkstensklipper rejser sig langs stranden og fortsætter hele vejen ned til havet. På en gåtur mellem East Railay og Phra Nang, vil du passere mange imponerende grotter med smukke drypstensformationer. Hvis du er heldig, vil du også se nogle af alle aberne, der hopper rundt i håbet om at få lidt af din frokost.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips til Krabi, find og book en rejse til Krabi eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips til Krabi

Hele Krabi er som et filmscene, og med en så imødekommende og gæstfri atmosfære, at du aldrig vil hjem igen.

Se alle vores rejsetips til Krabi

Thailand

  • Betagende Khao Lak med fantastiske strande
  • Livlige og populære Phuket 
  • Shopping og naturoplevelser i verdensklasse.
Læs mere om Thailand

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her