Restaurant i Khao Lak

Restaurant tips

Der er masser af gode lokale restauranter og strandbarer i Khao Lak, med et varieret udvalg fra skaldyr og internationale retter til det lokale thailandske køkken. Her er vores tips om nogle af vores favoritter.

Friskfanget fisk i solnedgangen

På den svenskejede Green Pepper on the Beach i Bang Niang serverer de friskfangede fisk. Maden kan nydes under den fantastiske solnedgang på Bang Niang-stranden til lyden af bølgerne, der ruller mod stranden. For dig, der ønsker rigtig god thaimad, kan vi anbefale søsterrestauranten, Green Pepper The Restaurant.

Strandbar Khao Lak

Nyd lækkerier på gaden

Sæt dig på en plaststol ved en af de små lokale gadekøkkener langs hovedvejen i Khao Lak. Her spiser du den bedste "Tom Yam Gungen" og papayasalat i hele Khao Lak.

Restaurant Bussaba

På hovedgaden i det centrale Khao Lak ligger Bussaba, som er en finere thailandsk restaurant med en bred menu. Her er en hyggelig atmosfære, god service og lækker mad, som præsenteres pænt på tallerkenen. Perfekt hvis du har noget at fejre eller bare vil have en rigtig god middag.

Thailandsk mad

Smage fra det nordlige Thailand

Ejerne af Hill Tribe Restaurant kommer fra Chiang Mai, og restaurantens menu er præget af populære retter fra den nordlige del af Thailand. Virkelig god mad og service i topklasse! Tør du prøve deres "Larb"? En skål, der kommer fra Laos, og som består af hakket kød blandet med chili, limeblade, rødløg og fiskesauce. På hovedvejen fra Khao Lak fra Bangniang Beach og Takuapa ligger restauranten på højre side ved siden af hotel RT.

Som Tom Ponlamai Ruam

Smagsrig og krydret mad fra de nordøstlige dele af Thailand serveres på Khao Niaw Restaurant. Tag et grundigt kig på menuen, før du bestiller, og spørg gerne personalet om anbefalinger. Prøv "Som Tom Ponlamai Ruam" – en krydret salat med æble, grøn mango, ananas, tørrede minirejer og meget mere. Khao Niaw ligger på hovedvejen Bang Niang Beach i Khao Lak.