Pathumwan Princess

  • • Centralt beliggende i Bangkok
  • • Nær shopping og en frodig bypark
  • • Pool placeret på 8. etage

Princess Hotel er et godt valg, hvis du vil bo midt i Bangkoks myldrende byliv. Her er kun få meter til shopping og en frodig bypark. Besøg hotellets pool på 8. etage eller besøg fitnessrummet der både tilbyder træningshold og løbespor. På hotellet kan du desuden både spise asiatisk og vesterlandsk mad.


Værelsestyper

Dobbeltværelser for 1-3 personer. Deluxe-værelser for 1-3 personer. Familie-værelser for 1-4 personer, heraf 2 børn. Executive-værelser for 1-3 personer.

Læs mere om vores værelsestyper

Bedømmelse på TripAdvisor


Faciliteter

Til centrum: 0 m
Pool
Restaurant
Børnepool
Bar
Pool med børnesektion
All Inclusive tilbydes
Internet på værelset
Se alle faciliteter

Mere information

Pathumwan Princess Hotel ligger midt i det moderne shoppingmekka MBK i hjertet af Bangkok. Lige ved hotellet ligger Siam Square, og der er kun en kort gåtur til nærmeste skytrain station. Med skytrain kan du kan du komme til de fleste dele af Bangkok, bl.a. shoppingområder som Sukhumvit, Silom, Central World Plaza og det livlige Chatuchak-marked.

Hotellet har et stort og skønt poolområde med udsigt over Bangkoks skyskrabere. Ud over en 25 meter lang saltvandspool findes her også to jacuzzi samt solstole, parasoller og poolhåndklæder. I poolbaren findes enkle retter og drikkevarer.

På hotellet findes der flere restauranter med mad fra alle verdens hjørner. På 18. etage ligger Terrazza Italian Restaurant, der tilbyder en Middelhavsinspireret menu og skøn udsigt. Nede på gadeplan ligger buffetrestauranten Citi Bistro, der serverer lækre fiske- og skaldyrsretter samt kød. Hvis du vil nyde asiatiske retter har hotellet fire restauranter: på Ping’s Hotpot Restaurant kan du nyde kinesisk mad, og på Pings Thai Teochew Seafood Restaurant kan du bestille lækre fiske- og skaldyrsretter med thailandske krydderier. På Kongju Korean Restaurant serveres en krydret BBQ og Tatsumi Japanese Restaurant byder på dejlig sushi og sashimi. Hotellets café laver desuden hjemmelavet is. Afslut dagen på hotellets tagbar med en drink mens du nyder Bangkoks smukke skyline. I restauranter er der dresscode.

På 8. etage finder du The Olympic Club, der er et stort og veludstyret fitnessrum med både maskiner og frivægte, forskellige typer holdtræning og en 500 meter lang løbebane. Her er også basket, bordtennis, tennis, squash og badminton mod betaling. Massage mod betaling. Døgnåben reception. Gratis wifi på fællesområder. Vaskeservice mod betaling.

Måltider

Morgenmadsbuffet. Halvpension mod tillæg.

Halvpension er morgenmad samt frokost eller middag, hvor du kan vælge retter fra en a la carte-menu. Alle måltider serveres i Pool Terrase Restaurant på 8. etage og i Citi Bistro i stueplan.