Hilton Doha The Pearl Residences

Hilton Doha Pearl Residences ligger lige ved indgangen til øen The Pearl i Doha. Med panoramaudsigt over Dohas skyline kan du nyde moderne og komfortabel indkvartering samt lækker mad på hotellets restauranter. Desuden ligger forlystelsesdistrikterne Porto Arabia og Medina Centrale kun en gåtur væk.


Værelsestyper

1-værelses lejligheder for 1-3 personer, heraf 1 barn. 2-værelses lejligheder for 1-3 personer eller 1-4 personer, heraf 2 børn.

Læs mere om vores værelsestyper

Bedømmelse på TripAdvisor

Baseret på 76 bedømmelser
© Trip Advisor

Faciliteter

Til strand: 100 m
Til centrum: 1,3 km
Pool
Restaurant
Børnepool
Bar
Pool med børnesektion
All Inclusive tilbydes
Internet på værelset
Se alle faciliteter

Mere information

Hilton Doha Pearl Residences ligger lige ved indgangen til øen The Pearl. Oplev fantastiske shoppingmuligheder og seværdigheder inden for gåafstand, fx Porto Arabia og Medina Central distrikterne.

Hotellet har en udendørs pool med solstole og parasoller samt poolbaren La Pergola. Poolområdet ligger på femte sal i en af hotellets bygninger. I poolbaren kan du nyde noget køligt at drikke eller spise noget enklere som pizza eller en salat. Hotellet har også en privat strand med solstole og parasoller.

Hotellet har to restauranter og et gastropub. Restaurant Levantine ligger på 4. sal med en rummelig terrasse og serverer veltilberedt libanesisk mad. The Kitchen serverer en morgenmadsbuffet, frokostmuligheder og en à la carte-middag. Gastropubben Mulberry Tavern er placeret i stueetagen og tilbyder siddepladser både indendørs og udendørs. Her serveres vestlig mad, og til tider vises sportsbegivenheder, og nogle gange er der livemusik.

Hotellet har et fitnesscenter kun for kvinder og et unisex-fitnesscenter, der begge er åbent 24 timer i døgnet. Eforea Spa har flere behandlingsrum, inkl. et værelse til par. Nyd massage og ansigtsbehandlinger eller aromaterapi og zoneterapi. Der er også en sauna og dampbad. Eforea Spa er åben hver dag og henvender sig til gæster over 16 år, børn under 16 er velkomne i selskab med en voksen.

Hotellet har en børneklub i hotellets regi med engelsktalende personale. Der er gratis wifi overalt på hotellet.

Benyt lejligheden til at opleve alt, hvad man kan foretage sig i Doha. Det er ca. 20 minutters gang til forlystelsesdistrikterne Porto Arabia og Medina Centrale. Benyt lejligheden til at nyde lokal kunst, musikbegivenheder og arkitektur i Katara Cultural Village. Lagoona Mall ligger ca. 5 minutter væk i bil. Hamad International Airport er ca. 30 minutter væk.

Måltider

Halvpension (morgenmadsbuffet og frokost eller middag).

Værd at vide

Nærliggende byggearbejde kan virke forstyrrende. I Qatar opkræver de fleste hoteller et sikkerhedsdepositum i forbindelse med check-in. Depositummet betales med kreditkort og tilbagebetales ved udcheckning.